Skip to content
Feb 9 13

Tusind billeder af Taj Mahal

by sbc

Jeg har været i Indien…

DSC_0254-edt

… og skal forsøge ikke at gøre for meget ud af mine alt for mange lav-opløsnings billeder af et af verdens sikkert i forvejen mest fotograferede mausoleer.

This slideshow requires JavaScript.

Turen kan vel næppe betegnes som en business trip, men den var dog halvt betalt af min arbejdsplads og således også langt fra ren turist tur.

Konkret var vi 20 lærere af sted fra Gefion Gymnasium med følgende tre fokus-punkter for turen:

  • Forberedelse til studieture Jeg havde (ligesom mange af mine kollegaer) ikke været i Indien før, og endnu færre havde haft klasser med til denne del af verden. Da vi sender alle vores klasser på studietur i 2.g var turen bl.a. ment som inspiration til mulige kommende ture til denne del af Indien.
  • Inspiration til undervisning Undervisning gribes meget forskelligt an forskellige steder i verden, og det er altid spændende at se hvordan andre gør ting. Det indiske skole- og uddannelsessystem er meget forskelligt fra det danske på mange punkter, men formår på trods af de voldsomme udfordringer alligevel at producere et voldsomt antal universitets-kandidater hvert år.
  • Muligt samarbejde Vi har allerede partner-skoler forskellige steder i verden (bl.a. England og Kina), men håbet var at knytte kontakt til en Indisk skole, med henblik på både elev- og lærer-udveksling.

For (næsten) dag-til-dag rejsebreve fra turen, skrevet af de 20 deltagere (på skift), se: http://www2.gefion-gym.dk/indien/.

Her følger mine egne blandede tanker…

DSC_0133

Indien er markant anderledes end Danmark. Befolkningen er enorm. Der er mennesker, lyde og indtryk alle steder.

Vi besøgte forskellige uddannelses-institutioner og også frivillige organisationer, som hjalp de dårligst stillede med undervisning.
Alle steder, fra de velstillede elever der gik på privatskole, til de små elever der sad i et blik-skur i slummen, var min oplevelse, at eleverne var motiverede og deltog seriøst i undervisningen (som nogle steder var på fagligt niveau langt over hvad danske jævnaldrende elever beskæftiger sig med).

DSC_0272

På billedet ovenfor underviser en medarbejder fra Project Why børn fra slummen i matematik. På gaden. I solen.
De er ved at løse følgende opgave (som jeg husker den):
Et kvadrat med sidelængde 42 indeholder 9 cirkler, alle med radius 7. Der er intet overlap mellem cirklerne, og der er således tre rækker, med tre cirkler i hver. Hvor stort et areal er ikke dækket af cirkler. Regnes uden lommeregner, og med \pi=\frac{22}{7}.

Vi besøgte også verdens største sol-ur (hvor vi desværre ikke kunne komme tæt nok på skyggen, til faktisk at se den bevæge sig), hvor solens skygge skulle bevæges sig med en hastighed på omkring \frac{1 \textrm{mm}}{\textrm{sek}}.

Da vi nåede til Delhi besøgte vi bl.a. forgængeren til Taj Mahal, bygget et par generationer tidligere end den verdensberømte bygning, men med meget tilsvarende arkitektur og omkringliggende park og bygninger. Bare lidt mindre og ikke helt så prangende som Taj Mahal. Men stadig imponerende!

DSC_0286

Blandede billeder

Nov 21 12

Kritik af Lectio

by sbc

Dette blog-indlæg tjener to formål.

Primært er jeg efterhånden blevet lidt… bitter (i mangel af et bedre ord) på Lectio, og har brug for at få lidt luft ved at formulere min kritik. (Hey, det er en privat blog, ingen tvinger dig (forhåbentlig) til at læse med).
Sekundært håber jeg i mit stille sind at få nogen provokeret til at tage kampen op og give Lectio lidt sund konkurrence.

