Åbent brev til Odense kommune / pladsanvisningen

Kære Odense kommune / pladsanvisningen.

Jeg har d. 17. august fået en lille dreng (og det er jeg rigtig glad for, han er helt vildt sød!)

I den forbindelse har jeg skrevet ham op til daginstitutionspladser gennem jeres hjemmeside.
Efterfølgende fik jeg en mail tilbage hvor der stod:

“Når din ansøgning er godkendt, modtager du en kvittering i din digitaleposkasse. Du kan herefter logge ind med den søgendes Nem ID, og følge dit barns status. Du modtager ikke en ny kvittering, hvis du efterfølgende foretager en ændring.”

Så langt, så godt.

Nu er der bare sket det at jeg IKKE har gået nogen kvittering i min digitale postkasse.
Det har min kone (som også er barnets mor) til gengæld.

Skaden er jo ikke større end at vi selvfølgelig finder ud af det – vi bor jo sammen, og taler skam med hinanden relativt ofte :)
Men hvis vi som samfund har en ambition om ligestilling mellem kønnene og mellem forældre, så er det noget rod at det pr. automatik er moderen der modtager alt information fra det offentlige angående barnet.
Det gør det meget svært som fader at tage opgaver i forbindelse med barnet på sig, når man alligevel f.eks. skal have fat i mors nem-id for at følge dem til dørs.
Det er også noget rod fordi I direkte i den mail jeg fik tilsendt skrev “modtager du en kvittering” (min fremhævelse).

Jeg syntes selvfølgelig det er fint at den anden forældre også får info tilsendt, men når det er mig der henvender mig, så bør jeg som udgangspunkt også være den der får svar tilbage.

I har måske større og vigtigere ting at tage jer til, og det er også helt fint, men jeg havde i hvert fald et behov for at gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige i denne måde at håndtere pladsanvisningen på.

PS. Brugerinterfacet når man faktisk skal vælge daginstitutioner kunne også bruge en kærlig hånd. Hvis man ikke lige har den kommunale logik og skoledistrikterne som paratviden virker det mildest talt lidt rodet.

Mvh.
Søren
Glad far og borger i kommunen :)

Odense

Nogen gange skal man passe på hvad man skriver…

Tilbage i foråret 2009 beskrev jeg mine planer om at flytte til Odense for at begynde at læse på SDU.

Her fem år senere er det alligevel lykkedes for SDU at trække mig til Odense, da min kæreste studerer på SDU.
Oven i købet er jeg også blevet husejer her i Odense.

Baguette-menu, tandoorikylling
Baguette-menu, tandoorikylling

Jeg har langt igen for at føle mig på hjemmebane i byen, men glæder mig da allerede til at nyde godt af de mange kulinariske oplevelser der gemmer sig i byen. Det er bl.a. mit indtryk at byen har rigtig meget at byde på indenfor fussions-køkken!

Humble Indie Bundle V

For et par dage siden købte jeg The Humble Indie Bundle V.

Man kan selv bestemme hvor meget man vil betale for fire små spil (og betaler man mere end gennemsnittet får man i øjeblikket fire ekstra spil med).

Alle spil i pakken kan spilles både på Linux, Mac og Windows.

Pengene fra salget går til Electronic Frontier Foundation (EFF) og Child’s Play (og spiludviklerne og Humble Bundle Inc.).

Det har specielt været en fornøjelse at spille Limbo (som er udviklet af det danske firma Playdead). Spillet er mildest talt lidt dystert (se screenshot nedenfor), men gameplay’et er virkeligt godt og gav mig associationer til puzzle spil som f.eks. The Lost Vikings.

Bundl’en er til salg 3½ dag endnu til og med torsdag d. 14. juni, og udover direkte download-links får man også mulighed for at installere gennem Steam og/eller Ubuntu Software Center.

Moralsk kompas

Kære internet,

jeg har brug for at du agerer moralsk kompas for mig. Jeg har modtaget en mail hvor jeg bliver spurgt om jeg nogensinde kom af sted til Grønland.

Svaret burde jo være et klart “Nej” da jeg ikke er flyttet til Grønland.
Men når det nu er fremmede der uopfordret spørger om noget på internettet, så er det vel ikke helt at lyve, hvis man fortæller dem en god historie, er det?
Specielt ikke hvis den gode historie indeholder isbjørne?

Konkret har jeg fået en mail som starter således (og ja, jeg er ganske bevidst om at jeg selv kan være ved at blive bundet en lidt for god historie på ærmet):

Hi Soren,

I just found your blog and was wondering if you ever moved to Greenland?

I am a producer on an American TV show and we are interested in finding someone who has moved there so please get in touch if you did!

