Skip to content

Hvilke udfordringer findes ved at lægge alt op i skyen?

by sbc on July 21st, 2012

En hardware fejl på en gammel laptop hos et familiemedlem har netop betydet mistet data og e-mail.

Som ham den teknisk begavede falder det nok på mig både at rydde op og finde en ny løsning.
Oprydningen er en sag for sig, men heldigvis er der (måske) ikke gået helt så meget data tabt som frygtet.

Det er selvfølgelig altid surt at miste mails og data, men situationen giver selvfølgelig også mulighed for at starte digitalt forfra og flytte hele herligheden op i skyen.

Der er ingen grund til at mails bliver hentet ned lokalt, så de kun ligger på en computer, når nu det snart i årevis har været ganske standard at have adgang (også) gennem en eller anden form for webmail.

Billeder og dokumenter placeres ligeså let i skyen, hvilket både letter deling med andre, og man undgår at miste det hele ved nedbrud af en lokal harddisk. For personer med meget data kan dette både være dyrt og besværligt, men i dette tilfælde er der tale om en meget begrænset mængde data – og det der fylder mest er fotos, og her taler vi maksimalt om en håndfuld GB.

Så, hvordan gøres dette mest elegant?

Min umiddelbare tanke er Gmail til at håndtere mail, Picasa til fotos og evt. Dropbox eller Google Drive til alt det andet.

Til at tilgå disse services (og til at gå på nettet generelt) ville jeg anskaffe en lille let laptop/notebook og/eller en tablet.

Til en person som umiddelbart kun bruger sin computer til at gå på nettet, læse og skrive mails og sortere en begrænset mængde feriebilleder, ser jeg dette som en fin løsning. Er der noget jeg overser?

Jeg ved godt at der findes et hav af forskellige udbydere af gratis webmail, foto-hosting og Dropbox-kloner. Jeg leder ikke efter en liste over alle alternative services, jeg leder mere efter argumenter imod at ligge alt i skyen, eller info om generelle problemer med denne øvelse, som jeg overser.

Image by: Karen Ka Ying Wong

2 Comments
  1. Jørn Eriksen permalink

    hejsa,

    Når der ikke er nett tilgang er det med skyen ikke så smart….Her i Oddsherred er der MANGE steder med dårlige forbindelser,både de med tråd og de uden…

    Hilsen
    Jørn

    • Der er intet problem i at man ikke hele tiden har net-adgang, din dropbox ligger jo på computeren med let adgang til dokumenter, og gemmer du i den uden internetforbindelse, så opdaterer den bare næste gang forbindelsen så er tilstede :-)

Comments are closed.