Hvad er Lectio?

Lectio er et web-baseret studieadministrations-system, som benyttes af størstedelen af de danske gymnasier.

Lectio benyttes af eleverne til at se deres eget skema, undersøge hvilket lokale de skal være i, se hvilket fag de skal have, hvilke lektier de har for, aflevere opgaver og modtage og sende beskeder til andre elever og lærere.

Af lærerne benyttes Lectio til stort set de sammen ting. Altså svare på de evige spørgsmål: “Hvor skal jeg være i næste modul?“, “Hvilket hold skal jeg have?“, “Har Ib fra 1.a afleveret sin seneste opgave?” osv.
Yderligere benytter lærerne systemet til at registrere fravær, give karakterer, planlægge længere forløb (eller dokumentere planlægning af forløbene) osv.

Endelig kan Lectio benyttes af skolens ledelse og administration til opgaver som timeregnskab, eksamensplanlægning og koordinering af elev(forældre)-konsultationer.

(Lectio kan meget mere end jeg nævner her, men dette skulle give alle læsere en følelse af hvad det er for en type system jeg taler om.)

Hvem er jeg?

Det virker dumt at skulle præsentere sig selv på sin egen blog, men hvis der skulle komme en tilfældig ny læser forbi (velkommen til…), så er jeg:

  • Gymnasielærer ansat på Gefion Gymnasium og i den forbindelse bruger af Lectio.
  • Varm tilhænger af fri software og åbne standarder.

Jeg har ingen insider viden om aftalen mellem min arbejdsplads og Lectio. Specielt har jeg

  • ikke været forbi ledelsen / administrationen på Gefion Gymnasium med de tanker jeg giver udtryk for i denne blog-post, og
  • jeg har ikke været forbi økonomi-kontoret for at finde ud af præcist hvor stor en del af skolens budget der spenderes på Lectio.

Jeg udtrykker altså på ingen måde min skoles holdning, og alle tal, påstande osv. som præsenteres (uden fornuftig kilde) er udtyrk for min personlige holdning og gætværk.

Hvad virker?

Web-skemaet hos Lectio virker rigtig godt. Det er tydeligt for mig (og eleverne) hvor jeg skal være henne, hvornår jeg skal være der, hvilket fag der skal undervises i, og hvem der skal være tilstede, udover mig.

En del af de andre funktioner virker også godt nok, f.eks. muligheden for at knytte et dokument til et modul eller en begivenhed, at registrere fravær osv.

Jeg skal også understrege at MaCom (firmaet bag Lectio) sikkert bruger meget tid og mange ressourcer på at leve op til de forskellige krav som stilles til den slags systemer.
Da Lectio kan bruges til at håndtere bl.a. elevernes karakterer stilles der garanteret forskellige krav fra Ministeriet om hvordan disse data kan og skal opbevares, hvordan data skal gøres tilgængelig osv. Det ved jeg meget lidt om, men da jeg ikke har hørt nogen skræk-historier antager jeg at den del virker fint.

Hvad virker mindre godt?
Eller: “Hvad virker skidt? Eller, hvorfor er jeg bitter?

  1. Ingen skema-eksport
    Der er andre ting i mit liv end mit arbejde (og heldigvis for det).
    Jeg har en kalender hvor jeg forsøger at skrive (næsten) alt jeg har planlagt ind, fordi det er med til at give mig et overblik over min dagligdag.
    Jeg får et problem når jeg vil skrive mit arbejds-skema ind i min (elektroniske) kalender, for Lectio tillader ikke at man eksportere sin kalender i et fornuftigt format. (Der er faktisk ingen mulighed for at eksportere data, ej heller i et ufornuftigt format.)

