Hvis du er i København og ikke ved hvad du skal lave i aften, så har jeg to gode tilbud til dig, hvis du interesserer dig for Fri Software* og/eller Fri Kultur. Det sværeste bliver måske at vælge…
(For mig er valget desværre allerede truffet, da jeg skal til middag på mit arbejde.)
Ubuntu Release Party
Hvis du er til Fri Software (mere specifikt Ubuntu), så er i dag dagen hvor Ubuntu 11.10 efter planen bliver udgivet, og det bliver fejret på Café Klaptræet i aften kl. 19. Det er en uformel sammenkomst, hvor du kan komme, drikke en juice/kaffe/øl, og snakke med andre Ubuntu entusiaster og brugere.
Det plejer at være ganske hyggeligt at mødes og høre gode bruger historier, udveksle erfaringer og måske høre lidt fra de modige beta-testere om hvad vi kan forvente i den nye Ubuntu.
Mere info kan findes på begivenhedens Facebook side.
CC Salon Copenhagen
Hvis den frie kultur og Karrierebar i Kødbyen trækker mere, så afholdes der CC Salon Copenhagen fra kl. 19.30. Her er der et mere formelt program, med 4 oplægsholdere.
Mere info:
http://www.creativecommons.dk/?p=540
CC Salon Copenhagen logo af Michelle Thorne
* Jeg ved godt at Ubuntu ikke er Fri Software i den strenge rms forstand, men overskriften blev mere elegant på denne måde.