Datafællesskabet data.coop

For tre uger side, tirsdag d. 24. juni, afholdtes stiftende generalforsamling i data.coop.

Foreningens formål er ifølge vedtægterne:

11190294034_a001a000e5_z

Foreningen data.coop ønsker at stille digital infrastruktur til rådighed for sine medlemmer, på en måde hvor foreningens kerneprincipper — privatlivsbeskyttelse, kryptering, decentralisering og zero-knowledge for foreningen som tjenesteudbyder — er i fokus. Ydermere vil foreningen advokere for sine kerneprincipper, hjælpe folk til at at agere på nettet på forsvarlig vis, samt samarbejde med andre datafællesskaber/hjælpe andre i gang med lign. foreninger.

Motivationen for stiftelse af foreningens formuleres nok bedst af Mikkel her: https://www.detfalskested.dk/2014/06/18/indkaldelse-til-stiftende-generalforsamling-for-datafaellesskab/

Efter en længere process på den stiftende generalforsamling med småændringer til et sæt standardvedtægter blev disse endelig godkendt, og der blev valgt en bestyrelse (og yours truly fik tilranet sig en plads).

Bestyrelsen:

Suppleanter:

…hvad så nu?

Lige nu er der vist gået sommer(ferie) i den.

Men på et tidspunkt skal der selvfølgelig gang i det praktiske datafællesskab. Første trin er vist en fornuftig e-mail løsning. Hvad der derefter komme af data-hosting, Dropbox alternativ eller lignende må tiden vise.
Hvilke konkret tekniske løsninger der skal benyttes, hvor data skal hostes osv. vil jeg slet ikke forholde mig til, men det er min oplevelse at der er blevet tænkt en del over dette af folk med mere teknisk indsigt end jeg.

Bestyrelsen skal nok også afholde et møde, forholde sig til eventuel økonomi og lignende.

Der bør nok også oprettes en hjemmeside, med mere udførlig kontakt-info, mail-lister osv. Det arbejde er vist også så småt sat i gang.

Hvis du har lyst til at være med er det letteste nok at holde øje med hjemmesiden data.coop, hvor der sikkert dukker yderligere info op i den nærmeste fremtid. Alternativt kan du forsøge at at kontakte (medlemmer af) bestyrelsen.

Image by: Bob Mical

Leave a Reply