Quick Diaspora update
Just a quick note to other would-be Diaspora-pod-runners out there (since I couldn’t seem to find any info about this anywhere):
It is my experience that a pod needs 750 mb of ram as a minimum.
This is just my personal experience of what keeps my pod from crashing. It is very likely that I’m just a bad pod maintainer, and that you can in fact run a pod on much less.
Also note that of course the number of users, and their usage patterns will be reflected in the hardware requirements.
If this blog-post makes no sense to you what so ever, here is a cute animal:

Spiir og Lån & Spar Bank
Spiir er en webservice til at skabe overblik over privatøkonomien. Ved at kategoriserer alle bevægelser fra ens webbank kan man vurdere om der er nogenlunde sammenhæng mellem størrelsen af indtægter og udgifter og få overblik over hvad ens penge bliver brugt til.
Det virker ganske fint – og webinterfacet er lækkert.
Deres hjemmeside og introvideo har mere info om konceptet.
Tidligere har man manuelt skulle eksportere alle sine overførsler fra sin webbank, og så importere dem i Spiir, men Lån og Spar Bank (som jeg er kunde hos) og Spiir har i sidste uge indgået et samarbejde, så man som kunde kan få overført data automatisk. Det er altså som kunde i Lån og Spar ikke nødvendigt at eksportere og derefter importere data – det sker (næsten) automatisk. Det er i den forbindelse jeg første gang har hørt om Spiir, da Lån og Spar har reklameret for tjenesten på forsiden af deres webbank.
Det er altid rart at få mere info og overblik over sin privatøkonomi. Personligt blev jeg måske ikke overrasket, men så i hvert fald bevidst om mit forbrug, da det blev meget tydeligt af Spiirs oversigt at 50% af mit forbrug (fraregnet udgifter til bolig) har gået til bar og restaurationsbesøg (gennemsnitligt over det sidste år).

Det kan man så tolke som man vil – om det betyder at jeg har et forholdsvis stort forbrug af mad og drikkevare ude i byen, eller om jeg bruger meget få penge på andre ting (tøj, møbler, husholdning) er vist åbent for fortolkning.
Svagheder og mangler…
Det er stadig tydeligt at samarbejdet mellem Lån og Spar og Spiir er relativt nyt. Fra d. 29. november til d. 2. december blev der f.eks. ikke opdateret data mellem de to services. Det er selvfølgelig det langsigtede gennemsnitlige overblik som er det mest interessante ved Spiir (i hvert fald for mig). Men det er da stadig sjovt at kunne sætte sine seneste indtægter og udgifter ind i en sammenhæng, og der er det surt når data ikke (som planlagt) opdateres dagligt. Men det er forhåbentlig opstartsproblemer, som der kommer styr på.

Yderligere er Spiirs kategorier meget faste. Det giver selvfølgelig god mening – både så man kan sammenligne forbrugsmønstre, men også praktisk for Spiir, således at når jeg har lært systemet hvilken kategori en ny udgift hører til, så skal den næste bruger ikke nødvendigvis gøre det samme.
Men hvis man (som jeg) har nogle lidt mærkelige overførsler[1] at holde regnskab med, så mangler der noget fleksibilitet. Det behov håber jeg deres Tags kan opfylde snarest. Det er nemlig muligt at tildele Tags til forskellige poster, men indtil videre er det ikke muligt at visualisere disse på samme måde som kategorierne. Visualiseringen af udgifter og indtægter er netop Spiirs styrke, og indtil Tags kan visualiseres har de relativt begrænsede anvendelsesmuligheder.
Der er andre småting som kan drille lidt – og hvor man godt kan mærke at det stadig er et relativt nyt produkt. F.eks. får man den samme advarsel smidt i hovedet hver eneste gang man ignorerer en ny post.
(Jeg har f.eks. valgt at ignorere både min ekstra løn-indtægt i sommer og den udgift jeg havde til at betale mit SU lån. Jeg betragter begge poster som enkeltstående begivenheder, og har derfor ikke lyst til at de skal medgå i diverse gennemsnitsberegninger.)