    (Jeg kan forestille at enkelte læsere måske sidder lidt med en hvad så? følelse. Det kan da ikke være svært ved skoleårets start at skrive et skema ind, og så fortælle kalenderen at dette skema gentages, indtil skoleåret er omme. Og det ville sikkert have virket for en god del år siden, men hverdagen i den danske gymnasieskole er at der er meget få faste moduler. Hver uge byder på sin nye overraskelse – lokale-bytninger, aflyste og flyttede moduler hører til gymnasielærerens (og gymnasieelevens) hverdag, ikke til undtagelsen.)

    Det kunne altså være ganske nyttigt at have et link jeg kunne smide efter min google-kalender, og således altid have mit rigtige skema ved siden af mine private aftaler.

    Der har været forsøg på at lave sådanne skemaer (det er trods alt ikke umuligt at aflæse systemet i opbygningen af Lectios skema-sider, og så høste disse, for at producere en .ical fil, eller lignende). Men Lectio tillader det ikke. Se bl.a. blokade af lektioner hos Lektioner og It-firma anklages for at misbruge monopol på gymnasier hos Version2.

    Min analyse er at de ser en (kommende) mulighed for at udbyde et nyt produkt, og de vil selvfølgelig ikke afgive muligheden for (kommende) fortjenester.

  2. Ringe besked system

    Lectio har en indbygget besked-funktion. Det er oplagt nødvendigt at kunne kommunikere med hinanden på en uddannelses-institution. De fleste gymnasier vælger at benytte Lectios indbyggede besked funktion til dette.
    Fra et teknisk synspunkt mener jeg det burde være oplagt at give alle elever (og lærere) en e-mail adresse, og så være færdige der.
    Problemet opstår når eleverne glemmer deres kodeord, kommer til at sende dumme beskeder fra deres skole-email og når folk begynder at modtage spam. Derfor giver det måske mening at have et integreret besked-system, som er lukket af fra omverdenen og som man er relativt sikker på at eleverne læser. (Eller, som man er relativt sikker på at eleverne ser, når de undersøger hvilket lokale de skal være i.)

    Lectios indbyggede besked-system lider dog blandt andet under følgende:

    • Der mangler en søge funktion. Jeg modtager ca. en håndfuld nye beskeder hver dag. Langt størstedelen er ikke vigtige, men enkelte er og enkelte går det først senere op for mig var vigtige. Der findes ingen søgefunktion(!). Man kan ikke søge efter afsender eller besked indhold.
      Man kan navigere efter tidspunkt for seneste besked i besked-tråden, og man kan sortere alle sine beskeder efter afsender af første besked i tråden og afsender af sidste besked i tråden. Så kan man løbe igennem alle beskeder fra den elev/kollega, som man tror sendte den oprindelige besked man leder efter og håbe på det bedste.
      Men man kan ikke søge på en tekst-streng i beskeden (ej heller i beskedens emne-felt) og man kan ikke se en besked-historik mellem en selv og en bestemt elev eller kollega.
    • Der mangler yderligere mulighed for sortering / markering. I øjeblikket kan beskeder være markeret som læst, ikke læst og med flag.
      Dette passer dårligt til min arbejdsgang med f.eks. min personlige mail, hvor jeg læser beskeder, arkiverer dem hvis når jeg er færdige med dem, men beholder dem i min indbakke hvis der er behov for at jeg følger op på dem.
  3. Dårligt samarbejde med eksisterende systemer
    Dette er ikke et punkt som direkte volder mig problemer i min dagligdag, men da Lectio oplagt ønsker at overtage så mange arbejdsopgaver på de forskellige skoler som muligt, er samarbejde med eksisterende systemer sjældent i højsædet. Ligesom med den tidligere nævnte manglende eksport af skema-oplysninger, så er Lectio på ingen måde kendt for at virke specielt godt sammen med andre systemer eller have fornuftige eksport/integrations muligheder.
  4. Uoverskuelig dokument-deling
    Lectio kan bruges til deling af dokumenter og her er systemet tungt at danse med. Struktur i et stort antal dokumenter skal selvfølgelig komme fra systemets brugere, men det er langt fra mit indtryk at web-brugergrænsefladen er medvirkende til at styrke overblikket, når man arbejder med flere dokumenter end kan tælles på en hånd.
  5. Ustabil hosting
    Lectio er ikke kun Lectio programmet, det er en pakke hvor man får hosting med i købet. Can’t have one, without the other…

