Lectio skema

Hvis du ikke er enten lærer eller elev på en skole der bruger Lectio, så er denne blog-post nok ikke så relevant for dig.

Photo by: Pexels

Hvis du er lærer eller elev på en skole som bruger Lectio savner du måske muligheden for at kunne eksportere dit skema fra Lectios webinterface til f.eks. din Google Kalender eller lignende.

Det har tidligere været muligt, men efter at Lectio (pga. GDPR) beskyttede alle deres sider, bl.a. skemaer, bag login virkede de værktøjer der var lavet ikke længere.

Der lader dog til at være mindst to tre værktøjer der virker – men de kræver begge en lille smule teknisk snilde og/eller tillid til fremmede på internettet.

LecToCal

https://github.com/Hanse00/LecToCal

Jeg har ikke selv prøvet dette værktøj, men det lader til at have været brugt rigtig meget. Det understøtter dog pt. ikke login til Lectio, som beskrevet i denne bug: https://github.com/Hanse00/LecToCal/issues/24

Men det er der råd for, se fix her: https://github.com/chubby1968/LecToCal

lectio-skema-til-.ics-kalender

https://github.com/soeren-b-c/lectio-skema-til-.ics-kalender

Jeg har ikke selv skrevet noget af koden til dette værktøj, men fordi jeg er glad bruger er jeg endt med at administrere kodens hjem på GitHub. Også her kræves en del teknisk snilde, men hvis du har brug for hjælp så giver jeg gerne en hånd. Du skal dog helst som udgangspunkt enten selv have en computer tændt 24 timer i døgnet, eller kende nogen der har. Hvis du ikke selv vil have en computer tændt døgnet rundt skal du være villig til at udlevere dine Lectio login-info til andre. Det kan der være mange problemer ved!

Hvis du er på god fod med administrationen på din skole kan du måske få dem til at oprette en dummy Lectio-konto, som du kan bruge til at logge ind og hente skemaer. Så slipper du for at udlevere dit personlige kodeord til andre.

Jeg står gerne til rådighed med hjælp, råd, vejledning og en plads på min computer hvis du har brug for det. Skriv en mail eller i kommentarerne nedenfor.

lectio.endnu.dk

Edit: redigeret og tilføjet nedenstående september 2019

https://lectio.endnu.dk/ tilbyder de også at gøre dit Lectio skema tilgængeligt i din personlige kalender.

Jeg har heller ikke brugt denne service selv, men det lyder til at virke.

Bemærk dog at

  • De har brug for dit Lectio kodeord. Det er det samme kodeord som du bruger til at føre fravær og indskrive årskarakterer. Hvis der skulle komme problemer med at andre end dig har rettet i fravær eller karakterer og du selv har givet dit kodeord væk ser det ikke så godt ud..!
  • De skriver at der på sigt vil komme et ønske om en lille betaling for brug af servicen.

Hvis du alligevel er villig til at give dit Lectio brugernavn og adgangskode væk til fremmede på nettet, så hjælper jeg dig gerne gratis med at få dit Lectio-skema i din personlige kalender. Send en e-mail, så finder vi du af det.

Jazz

Ka’ du li’ Jazz?

Det er selvfølgelig et retorisk spørgsmål. Hvis jeg skulle vente på at få et svar fra en eller flere læsere af denne blog, før jeg skrev videre på dette indlæg ville vi jo aldrig nå nogensteder. Jeg antager bare stilsigende at du har svaret Ja. Hvis du ikke ka’ li’ jazz, så skal du være velkommen til at surfe videre.

Glæder du dig til Copenhagen Jazz Festival 2009?

Selvfølgelig gør du det!

Er du glad for kalenderen på festivallens hjemmeside?

… ikke helt? Så har du det lige som mig. Jeg syntes den er svær at navigere rundt I. Ja, der er selvfølgelig ualmindeligt mange koncerter i løbet af festivallen, og det er svært at præsenterer overskueligt, men jeg syntes stadig godt de kunne have gjort det bedre.

Derfor har jeg smidt det hele ind i en Google Calendar:

Der er 868 begivenheder i kalenderen, og jeg håber jeg har fået importeret dem alle, men hvis der er sket smuttere, så skal jeg undskylde på forhånd. Det skal selvfølgelig også understreges at dette ikke er den officielle kalender. Hvis der kommer ændringer eller opdateringer, så kommer de helt sikkert først på festivallens officielle hjemmesides kalender. Jeg tager intet ansvar for hvis du misser en koncert pga. fejl i kalenderen.

Men jeg håber den kan bruges til at få et overblik eller til inspiration over hvad du vil se hvornår.

… og til slut

Ka’ du li’ Rick Astley?

Så foregår det fredag d. 3. juli kl. 22 på Plænen i Tivoli.

Fredagsrock kalender

opfordring følger her en kalender med Fredagsrock 2009 programmet.

Du kan også hente .ics (ical) eller en .xml fil, til at importerer i dit favorit kalender program.

Hvis du finder fejl i kalenderen så kontakt mig endelig – og husk nu på at det ikke er mig der styrer Fredagsrock. Hvis jeg har skrevet forkert eller koncerter bliver aflyst så er det altså ikke noget jeg tager ansvar for.

Vi ses i Tivoli.