Jeg har haft enkelte overvejelser mht. mit privatliv og datasikkerhed (det er dog alligevel relativt følsomme oplysninger man overdrager til firmaet), men som udgangspunkt virker det som om Spiir tager deres kunders privatliv seriøst. (Det ville også være dumt andet, det vil være ødelæggende for deres forretning hvis man som kunde skulle være nervøs for at få sin privatøkonomi spredt rundt omkring når man benytter sig af Spiirs service.)
Hvis jeg tager min paranoide hat på i løbet af december kan det være jeg forfatter et indlæg om mine overvejelser i den forbindelse – men det kan også (mere sandsynligt?) være at december går med pebernødder og gløgg. Nu må vi se.
Generelt vil jeg anbefale Spiir (hvis man stoler på at de behandler ens data fornuftigt) – specielt til folk som måske har svært ved at overskue hvor deres penge forsvinder hen og gerne vil have lidt bedre overblik over om der er overskud eller underskud på regnskabet fra måned til måned.
[1] Jeg deler en lejlighed med 3 andre, dvs. der hver måned er 4 overførsler som går til husleje – de er selvfølgelig ikke en indtægt for mig, ligesom hele huslejen ikke er en personlig udgift for mig. Tilsvarende ser min udgift til f.eks. el meget stor ud når jeg betaler vores el-regning, fordi Spiir ikke kan se at jeg få (en del af) pengene overført fra de andre.
Tanker om Ubuntu og Fri Software
Efter at have set et afsnit af Kanal Tux hvor de beskæftiger sig med Ubuntu kom jeg til at sætte spørgsmålstegn ved mit eget engagement i Ubuntu og det frivillige arbejde jeg laver.
(Siden sommerferien har mit rigtige arbejde taget meget af min tid, så i øjeblikket er det meget begrænset hvor meget tid jeg faktisk bruger på Ubuntu.)

Noget af den konkrete kritik som Kanal Tux (og andre) retter mod Ubuntu og Canonical er kravet om overdragelse af rettigheder til alt kode bidraget til projekter som Canonical administrerer.
Helt konkret betyder det at hvis en programmør vil bidrage kode til f.eks. Unity så skal Canonical have rettighed til at videredistribuere denne kode under en ikke fri licens. Det betyder selvfølgelig ikke at Unity ikke er fri software. Men det betyder at Canonical i fremtiden har mulighed for at benytte koden på måder som ellers ikke er tilladt ifølge GPL’en.
Med Canonicals erklærede mål om at blive en stor spiller på bl.a. markedet for håndholdte enheder kunne man sagtens forestille sig at der engang i fremtiden kommer en ‘lukket’ Unity som skal køre på forskellige mobiltelefoner eller lignende. Det er selvfølgelig juridisk helt i orden og det er Canonical i deres gode ret til. Men det gør det måske mindre tillokkende for programmører at bidrage til projektet, hvis de ikke føler at de får adgang til alle forbedringer der bliver skrevet til den givne kode.
Problemstillingen leder tankerne hen på forskellene mellem GPL og BSD licenserne. Om man har lyst til at overdrage rettigheder til sin kode til andre uden yderligere betingelser afhænger lidt simpelt sagt af om man ønsker at ens kode skal køre så mange forskellige steder som muligt, eller om man ønsker at koden (og alle tilføjelser og ændringer der skrives til den) skal forblive frie og åbne.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvad der er bedst, men blot konstatere at hvis man kommer fra en kultur og et fællesskab hvor GPL-lignende licenser er meget udbredte, så kan et krav om overdragelse af rettigheder til kode let ses som et skridt bort fra det fællesskab og for nogen måske opfattes som en provokation.
Tilbage står jeg (som i øvrigt ikke skriver kode til noget som helst og altså ikke direkte står overfor problemer med hvilken licens jeg skal vælge, da jeg ikke har noget at licensere) med nogle overvejelser.
Grundlæggende mener jeg at Fri Software er en god ide og jeg vil gerne bidrage til udbredelsen af brug af Fri Software. Jeg skriver ikke kode, så direkte programmerings-bidrag til et specifikt program / projekt er ikke en mulighed.
Jeg kan dog (og har i snart en del år med skiftende intensitet) sprede ordet, lavet organisatorisk arbejde, arbejdet med fejlrapporter og lignende.
