Skip to content

Ubuntu Danmark want’s You for LoCo Contact

by sbc on October 17th, 2012

Vores nuværende LoCo Contact vil gerne bruge sin tid på andre gøremål (bl.a. oversættelse, support og redaktørarbejde på vores forum), så han har valgt at træde tilbage som LoCo Contact.

Vi har således brug for en ny kontaktperson, til at binde vores lokale arbejde sammen med det størrere internationale Ubuntu miljø.

Af konkrete arbejdsopgaver kan nævnes:

  • At følge loco-contacts mail listen, og videreformidle relevante informationer videre til det danske LoCo team.
  • At indsamle info om vores Ubuntu relaterede arbejde her i Danmark og skrive det i vores TeamReports.
  • To gange om året modtage vores CD’er (som vist fra 12.10 er DVD’er) fra Canonical, og stå for videre distribution til interesserede privatpersoner, LUGS og lignende.
  • Alt det andet – sammen med resten af LoCo teamet at holde det store overblik over hvad der sker af Ubuntu aktiviteter i Danmark, og kunne videreformidle kontakter til interesserede.

Arbejdet foregår selvfølgelig i samarbejde med foreningens bestyrelse, og resten af det danske LoCo team.
Et rimeligt engelsk er en forudsætning, da en stor del af kontaktpersonens arbejde består i kommunikation med resten af det internationale Ubuntu miljø, og denne kommunikation foregår (næsten udelukkende) på engelsk.

Hvis du har spørgsmål om hvad arbejdet indebær, så kontakt os endelig. Skriv enten her på vores forum, skriv til vores åbne mail-liste eller eventuelt til foreningens bestyrelse på bestyrelse(snabela)ubuntudanmark.dk

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med posten som LoCo contact, så husk at give lyd, og duk om muligt op på IRC mødet på mandag d. 22. oktober, hvor vi officielt vælger ny LoCo contact.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til Flemming for hans gode indsats og den konstruktive møde han træder tilbage på. Dette er netop måden at gøre det på, som formuleret i http://www.ubuntu.com/project/about-ubuntu/leadership-conduct

Billede af kaochen2

No comments yet

Leave a Reply

Note: XHTML is allowed. Your email address will never be published.

Subscribe to this comment feed via RSS