Tag: kittens

The two greatest things about Google+

I have been looking around Google+ the last few days and it seems nice. The interface is intuitive, the Android app works fine, and the idea of putting your friends and acquaintances in circles to sort them by your relationship with them is (while not a new concept) clever.
In general I like most of the Google services and this one has that google feel that makes your average google fanboy (like me) feel good using it.

There is really no reason to pretend that Google+ is not taking on Facebook (I think Google themselves are the only ones claiming that it does something different from what Facebook does), so a comparison is straight forward.
On both systems I can stay in touch and share with people I know. That is basically it, and both systems do this. Who does it best isn’t really that important. As with all social networking tools, what matters most is if the people I want to socialize with are using the system.

So, is there any reason to believe that Facebook and/or Google+ is going to be the last social network I’m going to sigh up with? Properly not.

So as a user, I’m really interested in being able to migrate my data  (content, connections, personal info) easily from one network to the next.
And that is the first great feature of Google+. Getting your data out is easy – there is a menu option under Account Settings called Data liberation. It let’s you export your data nice and easy. (See the screen shots to your right.)

The other great thing is the option to delete your account. Facebook has been infamous exactly because this is so hard to do with Facebook accounts. First you have to go through the process of deactivating your account, and only then can you request it to be deleted. But Google is presenting this option one click from my Google+ frontpage.

These two features of Google+ is, in my mind, helping people understand that they are free to leave any social media site, and if they can’t bring their data with them, it’s not really the right place to be to begin with.


But I may be wrong. In the end, the most popular site is properly going to be the one with most kittens…


Kittens! by jameswragg

Jeg burde bare lade det ligge…

Det er junk-tv og man bliver dum af at se det! Der er tusind andre ting jeg burde bruge min tid på. Og når jeg så har set det og bliver lidt irriteret over manglen på kvalitet så burde jeg slukke tv’et, sætte noget god musik på og glemme det.

Men nu har jeg jo en internetforbindelse og en blog. Så i stedet for at lade det glide væk får hele internettet (eller i hvert fald de uheldige få der læser mit rss feed) lov til at høre om det – og når jeg er færdig med at brokke mig kan det være jeg kan fortælle om nogle af de tricks jeg har lært den hund jeg ikke har eller måske har jeg en holdning om et eller andet det er let at have en holdning om. Måske er jeg imod vold eller for rare ting. Men det må vente… først tilbage til junk tv udsendelsen.

På Kanla 4 (ja, det er dem bag De unge mødre) kører et program med navnet Jagten på den 6. sans.

I programmet bliver en gruppe mennesker (der selv mener at de har en eller anden kontakt til en verden hinsides vores) udsat for forskellige opgaver hvor de bedst muligt, vha. deres ‘evner’, skal fortælle om et eller andet. I programmet i dag blev de bl.a. sat overfor en dame, der for nogle år siden havde mistet sin bror i en bil ulykke.

Vinderen af konkurrencen – altså den person der fik top point – var meget god til at give udtryk for sin store sorg over det tragiske forløb, men var faktisk meget upræcis. Det hun helt konkret kom frem til om den afdøde var at han var en mand (her kiggede hun intensivt på søsteren – og kunne altså have hevet i land hvis det ikke var den rette vej), han var ikke gammel (“altså ikke 90 år” tror jeg formuleringen var), han var damens kæreste (det var direkte forkert, det var hendes bror!) og at han havde blå øjne (rigtigt).

Af mærkelige årsager var der ingen der påpegede det helt forkerte i udsagnet at den afdøde var kæreste (og ikke bror). At han var ung blev også præsenteret meget bredt. Det kunne selvfølgelig både fortolkes som at det var et barn eller som at det var en ung mand – men med en erklæring om at det ikke var en meget gammel person var man jo godt dækket ind. Alt dette blev pakket ind i en masse erklæringer om at der var meget kærlighed at føle mellem den afdøde og de levende, men hvis man skræller alle disse ukonkrete udsagn væk var der altså ikke meget tilbage og det mest væsentlige (forholdet mellem den afdøde og den levende person) var direkte forkert.

Argh! Hvornår lærer jeg at trække stikket til tv’et ud – eller få det helt ud af lejligheden? Det tror jeg ville være rigtig godt for mig…

Nå, I denne weekend (og altså også i aftes) har jeg kunne undskyld mit dårlige valg af tidsfordriv med mit skræntende helbred. Jeg har haft ondt i halsen og en lille smule feber de sidste par dage så det kan være det der har påvirket min dømmekraft… men jeg havde jo nok set det skidt alligevel.

… og for lige at følge op på indledningen er her et billede af en katte killing – bare fordi den ser så sød ud! Tænk på det som belønningen for at høre på mit vrøvl.

(Billede fra Kpjas)