    I en periode fra omkring før efterårsferien har Lectio været udsat for DDoS hacker angreb.
    Det har i perioder f.eks. været svært/umuligt at få afleveret en opgave eller sendt en besked. Yderst frustrerende for elever som ønsker at aflevere en opgave før afleveringsfristen udløber…

    Fra et bruger-perspektiv ser det ud til at at problemet har fået lov til at stå på, uden forbedringer.
    Jeg har ingen viden om hvad Lectio konkret har gjort for at udbedre situationen, men på 3 uger skulle det ikke være umuligt at få forbedret sin hosting-situation betragteligt.
    At Lectio ikke har fået løst problemet indenfor 3 uger antyder for mig at de er så sikre på deres kunder, at de ikke rigtig gider gøre noget alt for omkostningsfuldt ved problemet.
    Jeg kan tænke på meget få hosting firmaer hvor 3+ ugers ustabil service ikke ville få kunderne til kraftigt at overveje skift til en anden udbyder. Lectio kan så glæde sig over at de ikke rigtig har nogen konkurrenter…
    Da brug af Lectio systemet og hosting af systemet købes og sælges som en samlet pakke er kunderne godt og grundigt låst fast hos Lectio.

    Det kan godt være at studie-administrationssystemer til de danske gymnasier er et lille marked, men er det virkelig så lille at der kun er plads til en spiller?

Hvilke muligheder er der for konkurrence?

I meget runde tal er der 130 gymnasier som benytter Lectio, og de betaler hver 50.000 kr. om året for det.
Det giver ca. 6,5 million kr. om året.
Jeg er bevidst om at det ikke er realistisk at få alle gymnasier til at skifte til et alternativt system, men hvis man mener at man kan levere et bedre og/eller billigere produkt, så er der i øjeblikket en kage på et par millioner det skulle være muligt at få en bid af…

Photo by: Paul Pehrson

(Ærligt talt har jeg ingen anelse om hvad udvikling af et system med denne grad af kompleksitet vil koste, det kan selvfølgelig sagtens være at det på ingen måde kan forsvares økonomisk at begive sig ind på dette marked…)

Mit Fri-Software-hjerte håber selvfølgelig på at der kan blive udviklet et fornuftigt frit system, hvor skolerne i sidste ende betaler for hosting og konkret udviklingsarbejde, som de vurderer at de har brug for.
Hvis hostingen er for dårlig kan de snuppe deres kildekode, deres data og forhåbentlig finde en anden udbyder, som er villig til at til at levere et bedre produkt.
Som det ser ud nu er de fleste gymnasier stavnsbundne til Lectio, like it or not!

Oct 31 12

UDS Blog-o-Rama: My first UDS

by sbc

So, I’m attending my first UDS in my hometown of Copenhagen.

As a non-developer my primary focus has been on the community track, but in general it has been exciting just to be around all the great people who make Ubuntu happen.

I think the most important thing I will be taking with me from this UDS is the use of Launchpad Blueprints for team-management. My understanding is that so far Blueprints have primarily been used by development-teams to track and manage their work, but there is no reason for LoCo teams and other teams to not use Blueprints.

Thanks to Randall for organizing this blog-sweatshop-o-rama :)

Photo by: Will Scullin

Oct 28 12

Ubuntu 12.10 DVD’er

by sbc

På vegne af det danske Ubuntu LoCo team har jeg modtaget Ubuntu 12.10 DVD’er.

I modsætning til tidligere er der ikke tale om CD’er, men DVD’er, og der er to udgaver:

  • Ubuntu 12.10 Desktop Edition
  • Ubuntu 12.10 Server Edition

Desktop udgaven kræver som minimum 768 mb ram og 5 gb harddiskplads. Server udgaven kører 64-bit, og har brug for 256 mb ram og 1 gb harddiskplads.

