Slettet facebook :)

Jeg har længe ville slette min Facebook konto. Det fik jeg endelig gjort i dag.

Det som stoppede mig tidligere har bl.a. været at jeg var ene administrator af nogle Facebook sider, som jeg ikke alene kunne tage beslutning om at slette, og så har jeg haft god brug af messenger / grupper til kommunikation med forskellige grupper. Jeg er nok ikke alene med den historie…

Jeg mødt lidt ‘teknisk’ modstand, i mine første forsøg på at slette min Facebook konto, men efter lidt hurtig søgning rundt på nettet fandt jeg dette reddit opslag: https://www.reddit.com/r/facebook/comments/x08fim/comment/l7806dw/ . Lang historie kort, så fik jeg slettet alle mine apps (specielt en fra 200X, som jeg selv stod som udvikler af), og så gik det endelig igennem.

Der er grunde nok til at slette Facebook. Nogle af dem kan læses her: https://deletefacebook.com/ . Med den politiske udvikling i USA den seneste tid er det også fint for mig at være mindre afhængig af (digitale) tjenester, der udbydes fra USA. Som det næste på min liste har jeg stadig bl.a. WhatsApp, og gmail. De bliver dog væsentligt sværere for mig at slippe fri fra, da jeg har relativt meget kommunikation bundet op på dem :(

Det bliver spændende at se om jeg har kunne holde fingrene fra fadet om en måneds tid, hvor min profil endeligt bør være slettet. Men hvis du bliver kontaktet af en ny profil på Facebook en gang i fremtiden, som påstår at være min, så er den det nok ikke…

Fredagsrock kalender

opfordring følger her en kalender med Fredagsrock 2009 programmet.

Du kan også hente .ics (ical) eller en .xml fil, til at importerer i dit favorit kalender program.

Hvis du finder fejl i kalenderen så kontakt mig endelig – og husk nu på at det ikke er mig der styrer Fredagsrock. Hvis jeg har skrevet forkert eller koncerter bliver aflyst så er det altså ikke noget jeg tager ansvar for.

Vi ses i Tivoli.

This is Sparta!

I sidste uge, på vej til uni, fangede mit blik Leonidas fra 300 i et kældervindue. I går fik jeg så taget mit kamera med, så jeg kunne dele med dig, kære læser af min blog.

kbhkunst-small

Kældervinduet tilhører KBH Kunst, der ligger på Øster Søgade – lige ved Fredensbro. 300 er i øvrigt filmen som Gabe fra Penny Arcade mener at alle mænd bør sværge til – og dem der ikke gør… tjah

Begun this blog war has.

… det lader til at Esben er begyndt at “blogge” lidt oftere end tidligere (som vist var aldrig). Så en lille venskablig konkurence om hvem der får blogget mest er vist brudt ud!

Og det er vist nu jeg har min chance, for Esbens bærbare har vist fået problemer. Så nu sætter jeg spurten ind! Og det er jo også på tide – det er lang tid siden jeg har skrevet noget her. Så hvad er det sket siden sidst? Tjah, har fået læst lidt, men ikke meget. Jeg har fået mine vacinationer til min tur til Thailand (og det gjorde slet ikke ondt… eller, jeg græd næste ikke).

Så har jeg fået flexet min “nerd muscle”. Jeg har min server til at logge alt trafik i #freenet og #freenet-alphatest kanalerne på irc.freenode.org. De omtalte logs kan ses her og her. (Hvis du ikke ved hvad det er/betyder er det nok ikke spændende for dig.)