Træerne vokser ikke ind i himlen. Jeg er stødt på det første problem med min nye Android. Den indbyggede Google Calender applikation har problemer med at synkronisere med min kalender på nettet.
Jeg kan fint se min kalender og mine aftaler på telefonen og aftaler jeg opretter gennem det normale webinterface på min desktop bliver fint synkroniseret til min mobil. Men hvis jeg på telefonen opretter en ny aftale, så bliver den ikke synkroniseret tilbage til Google Calendar. Så når jeg vender tilbage til min desktop og surfer ind på www.google.com/calendar, så mangler mine nye aftaler fra telefonen. Det er jo langt fra optimalt!
Jeg har kigget lidt på nettet, og de eneste beskrivelser af tilsvarende problemer er rapporteret tilbage i 2008 og der ser ikke ud til at være en løsning. Er det bare mig der er uheldig, eller sidder der andre derude som løber ind i samme problem? Mere vigtigt, er der nogen der sidder med en løsning?
Jeg har slået synkronisering til (og fra og til igen…) og jeg har også forsøgt at slette alle kalender data på telefonen, som anbefalet her. Intet har hjulpet.
… indtil videre bruger jeg Google Calendar gennem browseren på mobilen, når jeg skal tilføje begivenheder eller aftaler til min kalender, selvom deres mobile webinterface er lidt tungere at danse med, end den dedikerede applikation.