Sæt Studieretningsprojektet fri

… efter det er blevet skrevet.

I stx gymnasiet skrives i øjeblikket i midten af 3.g en større skriftlig opgaven, nemlig Studieretningsprojektet (SRP).
Opgaven skrives i et studieretgnings-fag på A-niveau og (som udgangspunkt) et andet fag på mindst B-niveau.

SRP kan betragtes som et gymnasieforløbs faglige højdepunkt, hvor eleven vælger et fagligt emne udover det der er blevet gennemgået i undervisningen.
Ville det ikke være fantastisk hvis alle disse opgaver fra hver gymnasieårgang var tilgængelige på nettet?

Jeg tror der ville være mange fordele ved at gøre det til en del af kravet til opgaven, at den offentliggøres på nettet (f.eks. det enkelte gymnasiums hjemmeside) under en Creative Commons licens.

  • Den enkelte elev ville efter endt gymnasie-forløb allerede være publiceret, hvilket må betragtes som forberedende til (i hvert fald en del af) tankegangen i universitets-verdenen.
  • Det kan også være at det ville være med til at bevidstliggøre eleverne om at vi har en offentlig profil på nettet (hvad enten vi vil det eller ej), og Google finder med lethed både druk-billeder fra studenterfesten, og seriøse tekster.
  • Endelig kunne man håbe på at en del af disse projekter ville være af så høj faglig kvalitet, at det omkringliggende samfund faktisk kunne have udbytte af arbejdet.

Leave a Reply