Ubuntu i Danmark (del 3 af 5)

Her er 3. del af historiefortællingen om ubuntu-dk. Første del kan læses her og 2. del her.

Foreningen af danske Ubuntubrugere
Efter længere tids arbejde afholdt vi den stiftende generalforsamling i Foreningen af danske Ubuntubrugere d. 7. september 2008. Motivationen var et ønske om at kunne håndterer økonomiske spørgsmål (f.eks. kunne modtage sponsorater i forbindelse med Release Parties – som vi omdøbte til Ubuntu Live!). Selvom vedtægterne giver mulighed for at bestyrelsen handler rimeligt egenrådigt var (og er!) der en klar forståelse for at beslutninger i størst mulig udstrækning skal tages på vores månedlige IRC møder. Martin blev valgt som formand.

Første store medie dækning
Senere i september blev Christian interviewet af Ekstra Bladet til deres forbruger magasin Kup. Artiklen var en del af et to siders indlæg om gratis software.

Open Source Days 2008
Ubuntu DK var også tilstede til Open Source Days i 2008. Det foregik 3-4 oktober i København på IT universitetet.

gruppe-lille

Vi havde en brugergruppe stand. Faktisk lige ved siden af Exherbo standen. Billedet herover er dog fra Softwarebørsens stand.

Pengemagasinet
Den 29. oktober sendte Pengemagasinet (et forbrugerprogram på DR) et program om Open Source, hvor der bl.a. indgik en familie som fik udskiftet alle deres Windows Computere med Ubuntu computere. De skulle så gå en uge med de nye computere og det spændende var selvfølgelig om de kunne lade være med at pakke deres Windows maskiner frem. Det lykkedes selvfølgelig og da programmet blev sendt mærkede vi en stor interesse for Ubuntu og en masse ekstra trafik på Ubuntu Danmarks forum.

I dagene før første del af programmet skulle optages var Martin og jeg dog travlt optagede. De Ubuntu computere familien skulle benytte skulle jo sættes op på forhånd, det skulle bare virke. Installationen af standard systemet gik smertefrit. Men vi havde hørt at sønnen i familien godt kunne lidt at spille World of Warcraft, så det ville vi jo gerne have med og installeret på hans computer. Det var (og er) ikke svært at installere, men det tog bare så lang tid, fordi der skulle hentes og installeres patches på flere gigabytes.
Vi fik også sved på panden i kampen med et mobilt bredbånds modem. Faderen i familien havde i forretnings øjemed brug for mobilt bredbånd. Hvis vi ikke kunne få det til at fungere på hans bærbare ville han med sikkerhed skifte tilbage til Windows, da han ellers ikke ville kunne passe sit job. Det ville bare ikke virke da vi sad med det og til sidst var der ikke mere tid. Hvis vi skulle nå frem til familien i rette tid måtte vi af sted. Så vi pakkede det hele ned i Martins bil og kørte så ellers af sted. På motorvejen gjorde vi et sidste forsøg for at få det mobile bredbånd til at virke og lige ved den sidste afkørsel på motorvejen kom vi endelige igennem, efter en længere kamp med diverse konfigurationsfiler! Aldrig tror jeg vi har været så glade for at komme på nettet!
Installation af modem til mobilt bredbånd skulle i øvrigt være blevet meget lettere i de efterfølgende versioner af Ubuntu. Det virker – så vidt jeg har hørt – out of the box i de seneste versioner.

Den tredie mand i bilen var Morten fra OSL. Det var også ham der tog debatten i pengemagasinet med en fyr fra Microsoft (Office?) Danmark.

Følg med i morgen, hvor jeg poster 4. del af historien.

World of Goo

World of Goo er et sjovt puzzle spil, med mange små sjove detaljer. For nogle måneder siden spillede jeg demo’en, og det var fantastisk underholdning.

I øjeblikket holder World of Goo så fødselsdag, så indtil d. 25. oktober kan man købe hele spillet – og selv bestemme prisen.

Jeg købte spillet i går (men har desværre haft så travlt at jeg ikke har fået hentet det ned endnu, men det når jeg jo nok…). Det findes både til Linux, Mac og Windows og er helt fri for kopibeskyttelse og lignende.

Deres våben mod kopiering af spillet findes i den mail man modtager når man har købt spillet. (Samme mail som indeholder download linket til spillet.)

We are trying an experiment: World of Goo has absolutely no copy protection or DRM at all, since we want to give you (and everyone) the best experience we can. Thanks for not distributing this, and helping us make this possible!

Dejligt!

Jeg ser frem til mange timers underholdning i den fulde udgave af spillet – når jeg en gang får lidt tid til at dykke ned i det mystiske og underholdende goo univers.

Nettet bugner af gratis programmer – Tjek.dk

Nettet bugner af gratis programmer – Tjek.dk

Jeg kender i hvert fald mindst en aktiv fortaler for brug af open source software der vil side og krumme tæer hvis han læser artiklen i Tjek (politikens forbrugermagasin).

For overdreven brug af ordet gratis skal man da lede længe efter – og det er altså ikke den eneste styrke ved open source software. Men dette skal ikke være en prædiken om fordelene ved at køre udelukkende open source software (som jeg selv gør).

Artiklen nævner en mangel på mod fra brugerne:

De færreste har mod på at afinstallere Windows og installere et andet styresystem.

Men man behøver ikke gå så drastisk til værks! Der findes masser af open source programmer der også virker på Windows. Man kan altså prøve dem i ‘sikre omgivelser’, stadig med de vanlige programmer man kender indenfor rækkevidde. Hvis man så er glad for de nye programmer kan man langsomt vende sig af med de (dyre) kendinge – endelige vil springet til en helt Windows fri computer måske ikke virke så skræmmende igen.

Men nok snak – her følger de links som jeg syntes artiklen i høj grad mangler. Nemlig links til open source programmer der virker fint under Windows – og som kan bruges gratis, i modsætning til visse betalingsprogrammer. Tilføj gerne flere programmer i kommentarerne nedenfor hvis jeg har glemt nogen (det har jeg jo nok, der findes rigtig rigtig mange open source programmer).

  • OpenOffice.org er er en komplet fri kontorpakke til tekstbehandling, regneark, diagrammer, præsentationer, databaser, tegninger og websideredigering – glimrende alternativ til MS Office
  • GIMP (se også gimp.org), billed og foto behandlings program.
  • Firefox webbrowser – alternativ til Internet Explorer
  • Thunderbird e-mail program.

(Når du nu har prøvet disse og andre open source programmer og er klar til at tage det store spring, så anbefaler jeg Ubuntu som jeg selv bruger.)