Thanks,

Jeg antager at det er denne blogpost tilbage fra den første dag i april måned sidste år der henvises til.

Så kære internet, skal jeg svare ærligt som det er, eller skal jeg gribe denne chance for at udfolde mit fantastiske talent for creative writing, vel vidende at det måske ikke er det (helt) rigtige at gøre?

The never ending story…

Peter Toft har talt om det.
Siden har KanalTux (og Peter Lyberth) berørt emnet i deres 2. og 3. Hangoutcast.

The never ending story

… og tilbage i 2009 var der også debat og ideer.

Jeg taler selvfølgelig om organiseringen af det danske Open Source miljø.

Nu ser det ud til at der sker noget konkret. SSLUG, DKUUG, KLID og PROSA arrangerer et debatmøde i København på mandag d. 9. januar kl. 17. (Tilmelding og info: http://kortlink.dk/ab46.)
Som udgangspunkt ikke et møde med højtflyvende ideologiske overvejelser, men med en helt konkret problemstilling/arbejdsopgave:
Én fælles kalender for open source-aktiviteter i Danmark?

Jeg glæder mig!

Pædagogikum workshop fem

Som tidligere nævnt er jeg i dette skoleår i pædagogikum.

I starten af december var jeg i den forbindelse af sted på Workshop 4 med arbejdstitlen It i undervisning og læring. Workshoppen havde følgende overordnede formål:

Power Button

Formålet med workshoppen er at give kandidaterne en forståelse for, hvordan it kan understøtte
undervisning og læring, samt hvilke didaktiske udfordringer den nye teknologi medfører?

Generelt en vigtig problemstilling i dagens gymnasieskole!

I løbet af 2012 skal jeg deltage i yderligere to workshops (og nogle andre kurser) og den første workshop handler om skolernes særkende og miljø. (Altså, hvad er forskellen på de forskellige ungdomsuddannelser og hvilke identiteter har de enkelte skoler.)

En del af hjemmeopgaven til denne workshop lyder:

Du skal (i 5 kopier) medbringe et uddrag af din skoles hjemmeside – samt tilsvarende hjemmesider fra et par andre skoler i din egen skoleform.

Der skal altså udprintes fem kopier af en hjemmeside. Til en workshop hvor alle deltagere medbringer bærbare computere. Hvor den foregående workshop handlede om hvordan vi bedst inddrager og benytter IT i undervisningen.
… godt pædagogisk nytår herfra.

(Photo by ben dalton)

The two greatest things about Google+

I have been looking around Google+ the last few days and it seems nice. The interface is intuitive, the Android app works fine, and the idea of putting your friends and acquaintances in circles to sort them by your relationship with them is (while not a new concept) clever.
In general I like most of the Google services and this one has that google feel that makes your average google fanboy (like me) feel good using it.

There is really no reason to pretend that Google+ is not taking on Facebook (I think Google themselves are the only ones claiming that it does something different from what Facebook does), so a comparison is straight forward.
On both systems I can stay in touch and share with people I know. That is basically it, and both systems do this. Who does it best isn’t really that important. As with all social networking tools, what matters most is if the people I want to socialize with are using the system.

So, is there any reason to believe that Facebook and/or Google+ is going to be the last social network I’m going to sigh up with? Properly not.

So as a user, I’m really interested in being able to migrate my data  (content, connections, personal info) easily from one network to the next.
And that is the first great feature of Google+. Getting your data out is easy – there is a menu option under Account Settings called Data liberation. It let’s you export your data nice and easy. (See the screen shots to your right.)

The other great thing is the option to delete your account. Facebook has been infamous exactly because this is so hard to do with Facebook accounts. First you have to go through the process of deactivating your account, and only then can you request it to be deleted. But Google is presenting this option one click from my Google+ frontpage.

These two features of Google+ is, in my mind, helping people understand that they are free to leave any social media site, and if they can’t bring their data with them, it’s not really the right place to be to begin with.


But I may be wrong. In the end, the most popular site is properly going to be the one with most kittens


Kittens! by jameswragg

Mail til Mads

Kontekst 1: tilbage i juni 2009 skrev jeg om DFDS (og Plan).

Kontekst 2: Jeg har modtaget 2 næsten identiske mails. Den ene i går, den anden tilbage i midten af april.

Hej Mads fra Guava.

(Sjovt hvordan Guava som ord ligger fantastisk tæt på guano, der jo betyder flagermuslort… det var bare lige noget jeg tænkte på. Jeg mener jo ikke at man kan sammenligne Guava eller dig med lort – og slet ikke fra flagermus.)

