Men det er ikke borde der er omdrejningspunkt for dette blog indlæg. Det er min forundring over en lille detalje ved IKEA’s hjemmeside. Eller, mere præcist, en detalje i processen man skal igennem for at oprette en ny profil hos dem.
Man skal indtaste nogle informationer om sig selv, bl.a. en e-mail (indtastet 2 gange) og et password, som de skrive skal være min 6 karakterer (og opfylde nogle andre krav).
Så det gjorde jeg og klikkede på FORTSÆT. Så langt så godt – men nej, jeg fik smidt sammen side tilbage i hovedet med en lille rød tekst der fortalte mig at:
Password: Det nye password indeholder ikke det rigtige antal karakterer (6)
Her kan det jo være at har tastet forkert (ikke utænkeligt), så jeg prøver da at indtaste mit ønskede password (to gange) igen og klikker igen på FORTSÆT, kun for at blive mødt med beskeden “Den indtastede email adresse er forkert”. Nåh tænker jeg, hvad er der nu galt med min e-mail? Ved nærmere inspektion ser jeg at min e-mail er blevet slette fra det ene felt (men ikke dem begge). Altså, min e-mail stod stadig i det første felt, men i feltet hvor de kræver at man gentager adressen var den nu blevet slettet.
Nå, jeg tastede den igen, klikker endnu en gang på fortsæt, kun for at blive mødt med endnu en fejl. De har åbenbart også fjernet det lille X jeg havde sat om de måtte videresælge mine person oplysninger til lyssky firmaer i Caribien.
Jeg sætter mit X igen og tænker, nu må den da være hjemme! Men nej, mit password er ikke langt nok (og det er det altså)!
Så nu er mit spørgsmål, hvem har lavet den side uden at kunne tælle til 6 (eller uden at kunne melde tilbage med den rigtige fejlmeddelelse til brugeren, og hvem har tænkt at når man først har taste nogle informationer ind, så har man sikkert lyst til at indtaste nogle (men ikke dem alle sammen) igen? Hvordan har de valgt det lige var e-mail adressen og det lille X der skulle udfyldes igen og ikke f.eks. mit navn. Man undres…
ps. Jeg fandt ikke det bord jeg gerne vil have… men det er en anden historie.
pps. I morgen (tirsdag) aften på DR2 kommer der tema aften om copyright. Bl.a. skulle de vise Alternative Freedom. Se omtale af hele tema aftenen her:
http://www.dr.dk/DR2/Temaaften/Kommende/tirsdag/2007/05/18121432.htm
Don’t miss it!