Hvilke udfordringer findes ved at lægge alt op i skyen?

En hardware fejl på en gammel laptop hos et familiemedlem har netop betydet mistet data og e-mail.

Som ham den teknisk begavede falder det nok på mig både at rydde op og finde en ny løsning.
Oprydningen er en sag for sig, men heldigvis er der (måske) ikke gået helt så meget data tabt som frygtet.

Det er selvfølgelig altid surt at miste mails og data, men situationen giver selvfølgelig også mulighed for at starte digitalt forfra og flytte hele herligheden op i skyen.

Der er ingen grund til at mails bliver hentet ned lokalt, så de kun ligger på en computer, når nu det snart i årevis har været ganske standard at have adgang (også) gennem en eller anden form for webmail.

Billeder og dokumenter placeres ligeså let i skyen, hvilket både letter deling med andre, og man undgår at miste det hele ved nedbrud af en lokal harddisk. For personer med meget data kan dette både være dyrt og besværligt, men i dette tilfælde er der tale om en meget begrænset mængde data – og det der fylder mest er fotos, og her taler vi maksimalt om en håndfuld GB.

Så, hvordan gøres dette mest elegant?

Min umiddelbare tanke er Gmail til at håndtere mail, Picasa til fotos og evt. Dropbox eller Google Drive til alt det andet.

Til at tilgå disse services (og til at gå på nettet generelt) ville jeg anskaffe en lille let laptop/notebook og/eller en tablet.

Til en person som umiddelbart kun bruger sin computer til at gå på nettet, læse og skrive mails og sortere en begrænset mængde feriebilleder, ser jeg dette som en fin løsning. Er der noget jeg overser?

Jeg ved godt at der findes et hav af forskellige udbydere af gratis webmail, foto-hosting og Dropbox-kloner. Jeg leder ikke efter en liste over alle alternative services, jeg leder mere efter argumenter imod at ligge alt i skyen, eller info om generelle problemer med denne øvelse, som jeg overser.

Image by: Karen Ka Ying Wong

Mail til Mads

Kontekst 1: tilbage i juni 2009 skrev jeg om DFDS (og Plan).

Kontekst 2: Jeg har modtaget 2 næsten identiske mails. Den ene i går, den anden tilbage i midten af april.

Hej Mads fra Guava.

(Sjovt hvordan Guava som ord ligger fantastisk tæt på guano, der jo betyder flagermuslort… det var bare lige noget jeg tænkte på. Jeg mener jo ikke at man kan sammenligne Guava eller dig med lort – og slet ikke fra flagermus.)

For halvanden måned siden modtog jeg en mail fra dig angående links fra min blog til din klient, DFDS. Lang historie kort, du ville gerne have mig til at ændre disse links.
Jeg tænkte kort over det, men besluttede mig for ikke at ændre dem. Jeg ser det faktisk ikke som min opgave at lave ulønnet SEO arbejde for Guava, DFDS (eller andre firmaer).
Så jeg arkiverede din mail og tænke ikke mere over det.

Men så i går modtog jeg en ny mail fra dig, hvor du bl.a. forklarer at den gamle adresse stadig fungerer med en redirect, men at det vil skabe mere værdi for DFDS hvis linket bliver rettet til at gå til den nye adresse.
Det forholder sig dog sådan at denne ekstra information ikke ændrer på det faktum at jeg stadig ikke ser det som min opgave at lave ulønnet SEO arbejde for Guava, DFDS eller andre…

Så, i sidste ende er mit budskab nok egentlig bare:

Hold venligst op med at sende mails til mig.

På forhånd tak
Søren

SSL done not quite right

Jeg er som sådan (og har i lang tid været) glad for min udbyder, UnoEuro.

Jeg har et webhotel hos dem, og så håndterer de (noget af) min mail.

Jeg ved godt at det er hvad man må anse som en billig udbyder og derfor kan jeg heller ikke forvente at kvaliteten er i top hele tiden. Jeg har dog ikke oplevet meget nede-tid som kunde og supporten har altid svaret mig hurtigt og præcist, når jeg har haft spørgsmål.

Men i dag (eller teknisk set nok i går) har de altså været lige lidt for hurtige.

UnoEuro har et SSL certifikat som dækker *.unoeuro.com og er udstedt af en af de rigtige SSL udbydere, så deres hjemmeside (hvis man husker https) har et fint blåt ikon i min browser.
Så langt, så godt.

Jeg bruger også SSL når jeg snakker med min post-server for at hente post. Det har virket fint så længe jeg kan huske, men i morges blev jeg mødt af et slemt advarselsvindue fra Thunderbird, da jeg skulle hente ny mail. “Ikke validt certifikat” (eller noget i den stil – det stod på engelsk, og jeg husker ikke den præcise ordlyd).

Uha!
Certifikatet dækkede mail2.unoeuro.com og var ikke verificeret af nogen… Mystisk…

Jeg hoppede fluks til UnoEuros support, som i løbet af ganske kort tid kunne berette at de havde skiftet certifikat på mail-serveren, men ikke havde valgt at fortælle om det nogen steder (til trods for at de har både blog, twitter og vist også et nyhedsbrev). Det er da den slags der er vigtigt at kommunikere ud, er det ikke? Hvis SSL certifikater bliver skiftet uden at informere om det, har brugeren vel ikke anden mulighed end at antage at forbindelsen til serveren (eller serveren selv) er blevet kompromitteret. Eller overser jeg noget helt basalt i forhold til SSL certifikater og deres brug?

Svaret jeg fik fra support lyder:

Hej Søren,

Det er et led i en serveropgradering – vi har ikke informeret de kunder der bruger SSL på mail, om at certifikatet ændres.

Det står på TODO listen at bruge *.unoeuro.com certifikatet på vores servere.

… det er da rart at høre at det er på deres TODO liste.

Hvem gør dog det…?

Jeg skulle egentlig til et møde i morgen, fredag, men fik i går, onsdag, en telefonopringning om at mødet var blevet flyttet.
Jeg bad om at få tilsendt en mail, så jeg havde de præcise detaljer på skrift.

… og det fik jeg! Men ikke som jeg havde forventet. Jeg fik nemlig en mail med et vedhæftet screen-dump af et kalenderprogram, hvor info om det nye møde var indskrevet.

Men det er jo en helt forkert måde at bruge mail på! Hvornår er vi holdt op med bare at skrive information i almindelig tekst i en e-mail?

PS. Ja, det er mit personnummer jeg er registreret med og som de sendte med i mail’en.