For halvanden måned siden modtog jeg en mail fra dig angående links fra min blog til din klient, DFDS. Lang historie kort, du ville gerne have mig til at ændre disse links.
Jeg tænkte kort over det, men besluttede mig for ikke at ændre dem. Jeg ser det faktisk ikke som min opgave at lave ulønnet SEO arbejde for Guava, DFDS (eller andre firmaer).
Så jeg arkiverede din mail og tænke ikke mere over det.

Men så i går modtog jeg en ny mail fra dig, hvor du bl.a. forklarer at den gamle adresse stadig fungerer med en redirect, men at det vil skabe mere værdi for DFDS hvis linket bliver rettet til at gå til den nye adresse.
Det forholder sig dog sådan at denne ekstra information ikke ændrer på det faktum at jeg stadig ikke ser det som min opgave at lave ulønnet SEO arbejde for Guava, DFDS eller andre…

Så, i sidste ende er mit budskab nok egentlig bare:

Hold venligst op med at sende mails til mig.

På forhånd tak
Søren

Mere s-more kærlighed

DSB’s s-more har ikke brillieret ved deres klare kommunikation i alle sammenhænge.
Jeg har tidligere haft lidt beef med dem om videregivelse af personlige oplysninger, og det har også til tider været svært at finde info om deres byt brugte klippekort til nye program. Den info er dog nu relativt klart tilgængelig på deres hjemmeside.

Hvad der tilgengæld er gået lidt hurtigt er deres udmelding om at denne ordning slutter den 1. juni (altså ca. om tre dage).

NB. S-mores tidligere tilbud om, at få et gratis S-more klippekort ved indsamling af 400 zoner i form af enkeltbilletter og klippekort, slutter per 1/6 2011. Derfor er det vigtigt, at du får indsendt dine zoner inden udgangen af maj 2011.
http://www.s-more.dk/web/faces/public/exo/spoergsmaal_og_svar

Hvis man har afmeldt sig deres nyhedsbrev, eller ikke lige læste det nederste P.S. i deres nyhedsbrev udsendt 3. maj, så har man ikke fået noget varsel om dette overhovedet.

P.S. Zonesamler erstatter S-mores tidligere tilbud om at få et gratis 2-zoners klippekort ved indsamling af 400 “brugte” zoner i form af brugte klippekort. Det “gamle” Zonesamler slutter per 1/6 2011 og herefter giver fysiske klippekort ikke længere mulighed for frirejser.

Så hvis du sidder derude med en masse brugte klippekort, så er det altså nu de skal indsendes!

Go’ weekend :)

I’m moving to Greenland in one year

I have been thinking about moving abroad for quite some time, but I also like my work very much, so I don’t want to stop teaching.

Of course I could go somewhere and teach in English (my English is fair enough, and the mathematics and physics curriculum is pretty much the same everywhere), but I do feel strongly about my native mother tongue. It is after all the language that Hans Christian Andersen and my namesake Søren Kierkegaard wrote their wonderful works in.

So where (except maybe Bornholm) could I go and teach in Danish, but still feel like I had moved far?

The answer is so simple and elegant: Greenland.

The former Danish colony has a constant need for teachers at their gymnasiums and the nature is supposedly breathtaking. As you may know, I’m quite the out-doors kind of person!


Original photos by Kim Hansen, stitched by Noodle snacks (Based on) [GFDL or CC-BY-SA-3.0-2.5-2.0-1.0], via Wikimedia Commons

I have never enjoyed cold weather, but the snow and low temperatures shouldn’t matter that much. As I understand it, it is only cold there for a few weeks in winter, and then you get pleasantly warmer weather, as the sun rises higher on the sky. After all, there is a reason it is called Greenland and not Whiteland. There does seem to be some other caveats, but I have been reading up on the issues and conditions of moving from Denmark and working at a gymnasium in Greenland. The Gymnasieskolen magazine has an interesting article on the topic and none of the issues seem like deal-breakers to me.
It seems alcohol is quite expensive, so it will be hard giving up drinking completely (or cutting down enough for it to not hurt my economy to much), but some of the other stuff, like expensive fruits and little or no daycare for children isn’t really relevant for me.

It will of course be hard to leave behind family and friends, but when I consider what chance of a lifetime this can be for me, it really is a no-brainer. I have of course spend a lot of time contemplating this decision lately, but today, April first 2011, I have finally made my decision. I will however stay in Copenhagen for one more year, both to finish my Pædagogikum (Dip.Ed) and to figure out what to do with my stuff. What to bring, what to store and what to trash, since moving stuff from Denmark to Greenland is quite expensive. I also have to figure out exactly how I will manage my living arrangements. But I’m quite excited about this opportunity, and convinced that the practical stuff will work it self out over the coming year.