Det er ikke helt optimat, Telmore

Da min bindingsperiode på 6 måneder hos Telia (hvor jeg købte ny mobil telefon for seks måneder siden) er udløbet har jeg valgt at flytte min telefonabonnement tilbage til Telmore. Jeg har faktisk været glad for Telmore tidligere og jeg finder deres priser rimelige. (Jeg har ikke undersøgt markedet til bunds. De er nok ikke længere de billigste, men med mit begrænsede telefoniforbrug er der alligevel ikke enormt mange penge at spare.)

Nummeret skulle være blevet overflyttet mandag. Mandag aften kl. 18 modtog jeg så nedenstående mail fra Telmore:

Kære Søren Bredlund Caspersen

Der er desværre opstået en forsinkelse i overflytningen af dit mobilnummer 51946954 til TELMORE.

Vi har tidligere meddelt dig, at flytningen af dit nummer gennemføres i dag. Desværre er der opstået en forsinkelse. Der arbejdes på højtryk på din flytning, således at nummeret kan blive oprettet hos TELMORE hurtigst muligt.

Vi beklager naturligvis ulejligheden og håber på din tålmodighed lidt endnu.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos TELMORE.

Bemærk: Det er ikke muligt at svare på denne e-mail.

Besøg www.telmore.dk, hvis du vil have yderligere information, eller kontakt TELMORE kundeservice på tlf. 7021 8900. Vores åbningstider er mandag-fredag kl. 8-20 samt lørdage og helligdage kl. 9-17. Kundeservice er altid lukket på søndage og den 24. december.

Med venlig hilsen

TELMORE

På deres driftstatus side (hvem har forresten en driftstatus side uden rss feed?)kan jeg dog læse:

Der er i øjeblikket ingen driftsforstyrrelser

Jeg har forsøgt at ringe til deres kundeservice og her informerede en indspillet stemme mig om at der var problemer med overførsel og oprettelse af numre og at de arbejdede (på højtryk) for at finde en løsning. Så de ved godt at der er et problem – og det er ikke kun mig det rammer, men deres driftstatus side afspejler ikke denne viden. Hvorfor?

2 thoughts on “Det er ikke helt optimat, Telmore”

  1. Tit med sådan noget er det faktisk det afgivende selskab der skaber problemerne (læs: Beholder dig som kunde lidt længere), så måske er det slet ikke TDC’s fejl.
    Bemærk jeg skriver TDC. TDC har købt telmore for mange år siden. De findes ikke. Du er TDC kunde, ikke kunde i det selskab du engang kendte som telmore.

  2. Hej Søren, det er ikke TDC man bliver kunde hos hvis man opretter sig hos telmore! det er godt nok ejet af TDC, men kører for sig selv, der er også andre firmaer ejet af TDC som går fuldsttændig udenom, som feks. HTC og Netdesign!

    det kan være en systemfejl der har gjort at dit nummer ikke er blevet flyttet, altså det værktøj der bruges til at flytte dit nummer er gået ned og virker ikke, det sker engang i mellem. det kan også være Telia der har været problemet.

    ang drift. så tror jeg der udelukkende er tale om drift af linjen altså telefon nettet og internettet osv. derfor kom fejlen ikke op da du kiggede.

    jeg håber dog nu et år efter at du har fået dit nummer flyttet ;)

Leave a Reply