Hvilket projekt eller program giver det så mest mening at arbejde for / med?
For mig har svaret været klart: Det projekt som jeg finder mest modent og som der er størst mulighed for at hr. og fru. Danmark vil finde brugbart. Den gennemsnitlige software-bruger er ikke interesseret i filosofiske overvejelser om licenser eller rettigheder til at ændre i programmets kode. Denne bruger vil have noget der virker og ser smart ud.
Det er min vurdering (og har været det de sidste par år) at Ubuntu er det projekt som bedst opfylder dette krav. Så Ubuntu er (stadig) det fri software projekt jeg (primært) dedikerer min tid til.
Det betyder selvfølgelig ikke at jeg føler mig bundet til Ubuntu for tid og evighed. Jeg er bevidst om at the name of the game for mig er Fri Software og hvis Canonical (og ledelsesstrukturerne i Ubuntu) bevæger sig for langt væk fra dette ideal så vil jeg nok finde andre steder at være aktiv. Ideologisk ville Debian nok være det mest oplagte valg.
diaspora.compadre.dk: Status update…
Just a quick note that the Diaspora Pod I’m hosting at diaspora.compadre.dk is properly going to have more down- that up-time the coming time.
I don’t have much time to access the pod and try to get things working.
Feel free to use it when it is up, or look around for a more stable pod.
http://podupti.me/ seems like a good place to start hunting for a new pod.
Cheers
Søren
I Ordskælv! 2012 skaber unge, som har oplevet at miste en mor, far, søster eller bror, en kunstbog. De tager udgangspunkt i deres egne oplevelser og skriver personlige essays, der illustreres af kunstnere.
– fra http://ordskaelv.org/2011/08/09/nyt-ordskælv/.
De unge mangler åbenbart bærbare computere at skrive deres essays på… I skrivende stund mangler de vist 23. Jeg har selv en gammel laptop, som jeg efter ferien vil forsøge at gøre klar til de unge essayister.
Luise (fra Hygge Factory / Ordskælv! 2012) skriver om kravene til computerne:
Computerne skal primært bruges til at skrive med, så der må gerne være word eller andet skriveprogram indstalleret, og de skal også kunne gå på nettet. Mht batterilevetid, så er det ikke så vigtigt, så længe, de kan fungere med oplader.
Jeg har tænkt mig at smide Ubuntu 11.10 på den laptop jeg finder frem, og syntes faktisk det giver god mening at sådan et projekt kan støttes med Fri Software.
Hvis du har en eller flere gamle laptops du vil af med i denne forbindelse, så kan Luise fra Ordskælv! kontaktes på: luise@ordskaelv.org (Hun er dog på ferie indtil d. 26. oktober.)
Jeg vil også gerne stå for videredistribution (og evt. installation af et frit OS), men er også selv på ferie resten af ugen.
IRC møde i Ubuntu Danmark mandag d. 29
På mandag holder vi IRC møde i Ubuntu Danmark.
Dagsordenen kan findes her:
http://loco.ubuntu.com/meetings/ubuntu-dk/148/detail/
På dagsordenen er bl.a. Ubuntu 11.10 Release Parties.
Udgivelsesfester er vores halv-årlige festlige markering af en ny Ubuntu udgivelse. Den næste Ubuntu version bliver udgivet i oktober, så det vil være oplagt at lægge udgivelsesfester i slutningen af oktober eller november.
Vi har tidligere både haft udgivelsesfester som har været relativt små, planlagt med kort varsel og større arrangementer, både udadvendte og mere interne, som har krævet mere planlægning og arbejde.
Vi har endnu ikke besluttet hvad vi skal gøre denne gang, men hvis du har nogle konkret ideer eller har lyst til at være med i den praktiske planlægning, så duk op i #ubuntu-dk-moede kl. 20 på mandag d. 29. august.
(Det er selvfølgelig også i orden at komme med ideer på vores mail-liste eller forum, det er ikke et krav for at være med til planlægningen at man dukker op til mødet.)
