Flickr igen brugbart

Jeg var rigtig glad for Flickr for mange år siden.

2271154446_fba9d1cc34_n

Specielt var jeg glad for muligheden for at licensere mine billeder under en Creative Commons licens, så andre (potentielt) kan få nytte af billederne.
Når jeg prædiker fri kultur giver det også god mening at følge op ved selv at frigive hvad jeg producere under en fri licens. (Selvom kvaliteten af mine billeder selvfølgelig kan diskuteres. Det fleste bliver taget med mobiltelefon uden nærmere overvejelser om lys osv…)

Jeg stoppede dog med at lægge billeder op på Flickr da jeg ramte loftet på 200 billeder.
Siden har jeg ikke rigtig haft et sted på nettet til mine billeder.
Jeg har lagt enkelte billeder op her på min blog, men jeg mener ikke blog-software er brugbart til billed-hosting i større stil.

Jeg har også lagt billeder (specielt fra sociale sammenkomster og fester) op på Facebook. Jeg har ikke været glad for at give Facebook rettighed til at bruge mine billeder og har også savnet mulighed for at dele og benytte billederne udenfor Facebooks rammer.

Men nu er Flickr blevet relanceret med en terabyte(!) gratis plads til alle brugere, og jeg ser det i hvert fald indenfor den nærmeste fremtid som stedet for mig at placere mine billeder online.

Så nu skal jeg bare finde ud af hvilke billeder, som jeg har taget indenfor de sidste 3-4 år, jeg ønsker at lægge på Flickr.

Du kan finde mine billeder her….
http://www.flickr.com/photos/32919408@N00/

…og her skulle gerne være et slideshow fra min tur til Indien i januar 2013…

flickr Photo by Alexander Kaiser.

Fri Software eller Fri Kultur i aften?

Hvis du er i København og ikke ved hvad du skal lave i aften, så har jeg to gode tilbud til dig, hvis du interesserer dig for Fri Software* og/eller Fri Kultur. Det sværeste bliver måske at vælge…

(For mig er valget desværre allerede truffet, da jeg skal til middag på mit arbejde.)

Ubuntu Release Party


Billede fra Ubuntu 10.10 udgivelsesfest på Klaptræet.

Hvis du er til Fri Software (mere specifikt Ubuntu), så er i dag dagen hvor Ubuntu 11.10 efter planen bliver udgivet, og det bliver fejret på Café Klaptræet i aften kl. 19. Det er en uformel sammenkomst, hvor du kan komme, drikke en juice/kaffe/øl, og snakke med andre Ubuntu entusiaster og brugere.
Det plejer at være ganske hyggeligt at mødes og høre gode bruger historier, udveksle erfaringer og måske høre lidt fra de modige beta-testere om hvad vi kan forvente i den nye Ubuntu.

Mere info kan findes på begivenhedens Facebook side.

CC Salon Copenhagen

Hvis den frie kultur og Karrierebar i Kødbyen trækker mere, så afholdes der CC Salon Copenhagen fra kl. 19.30. Her er der et mere formelt program, med 4 oplægsholdere.

Mere info:
http://www.creativecommons.dk/?p=540

CC Salon Copenhagen logo af Michelle Thorne

* Jeg ved godt at Ubuntu ikke er Fri Software i den strenge rms forstand, men overskriften blev mere elegant på denne måde.