Først lukkede de for…

Først lukkede de for børnepornoen, men jeg brokkede mig ikke, for jeg så ikke børneporno.
Så lukkede de for Piraterne, men jeg brokkede mig ikke,[1] for der skulle ikke meget teknisk snilde til at omgå en dns blokkering.
Så kom de efter pokerspillerne, men jeg brokkede mig ikke, for jeg spillede ikke poker på nettet.
Da jeg opdagede at de havde fjernet friheden fra nettet var det alligevel for sent at gøre noget.

– meget frit efter Martin Niemöller

Specielt efter de berømte tegninger fra 2005 tror mange at vi har ytringsfrihed uden begrænsninger her i landet. Det har vi ikke. Det er stadig strafbart at råbe “Ildebrand!” i et tæt pakket teater eller i en biograf (medmindre det faktisk brænder), man kan stadig dømmes for injurier, hvis man siger eller skriver noget særligt nedsættende om andre personer og det skrevne ord kan stadig begrænses, hvis det drejer sig om rigets sikkerhed eller vores forhold til fremmede magter. (Se f.eks. sagen om Jægerbogen.)

Fællesnævneren her er at der skal en domstol indover vurderingen og der skal køre en retssag, hvor det vurderes om man har overtrådt landets love eller ej.

Sådan er det bare ikke med de begrænsninger, der langsomt vinder frem på nettet. Børnepornofilteret bliver administreret af politiet og Red Barnet. Ingen repræsentant fra domstolene er så vidt jeg ved med til at godkende hvilke sider der skal blokeres.

Blokeringen af The Pirate Bay, All Of Mp3 og lignende er sket efter en dom i fogedretten. Men det er svært at se hvor jeg som internet bruger, eller hvor en repræsentant for de blokerede udenlandske internetsider, skal henvende sig for at optage en juridisk kamp for at stoppe denne blokering.

Endelig er det vist stadig uklart hvordan blokeringen af ulovlige udenlandske spillesider skal udføres – både teknisk og juridisk. Men mit gæt er at det bliver en afdeling af statsmagten der alene bestemmer hvad der skal til for at en side kvalificerer til at blive blokeret, konkret står for denne vurdering, og måske mere vigtigt, står for at blokere en side. Uden kontrol fra domstolene.

Det er for mig egentlig uendeligt ligegyldigt om man kan spille poker på nettet på udenlandske poker sider eller ej, men der er ved at danne sig et mønster, hvor blokering af internettet er det naturlige redskab som tages i brug. Og hvorfor ikke? Teknologien findes allerede og er på plads… det er en dejlig let løsning.
Det er bare også farligt! Det er specielt farligt hvis det er uklart hvem der bestemmer hvilke sider der skal blokeres og hvis der ikke er nogen uafhængig kontrol med denne myndighed. Retssikkerheden og den berømte ytringsfrihed er i fare hvis adgang til tilfældige hjemmesider kan fjernes, bare fordi de tilbyder poker eller Pirat Musik (eller hvad det næste farlige nu bliver…)

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt at den danske oversættelse (ifølge Wikipedia) af Martin Niemöllers digt, er tilføjet jøder. Mit tyske er ikke godt, men så vidt jeg kan se her er det i den tyske udgave kommunister, socialdemokrater og fagforeningsfolk der bliver ført væk før forfatteren. I den engelske udgave er socialdemokraterne udskiftet med jøderne (og der er blevet byttet om på rækkefølgen). I den danske version er alle fire grupper nævnt. Ved nærmere eftersyn lader det til at være et åbent spørgsmål hvem Martin nævnte og i hvilken rækkefølge. Se mere her:
http://www.history.ucsb.edu/faculty/marcuse/niem.htm

[1] ok, det gjorde jeg måske.

Handlede det ikke om ytringsfriheden?

Kære SF, K, DF og S.

Var der ikke engang noget med at ytringsfriheden var så vigtig? Den kunne ikke gradbøjes og stod nærmest over alt andet… eller, sådan husker jeg det i hvert fald. Men nu vil I altså til at censurerer internettet (eller gøre det ulovligt at besøge visse sider på nettet).

Kineserne har gjort det længe, så det kan sagtens teknisk lade sig gøre. Det bliver i øvrigt dejligt at få Kina, Iran, Cuba og Burma tilføjet til listen over lande som vi normalt sammenligner os med. For de teknisk kyndige er det selvfølgelig muligt at komme udenom spærringerne, men for den brede befolkning vil det sandsynligvis virke efter hensigten – i den forstand at adgang til visse dele af internettet vil forsvinde fra danske computerskærme.
(Med en høj nok straf for at omgå censuren kan man sikkert også skræmme den sidste del af befolkningen til at makke ret.)

Det er selvfølgelig klart at et sådan filter ville have forhindret det seneste attentatforsøg mod Kurt Westergaard. Uden nærlæsning af guides og manualer på nettet er der ingen tvivl om at øksemanden aldrig ville have været i stand til at svinge en økse. Dette angreb på Kurt Westergaard og på vores demokrati kunne altså have været undgået, bare ved at fjerne al information på nettet med relation til terror og bomber… og økser.

og hvilke hjemmesider skal i så fald være forbudte? Og selv om vi forbyder det, så har nogle jo brug for at gå ind på de her hjemmesider, for eksempel journalister, der skal bruge det til baggrundsviden – Martin Henriksen, DF, medlem af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Så nu vi er i gang skal vi også lige have statsautoriserede journalister. Praktisk. Så slipper vi også for at journalisterne skriver noget vi ikke kan lide – eller vi kan i hvert fald tager deres autorisation fra dem, hvis de gør. Ja, vi er virkelig på vej i den rigtige retning her…

Se i øvrigt Oles liste over links, der kunne tænkes at blive ulovlige at besøge. Greenpeace er bla. på listen. Men det er selvfølgelig også på tide at nogen skrider ind overfor terroristerne i Greenpeace…

Censur af The Pirate Bay

Så er IFPI og FDV (og antipiratgruppen?) i gang igen!

DMT2 (der vist er en mindre udbyder ejet af Tele2) er blevet pålagt at lukke for adgangen til The Pirate Bay. Hvor længe der går før andre udbydere mere eller mindre frivilligt følger efter er ikke til at vide. Det er heller ikke til at vide hvordan den tekniske afbrydelse af adgangen vil foregå – det kan jo være at folk med lidt teknisk snilde kan snige sig uden om.

Dette åbner selvfølgelig op for det oplagte spørgsmål: “Hvad bliver det næste?
Skal hjemmesider for firmaer der (ganske lovligt, i andre lande) fremstiller kopi-varer af f.eks. legetøj, designer møbler og tøj lukkes? Er det virkelig rettens opgave at bestemme hvad der er rigtigt og forkert på nettet?

Det åbner også op for en problemstilling om hvor stor en andel af en side der skal have lovligt indhold før det retfærdigøre et mindre lovligt indhold. Eller som Sebastian Gjerding fra Piratgruppen udtrykker det i Comon:

»Det svarer til at forbyde Google. For hvis man søger på “Amy Winehouse” og “torrent” på Google, så er det første resultat en torrent« siger Sebastian Gjerding.