Tanker om Ubuntu og Fri Software

Efter at have set et afsnit af Kanal Tux hvor de beskæftiger sig med Ubuntu kom jeg til at sætte spørgsmålstegn ved mit eget engagement i Ubuntu og det frivillige arbejde jeg laver.

(Siden sommerferien har mit rigtige arbejde taget meget af min tid, så i øjeblikket er det meget begrænset hvor meget tid jeg faktisk bruger på Ubuntu.)

Noget af den konkrete kritik som Kanal Tux (og andre) retter mod Ubuntu og Canonical er kravet om overdragelse af rettigheder til alt kode bidraget til projekter som Canonical administrerer.

Helt konkret betyder det at hvis en programmør vil bidrage kode til f.eks. Unity så skal Canonical have rettighed til at videredistribuere denne kode under en ikke fri licens. Det betyder selvfølgelig ikke at Unity ikke er fri software. Men det betyder at Canonical i fremtiden har mulighed for at benytte koden på måder som ellers ikke er tilladt ifølge GPL’en.
Med Canonicals erklærede mål om at blive en stor spiller på bl.a. markedet for håndholdte enheder kunne man sagtens forestille sig at der engang i fremtiden kommer en ‘lukket’ Unity som skal køre på forskellige mobiltelefoner eller lignende. Det er selvfølgelig juridisk helt i orden og det er Canonical i deres gode ret til. Men det gør det måske mindre tillokkende for programmører at bidrage til projektet, hvis de ikke føler at de får adgang til alle forbedringer der bliver skrevet til den givne kode.

Problemstillingen leder tankerne hen på forskellene mellem GPL og BSD licenserne. Om man har lyst til at overdrage rettigheder til sin kode til andre uden yderligere betingelser afhænger lidt simpelt sagt af om man ønsker at ens kode skal køre så mange forskellige steder som muligt, eller om man ønsker at koden (og alle tilføjelser og ændringer der skrives til den) skal forblive frie og åbne.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvad der er bedst, men blot konstatere at hvis man kommer fra en kultur og et fællesskab hvor GPL-lignende licenser er meget udbredte, så kan et krav om overdragelse af rettigheder til kode let ses som et skridt bort fra det fællesskab og for nogen måske opfattes som en provokation.

Tilbage står jeg (som i øvrigt ikke skriver kode til noget som helst og altså ikke direkte står overfor problemer med hvilken licens jeg skal vælge, da jeg ikke har noget at licensere) med nogle overvejelser.

Grundlæggende mener jeg at Fri Software er en god ide og jeg vil gerne bidrage til udbredelsen af brug af Fri Software. Jeg skriver ikke kode, så direkte programmerings-bidrag til et specifikt program / projekt er ikke en mulighed.
Jeg kan dog (og har i snart en del år med skiftende intensitet) sprede ordet, lavet organisatorisk arbejde, arbejdet med fejlrapporter og lignende.
Hvilket projekt eller program giver det så mest mening at arbejde for / med?
For mig har svaret været klart: Det projekt som jeg finder mest modent og som der er størst mulighed for at hr. og fru. Danmark vil finde brugbart. Den gennemsnitlige software-bruger er ikke interesseret i filosofiske overvejelser om licenser eller rettigheder til at ændre i programmets kode. Denne bruger vil have noget der virker og ser smart ud.
Det er min vurdering (og har været det de sidste par år) at Ubuntu er det projekt som bedst opfylder dette krav. Så Ubuntu er (stadig) det fri software projekt jeg (primært) dedikerer min tid til.

Det betyder selvfølgelig ikke at jeg føler mig bundet til Ubuntu for tid og evighed. Jeg er bevidst om at the name of the game for mig er Fri Software og hvis Canonical (og ledelsesstrukturerne i Ubuntu) bevæger sig for langt væk fra dette ideal så vil jeg nok finde andre steder at være aktiv. Ideologisk ville Debian nok være det mest oplagte valg.