Hvis du kunne tænke dig en enkelt DVD for at undersøge om Ubuntu er noget for dig, eller hvis du har brug for en håndfuld DVD’er til uddeling, så send en e-mail med navn, adresse og hvilke/hvor mange DVD’er du har brug for.
Skriv til Søren på soeren-b-c@ubuntu.com.

Jeg vil så forsøge at sende DVD’erne hurtigst muligt og fordele nogenlunde retfærdigt.

Oct 17 12

Ubuntu Danmark want’s You for LoCo Contact

by sbc

Vores nuværende LoCo Contact vil gerne bruge sin tid på andre gøremål (bl.a. oversættelse, support og redaktørarbejde på vores forum), så han har valgt at træde tilbage som LoCo Contact.

Vi har således brug for en ny kontaktperson, til at binde vores lokale arbejde sammen med det størrere internationale Ubuntu miljø.

Af konkrete arbejdsopgaver kan nævnes:

  • At følge loco-contacts mail listen, og videreformidle relevante informationer videre til det danske LoCo team.
  • At indsamle info om vores Ubuntu relaterede arbejde her i Danmark og skrive det i vores TeamReports.
  • To gange om året modtage vores CD’er (som vist fra 12.10 er DVD’er) fra Canonical, og stå for videre distribution til interesserede privatpersoner, LUGS og lignende.
  • Alt det andet – sammen med resten af LoCo teamet at holde det store overblik over hvad der sker af Ubuntu aktiviteter i Danmark, og kunne videreformidle kontakter til interesserede.

Arbejdet foregår selvfølgelig i samarbejde med foreningens bestyrelse, og resten af det danske LoCo team.
Et rimeligt engelsk er en forudsætning, da en stor del af kontaktpersonens arbejde består i kommunikation med resten af det internationale Ubuntu miljø, og denne kommunikation foregår (næsten udelukkende) på engelsk.

Hvis du har spørgsmål om hvad arbejdet indebær, så kontakt os endelig. Skriv enten her på vores forum, skriv til vores åbne mail-liste eller eventuelt til foreningens bestyrelse på bestyrelse(snabela)ubuntudanmark.dk

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med posten som LoCo contact, så husk at give lyd, og duk om muligt op på IRC mødet på mandag d. 22. oktober, hvor vi officielt vælger ny LoCo contact.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til Flemming for hans gode indsats og den konstruktive møde han træder tilbage på. Dette er netop måden at gøre det på, som formuleret i http://www.ubuntu.com/project/about-ubuntu/leadership-conduct

Billede af kaochen2

Oct 3 12

Have you seen my Facebook graph?

by sbc

Isn’t it nice. Full of nodes and edges.

But seriously though, I have started an online course called Social Network Analysis, on Coursera.

If you don’t know about Coursera, this Ted Talk should give you an idea of how Coursera hopes to bring education to everyone through online education.


http://www.ted.com/talks/daphne_koller_what_we_re_learning_from_online_education.html

This is the second Coursera course I’m following. The first one was Algorithms, Part I, which I unfortunately didn’t finish in time. Apparently a hard deadline doesn’t mean what I think it means. You can (most likely) find my Coursera profile here.

I think the Coursera idea is fantastic, and I hope to dedicate myself to follow one course at any given time. (But who knows, maybe I will grow tired of it in a few weeks.)

Anyway, back to my Facebook graph. The image has been produced with Gephi, which is the primary tool that has been introduced in the Social Network Analysis course. I think it is a bit fun to look at the graph and think about how friends, colleagues and family are connected and how they arrange them selves, depending on the different settings of the graph-visualization software.

Sep 3 12

Har nogen set mit August?

by sbc

ok, bloggen her er vist blevet lidt forsømt på det sidste. Det sker jo…

Jeg er dog i løbet af august blevet interviewet til Gymnasieskolen efter mit tidligere debatindlæg om teoretisk pædagogikum på IFPR på SDU.