Pædagogikum
Jeg blev ansat på Gefion Gymnasium for over et år siden og det er i den forbindelse et krav for min fortsatte ansættelse at jeg gennemfører Pædagogikum.
Altså er jeg i dette skoleår startet på pædagogikum og skal senere i dag på mit første kursus. Uha hvor jeg glæder mig!
Pædagogikum kommer altså til at fylde en del i mit liv det kommende år og man kan nok ikke udelukke at jeg vil skrive en del af mine tanker om forløbet ned her på bloggen. Hvis pædagogikum specielt har din interesse (og du finder de andre ting jeg går og laver knapt så interessante) så kan du finde alle indlæg om mit pædagogikum her.
Jeg ved også af erfaring at det som vil fylde mest her på bloggen vil være de ting som går mig på, irriterer mig eller som jeg finder fjollede, unødvendige eller ligefrem uproduktive.
Det kunne f.eks. være noget gruppearbejde som jeg finder er spild af tid eller pædagogiske teoretikere som fra mit udgangspunkt lader til at snakke og snakke, uden at sige noget.
Så vær advaret – hvis du kun læser mine indlæg her på bloggen vil du sikkert få et negativt indtryk af mit pædagogikumforløb. Det er langt fra sikkert at det jeg vil dele her beskriver hele forløbet. F.eks. er jeg overbevist om at jeg vil få en masse ud af de fag-specifikke kurser og den tid jeg skal følge erfarne kollegaer rundt og følge deres undervisning (og de skal overvære mig undervise). Men det forventer jeg vil få væsentligt mindre plads her på bloggen.
Til mit første kursus forventes det at jeg læser en del tekster. Fra en af disse har jeg fundet nedenstående (efter et afsnit som forsøger at definere didaktik).
Ovenstående definition af didaktisk virksomhed medinddrager “praksis”. Herved inddrages såvel undervisningens indhold som andre forhold, der kan have indflydelse på læringsresultatet – herunder processen. Ordet “praksis” stammer fra græsk og refererer til handlen og gøren. Praksis-begrebet anvendes, hvor der er tale om menneskelig skabende eller reproducerende aktivitet. Derfor er praksis altid bundet til en samfundsmæssig og historisk virkelighed.
Når jeg læser dette – specielt den sidste del af afsnittet, så krummer mine tæer sig altså sammen… hvad er det helt præcist der står? Jeg forstår det ikke og jeg sidder tilbage med en følelse af at det er tekst og ord for tekstens og ordenes egen skyld. Men det kan selvfølgelig være jeg er blevet klogere når jeg vender hjem fra kursus…
I den anden ende af spektret er vi også blevet bedt om at orientere os i følgende pjece om Børn og mobiltelefoner:
http://www.teleindustrien.dk/Billeder/BørnMobil/111501.pdf
Jeg kan afsløre at den bl.a. handler om hvordan jeg som forældre skal vælge det rette abonnement til mit barns mobiltelefon. Det er selvfølgelig en stor og vigtig beslutning, men relevansen for mig som gymnasielære (uden børn) er måske begrænset.
… og så er jeg vist også i den rette positive frame of mind til at få maksimalt udbytte af mit første pædagogikum-kursus.
Marmelade
We have Jam in Denmark as well. We just call it Marmelade.
We meet at Carlton at 10 o’clock Saturday September third.
Anyone is welcome, no special skills required. If you would like to test the latest Ubuntu Oneiric Ocelot you should come by. (At that time Beta1 should just have been released for your testing pleasure.)
If you would like to work with translations, that is an option too. There will be people present with experience in that area if you need a quick introduction.
The jam is also a great opportunity to learn about working with bug work in Ubuntu, and how we use Launchpad to do bug-work.
If you happen to be somewhere else than near Copenhagen during the Global Jam, but still want to participate, take a look at the list over here, where all the jams from around the globe are listed: http://loco.ubuntu.com/events/global/1011/detail/.
If there is no jam near you, get in touch with your local LoCo team and talk to them about the possibility of having a jam. It doesn’t need to be big, fancy and 100 people. I know from experience that a few people meeting in a living room to jam can be a positive experience.
Image by: tyo.. The labels are actually in German, but I didn’t want to use more time looking through Flickr.