4 thoughts on “Tanker om Ubuntu og Fri Software”

  1. Jeg har været ude i nogle af de samme overvejelser. Det er ikke nødvendigvis “ondt” at kræve overdragelse af rettigheder – Free Software Foundation gør det også for at kunne følge op på, hvad der sker med “deres” software. En forskel er dog, at FSF garanterer, at koden altid vil forblive fri software efter deres egen definition. Canonical garanterer ikke noget i den retning, og det ville de nok stå sig ved. Hvis de udstedte en sådan garanti, ville kravet om overdragelse af ophavsret i hvert fald blive langt mindre kontroversielt.

    Når det er sagt, er jeg også enig i de andre overvejelser. En ting, der altid har beroliget mig ved Ubuntu er, at Mark Shuttleworth tydeligvis ser projektet netop som sit bidrag til fri software og altså heller ikke ønsker at bygge noget, der permanent er lukket. Lige nu, i hvert fald. Så jeg har faktisk tillid til Ubuntu-projektets intentioner.

    Og lige nu er Ubuntu altså det bedste og mest seriøse bud på, hvordan man udbreder fri software til gud og hvermand. Hvis det holder op med det, må man jo finde noget andet at satse på (en mere puristisk variant, for eksempel – Trisquel er egentlig et fint system), men det er der indtil videre ikke så meget, der tyder på. Så på trods af bekymring over deres ophasvretspolitik vil det stadig være det projekt, jeg satser mest på, når jeg prioriterer min også ret begrænsede tid.

  2. Et interessant og kontroversielt emne.

    Ud fra din beskrivelse er der dog ikke noget nyt i Canonicals håndtering af rettigheder. Det er først og fremmest FSF der har sat standarden med at kræve at rettighederne til alle bidrag til GNU projektet skal overdrages til FSF.

    Dernæst valgte Netscape eksplicit at indskive det i Netscape Public License, som den oprindelige Mozilla-kode blev frigivet under. Det var ret kontroversielt, men er blevet gentaget af flere kommercielle firmaer der har frigivet kode under såkaldte * Public License.

  3. Der kan dog i princippet være gode grunde til at have en politik om copyright assignment. FSF vil gerne kunne være den “berørte part” i alle retssager, der vedrører GNU-projekter, f.eks. GPL-overtrædelser.

    Mark Shuttleworth argumenterer, at det er svært at administrere, når mange folk måske sender en patch på 30 linjer ind. Hvad nu, den dag man ønsker at ændre licensbetingelserne f.eks. fra >= GPL v3 til >= GPL v4?

    Hvis koderne har en garanti for, at deres bidragede kode ikke risikerer at ende i noget proprietært software, er det vel fint nok. Hvis ikke der er nogen garanti, afhænger det af, om man stoler på firmaet. Der var vel ikke rigtig grund til at stole på Netscape i så henseende …

    Sun mente, man kunne stole på dem, men hvad nu hvis de krakkede og blev opkøbt af et eller andet stort og grådigt? Hov, det var vist endda det, der skete.

    Så i tilfældet med Unity er spørgsmålet vel, om man stoler på Canonical. Min egen holdning er lidt, at det jo gik meget godt med Bazaar og Launchpad, der begyndte som proprietære projekter. Shuttleworths hensigter virker reelle nok.

    Men når det er sagt, er der jo også projekter, som klarer sig fint uden copyright assignment. Linux-kernen, så vidt jeg husker, blandt de gode eksempler …

  4. Rart at læse at andre end mig føler sig en lille smule fremmedgjort af det fremstormende Canonical og deres Copyright Assignment politik.

    Oven i det ideologisk/strategiske aspekt, så er jeg også en af dem der ikke er helt gode venner med Unity. Jeg foretrækker i høj grad GNOME3 med Gnome-Shell.

    Jeg er derfor pt. Fedorabruger, og er virkeligt glad for det. Selv Yum er jeg blevet gode venner med. Men jeg er stadig enig i din betragtning om at Ubuntu stadig er den bedste mainstream distro til “Hr. og Fru Danmark”. Og derfor håber jeg da på stadig at være tilknyttet og arbejde for Ubuntu i Danmark :)

Leave a Reply