Det er der kommet denne artikel ud af:
Langt fra teori til gymnasievirkelighed

og tilhørende interview med Erik Damberg:
It har passende vægt på pædagogikum.

I dag har en kursusleder så også blandet sig i debatten:
Pædagogikum er utidssvarende
Det er jo altid rart at opleve, at man ikke er den eneste der sidder med en kritik af det teoretiske pædagogikum.

Jul 30 12

Would you pay for Open Source Software

by sbc

Recently Peter Toft wrote a blog entry (in Danish) entitled Hånden på hjertet: Vil du betale for Open Source?, which roughly translates into
Honestly, would you pay for Open Source?

The blog post and the associated comments are all in Danish, but those who answered yes can be split into three groups (I’m generalizing a bit here, read the comments, if you want the details)

  • Yes, and I do occasionally. Either through one-time donations or buying merchandise.
  • Yes, and I have some sort of monthly subscription/membership, like jointhegame.kde.org/ or FSF.
  • Yes, but I don’t know where to throw my money.
    If I had to support the development of all the (open source) software I use, it would ruin me, because I use so many open source programs. If there was a central place I could pay, and have my money distributed, that would work for me.

I myself belong in the first category, mainly through merchandise purchases.
But I must admit that I do share some of the thoughts of the people in the last category. If I want to donate my money to pay for developer hours and I don’t want the hassle of shopping around, to locate and distribute money to all the many projects deserving support, where do I go?

So I would like to bring Peters question to the wider audience of Planet Ubuntu. (If you found this blog post through some other means, feel free to share your thoughts as well).

Would you pay for Open Source Software?

If yes, what would/do you pay for?
A specific product, monthly subscriptions, merchandise or something else?

If no, why not?
Is free the most important aspect of Free Software?
Are there to many places to throw your money, so you choose not to at all?

Would you be interested in donating to some sort of foundation, whose sole purpose it was to pay Open Source developers to work full time on what ever project they were working on?
Photo by: Philip Taylor

Jul 21 12

Hvilke udfordringer findes ved at lægge alt op i skyen?

by sbc

En hardware fejl på en gammel laptop hos et familiemedlem har netop betydet mistet data og e-mail.

Som ham den teknisk begavede falder det nok på mig både at rydde op og finde en ny løsning.
Oprydningen er en sag for sig, men heldigvis er der (måske) ikke gået helt så meget data tabt som frygtet.

Det er selvfølgelig altid surt at miste mails og data, men situationen giver selvfølgelig også mulighed for at starte digitalt forfra og flytte hele herligheden op i skyen.

Der er ingen grund til at mails bliver hentet ned lokalt, så de kun ligger på en computer, når nu det snart i årevis har været ganske standard at have adgang (også) gennem en eller anden form for webmail.

Billeder og dokumenter placeres ligeså let i skyen, hvilket både letter deling med andre, og man undgår at miste det hele ved nedbrud af en lokal harddisk. For personer med meget data kan dette både være dyrt og besværligt, men i dette tilfælde er der tale om en meget begrænset mængde data – og det der fylder mest er fotos, og her taler vi maksimalt om en håndfuld GB.

Så, hvordan gøres dette mest elegant?

Min umiddelbare tanke er Gmail til at håndtere mail, Picasa til fotos og evt. Dropbox eller Google Drive til alt det andet.

Til at tilgå disse services (og til at gå på nettet generelt) ville jeg anskaffe en lille let laptop/notebook og/eller en tablet.

Til en person som umiddelbart kun bruger sin computer til at gå på nettet, læse og skrive mails og sortere en begrænset mængde feriebilleder, ser jeg dette som en fin løsning. Er der noget jeg overser?

