Om igen, BilletNet !

Jeg skulle købe nogle biletter til en koncert for et par dage siden. Fint nok – biletterne var til salg gennem BILLETnet så ind på deres side og finde de biletter jeg skulle bruge. Man kan så enten bruge nogle penge på at få dem tilsendt eller selv afhente dem på et BilletNet salgssted. Som fattig studerende vælger jeg selv at afhente og på listen over salgssteder i Region Hovedstaden finder jeg Nørrebro Teater. Fint nok – op på cyklen og ud af Nørrebrogade (der er blevet bilfri – YES!). Men på teateret får jeg at vide at de ikke sælger generelle BilletNet biletter – kun biletter til teatrets egne forestillinger. Den flinke dame heviser mig til Nørrebro Posthus og her får jeg da også (efter et par minutter i kø) mine biletter uden yderligere problemer.

Da jeg kommer hjem sender jeg en kort mail til BILLETnet, for at gøre dem opmærksomme på problemet og så andre kan undgå at komme i en tilsvarende situation. I dag modtog jeg så svar…

Tak for din mail.
Man kan selvfølgelig købe teatret egne forestillinger, og er derfor også et salgssted.

ja… hvis vi nu for et øjeblik glemmer at der vist mangler et ‘det’ i ovenstående sætning så er det selvfølgelig teknisk set rigtigt nok. Men når jeg har bestilt nogle biletter og bliver henvist til listen over salgssteder så forventer jeg da at jeg faktisk kan købe mine biletter på alle salgssteder og ikke på nogle få udvalgte steder. Er jeg helt galt på den, eller virker det ikke som en meget bagvendt måde at opstille tingene på?
Der er i øvrigt ingen markering på listen som kunne antyde at nogle salgssteder (bl.a. Nørrebro Teater) skulle have et ‘begrænset udvalg’ eller hvad man nu kan kalde det når de ikke sælger biletter til andet end deres egne forestillinger…

Koncerten skal i øvrigt nok blive rigtig fed – men det må blive indholdet af en anden blog-post en gang til februar.