Ok, vi mangler bl.a. et navn. Men ellers er de fleste detaljer ved at være på plads til den stiftende generalforsamling som kommer til at foregå søndag d. 7. september efter det månedlige irc møde.
Vi har forslag til vedtægter og en masse andet her:
https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam/M%C3%B8der/UbuntuDKsomForening
Det største uafklarede spørgsmål er stadig spørgsmålet om kontingent. Nogen taler for intet kontingent (altså et kontingent på nul kr.) andre for et mindre kontingent på 50 kr. Selv er jeg stadig i tvivl, men hvis det ikke bliver afklaret før, så må det jo blive afklaret på den stiftende generalforsamling.
Det kunne være meget rart hvis nogen med lidt grafiske evner kunne producere en hurtig flyer der kunne hænges op rundt omkring hvor Ubuntu interesserede mennesker færdes – f.eks. universiteternes datalogi afdelinger.
Vi mangler også en lille smule nogen ‘udefra kommende’ til at være ordstyrer og stemmeoptæller (hvordan vi end beslutter os for at tælle stemmer op). Hvis det hele skal foregå efter bogen – og det skal det jo helst – er det vist god stil at have en dirigent der ikke selv er eller vil være medlem af foreningen. I hvert fald en dirigent der ikke har ambitioner om at stille op til bestyrelsen.