Skip to content

Det er jo ikke fordi…

by sbc on January 31st, 2010

Det er jo ikke fordi jeg bruger de årlige billeder jeg får tilsendt af mit Plan sponsorbarn til at spille bilkort med eller lignende. Det ville både være at bevæge sig ud i en moralsk gråzone, men også yderst besværligt, da der hverken står vægt eller topfart på billederne…

… men det irriterer eller undrer mig alligevel, at det årlige brev jeg har modtaget her i januar fuldstændig ligner det brev jeg modtog for et år siden. Samme billede af mit sponsorbarn, samme tekst og samme billeder af landsbyen og de fremskridt der er sket med Plans hjælp.

Jeg ved godt at Plans vigtigste arbejdsopgave er det humanitære arbejde og at administrativt arbejde og information til fadderne selvfølgelig kommer i 2. række. Jeg ved også godt at de penge jeg betaler ikke går direkte til mit sponsorbarn, men til Plans projekter i hans landsby / område. Men når Plan nu gør så meget ud af at fremhæve det enkelte barn og kontakten mellem sponsorbarn og fadder, så virker det sløset ikke lige at få sendt nogen med et digitalkamera ud i landsbyen og få taget nogle nye billeder og hurtigt få stykket noget tekst sammen om hvad der er sket af forbedringer det sidste år.
Alternativt kunne de helt undlade at udsende en årlig status opdatering, medmindre der faktisk er noget nyt. Men dette her syntes jeg faktisk ikke er helt heldigt…

Related posts:

  1. Det er ikke go’ stil…
  2. Det kan man da ikke!
  3. Det sker bare ikke, Lars Krimi!
  4. Det kan da ikke passe…?

From → Plan

No comments yet

Leave a Reply

Note: XHTML is allowed. Your email address will never be published.

Subscribe to this comment feed via RSS