Jeg ved godt at der findes et hav af forskellige udbydere af gratis webmail, foto-hosting og Dropbox-kloner. Jeg leder ikke efter en liste over alle alternative services, jeg leder mere efter argumenter imod at ligge alt i skyen, eller info om generelle problemer med denne øvelse, som jeg overser.

Image by: Karen Ka Ying Wong

Jun 24 12

Pædagogikum (næsten) slut

by sbc

Skoleåret er ved at være slut og mit pædagogikum ligeså.

Jeg har haft det sidste besøg (og fået en, syntes jeg selv, rigtig fin udtalelse) og jeg har fået skrevet og afleveret min teo-pæd opgave.
Nu venter jeg blot på at censorerne får læst, voteret og bedømt den, så jeg kan holde ferie velvidende at jeg (forhåbentligt) har fået godkendt opgaven, og dermed bestået hele pædagogikum.

Jeg har dog ikke haft en udpræget positiv oplevelse af det teoretiske pædagogikumforløb, og for at få luft for nogle af mine frustrationer har jeg skrevet nedenstående debatindlæg til Gymnasieskolen om IT (eller mangel på samme) i pædagogikumuddannelsen.

Efter et års teoretisk pædagogikum sidder jeg tilbage med spørgsmålet:
”Har IFPR på SDU forstået it?”
Det teoretiske pædagogikum består af 2 internatkurser (i starten og slutningen af forløbet), 6 workshopper (hver med et overordnet emne), kurset Fagenens samspil og fagdidaktiske kurser.
Workshop 4 var dedikeret it, og det var den workshop, jeg havde størst udbytte af. Det teoretiske fyldte relativt lidt, og størstedelen af workshoppen gik med, at vi kandidater delte vores erfaringer med forskellige it-værktøjer.
Men hvor var it i resten af forløbet?
Jeg vil nævne 4 eksempler, hvor it tydeligvis ikke var prioriteret:

  1. På workshop 5 skulle vi arbejde med vores egen skoles profil. Som en del af hjemmeopgaven til denne workshop skulle vi ”i 5 kopier medbringe et uddrag af [vores] skoles hjemmeside – samt tilsvarende hjemmesider fra et par andre skoler”.
    Altså udprint, i 5 kopier, udvalgte hjemmesider, og medbring dem til en workshop, hvor alle deltagere medbringer bærbare computere …
  2. Vi kandidater skulle ofte arbejde i grupper, og adskillige gange blev vi bedt om at producere en planche, som opsummerede vores arbejde.
    Jeg oplevede aldrig, at vi i grupperne blev bedt om at producere en PowerPoint, Prezi eller podcast.
  3. Som del af uddannelsen indgår en del tekster. Størstedelen af disse blev gjort tilgængelige digitalt. Men i hvilket format?
    Rigtig mange tekster var tydeligt scannet, med den klassiske ”sorte kant” til følge. Lige klar til print.
    Men ikke i et format, som nemt kunne udnytte funktionerne i e-bogs-læsere.
    Fra et digitalt synspunkt var det blot store billeder – uden mulighed for at gengive læsevenligt på en skærm eller søge i teksten.
  4. På et par workshopper blev der vist film, hvor forskere inden for pædagogik forklarede teorier og problemstillinger.
    Disse film blev ikke gjort tilgængelige på nettet. For mig at se ville det være oplagt at publicere filmene under en Creative Commons-licens.
    Men selv hvis man ikke ønskede det, betyder en publicering på nettet ikke, at man opgiver sin ophavsret til et værk.
    Hvad IFPR prøvede at undgå ved ikke at publicere filmene, skal jeg ikke kunne udtale mig om, men det viser i mine øjne en manglende forståelse for nettets muligheder.

Hver for sig er disse fire eksempler ikke kritiske, men overordnet sidder jeg tilbage med et indtryk af et teoretisk pædagogikum gennemført uden forståelse for den ”nye” teknologis anvendelsesmuligheder.

Indlæget kan også læses på Gymnasieskolens hjemmeside.

Photo by: Niv Singer.