Onsdag d. 29 oktober kl. 21.25 (det er i morgen) sender Magasinet Penge en udsendelse om en familie der har fået skiftet alle deres Windows computere ud med computere med Ubuntu.
Vi køber private computere for mere end tre milliarder kroner om året, og mange af de penge betaler vi faktisk for programmer. Men måske er der penge at spare ved i stedet at bruge gratis software.
Magasinet Penge tjekker, om de gratis glæder også giver glade brugere.
Vært: Dorte Fals
Efter 17 dage gøres status i programmet. Min medvirken har været begrænset til installation af maskinerne før programmet og lidt praktisk ude hos familie. Hvis jeg er med i nogle klip står jeg sikkert tavs i baggrunden sammen med Martin eller roder med nogle ledninger i det ene børneværelse.
Manden der taler vores sag er Morten Kjærsgaard fra OSL. Jeg var som sagt kun med til at bringe computerne ind i familiens hus, så jeg ved meget lidt om det endelige udfald, men glæder mig meget til at se programmet.
Jeg håber selvfølgelig også at denne tv eksponering vil give ekstra opmærksomhed til Ubuntu Live! nu på lørdag og Open Source bevægelsen i Danmark generelt.
Martin har skrevet lidt mere om detaljerne og vores bidrag her
2 thoughts on “15 minutes of fame!”