Ubuntu Karmic Koala Beta

Efter 6 alpha udgivelser (som vist ikke alle har været helt problemløse) er Ubuntu Karmic Koala nu endelig kommet som Beta version.

Beta udgaver anbefales ikke til almindelige brugere, men hvis du er nysgerrig på at se hvad den næste version af Ubuntu kommer til at indeholde, eller har lyst til at hjælpe med at teste, så de sidste fejl kan blive fanget og fjernet før den endelige udgivelse, så er muligheden her nu.
Det skal dog ikke ske på en maskine, som du ikke kan undvære. Beta udgivelsen kan stadig indeholde kritiske fejl, og du skal være klar til at miste data og stå tilbage med en maskine som i værste tilfælde ikke vil boote.

Hvis det er en risiko som du er villig til at tage, så kan CD billeder hentes her:
http://releases.ubuntu.com/releases/9.10/

Hvis du vil forsøge at opdatere fra din nuværende Jaunty installation og er inforstået med risikoen så skal du blot trykke Alt+F2 og så taste:

update-manager -d

Den endelige udgave, Ubuntu 9.10, skulle efter planen blive udgivet torsdag d. 29. oktober og til den tid skulle er ikke være nogen risiko forbundet med at opdatere (selvom det altid er en god ide at have en ordentlig backup, hvis nu…).

Mere info om beta udgivelsen findes her.

Leave a Reply