Søren C's blog

Skoleåret er ved at være slut og mit pædagogikum ligeså.

Jeg har haft det sidste besøg (og fået en, syntes jeg selv, rigtig fin udtalelse) og jeg har fået skrevet og afleveret min teo-pæd opgave.
Nu venter jeg blot på at censorerne får læst, voteret og bedømt den, så jeg kan holde ferie velvidende at jeg (forhåbentligt) har fået godkendt opgaven, og dermed bestået hele pædagogikum.

Jeg har dog ikke haft en udpræget positiv oplevelse af det teoretiske pædagogikumforløb, og for at få luft for nogle af mine frustrationer har jeg skrevet nedenstående debatindlæg til Gymnasieskolen om IT (eller mangel på samme) i pædagogikumuddannelsen.

Efter et års teoretisk pædagogikum sidder jeg tilbage med spørgsmålet:
”Har IFPR på SDU forstået it?”
Det teoretiske pædagogikum består af 2 internatkurser (i starten og slutningen af forløbet), 6 workshopper (hver med et overordnet emne), kurset Fagenens samspil og fagdidaktiske kurser.
Workshop 4 var dedikeret it, og det var den workshop, jeg havde størst udbytte af. Det teoretiske fyldte relativt lidt, og størstedelen af workshoppen gik med, at vi kandidater delte vores erfaringer med forskellige it-værktøjer.
Men hvor var it i resten af forløbet?
Jeg vil nævne 4 eksempler, hvor it tydeligvis ikke var prioriteret:

1. På workshop 5 skulle vi arbejde med vores egen skoles profil. Som en del af hjemmeopgaven til denne workshop skulle vi ”i 5 kopier medbringe et uddrag af [vores] skoles hjemmeside – samt tilsvarende hjemmesider fra et par andre skoler”.
   Altså udprint, i 5 kopier, udvalgte hjemmesider, og medbring dem til en workshop, hvor alle deltagere medbringer bærbare computere …
2. Vi kandidater skulle ofte arbejde i grupper, og adskillige gange blev vi bedt om at producere en planche, som opsummerede vores arbejde.
   Jeg oplevede aldrig, at vi i grupperne blev bedt om at producere en PowerPoint, Prezi eller podcast.
3. Som del af uddannelsen indgår en del tekster. Størstedelen af disse blev gjort tilgængelige digitalt. Men i hvilket format?
   Rigtig mange tekster var tydeligt scannet, med den klassiske ”sorte kant” til følge. Lige klar til print.
   Men ikke i et format, som nemt kunne udnytte funktionerne i e-bogs-læsere.
   Fra et digitalt synspunkt var det blot store billeder – uden mulighed for at gengive læsevenligt på en skærm eller søge i teksten.
4. På et par workshopper blev der vist film, hvor forskere inden for pædagogik forklarede teorier og problemstillinger.
   Disse film blev ikke gjort tilgængelige på nettet. For mig at se ville det være oplagt at publicere filmene under en Creative Commons-licens.
   Men selv hvis man ikke ønskede det, betyder en publicering på nettet ikke, at man opgiver sin ophavsret til et værk.
   Hvad IFPR prøvede at undgå ved ikke at publicere filmene, skal jeg ikke kunne udtale mig om, men det viser i mine øjne en manglende forståelse for nettets muligheder.

Hver for sig er disse fire eksempler ikke kritiske, men overordnet sidder jeg tilbage med et indtryk af et teoretisk pædagogikum gennemført uden forståelse for den ”nye” teknologis anvendelsesmuligheder.

Indlæget kan også læses på Gymnasieskolens hjemmeside.

Photo by: Niv Singer.