Åbent brev til Odense kommune / pladsanvisningen

Kære Odense kommune / pladsanvisningen.

Jeg har d. 17. august fået en lille dreng (og det er jeg rigtig glad for, han er helt vildt sød!)

I den forbindelse har jeg skrevet ham op til daginstitutionspladser gennem jeres hjemmeside.
Efterfølgende fik jeg en mail tilbage hvor der stod:

“Når din ansøgning er godkendt, modtager du en kvittering i din digitaleposkasse. Du kan herefter logge ind med den søgendes Nem ID, og følge dit barns status. Du modtager ikke en ny kvittering, hvis du efterfølgende foretager en ændring.”

Så langt, så godt.

Nu er der bare sket det at jeg IKKE har gået nogen kvittering i min digitale postkasse.
Det har min kone (som også er barnets mor) til gengæld.

Skaden er jo ikke større end at vi selvfølgelig finder ud af det – vi bor jo sammen, og taler skam med hinanden relativt ofte :)
Men hvis vi som samfund har en ambition om ligestilling mellem kønnene og mellem forældre, så er det noget rod at det pr. automatik er moderen der modtager alt information fra det offentlige angående barnet.
Det gør det meget svært som fader at tage opgaver i forbindelse med barnet på sig, når man alligevel f.eks. skal have fat i mors nem-id for at følge dem til dørs.
Det er også noget rod fordi I direkte i den mail jeg fik tilsendt skrev “modtager du en kvittering” (min fremhævelse).

Jeg syntes selvfølgelig det er fint at den anden forældre også får info tilsendt, men når det er mig der henvender mig, så bør jeg som udgangspunkt også være den der får svar tilbage.

I har måske større og vigtigere ting at tage jer til, og det er også helt fint, men jeg havde i hvert fald et behov for at gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige i denne måde at håndtere pladsanvisningen på.

PS. Brugerinterfacet når man faktisk skal vælge daginstitutioner kunne også bruge en kærlig hånd. Hvis man ikke lige har den kommunale logik og skoledistrikterne som paratviden virker det mildest talt lidt rodet.

Mvh.
Søren
Glad far og borger i kommunen :)

Hvornår holdt matematik op med at være alment dannende?

I en artikel på Gymnasieskolen, omhandlende mulige konsekvenser af regeringens gymnasieudspil, udtaler Matematiklærerforeningens formand Morten Olesen:

Euler

”Der er en række fag, hvor det ikke umiddelbart er nødvendigt, at man har matematik på B-niveau. Uden jeg skal gøre mig klog på det, kan jeg ikke se, hvorfor en pædagog skal lære differentialregning,”

Senere i samme artikel kan man se Dansklærerforeningens formand Birgitte Darger udtale:

”Udspillet er alt for ensidigt med et naturvidenskabeligt fokus på nytteforståelse og det studieforberedende. Vi savner visioner for de almendannende fag som for eksempel dansk,”

Nu er det snart ved at være et par år siden jeg har været igennem Pædagogikum, men jeg husker ikke at nogen fag var særligt udvalgte til at repræsentere det alment dannede aspekt i gymnasiet…

Politisk stillingtagen, frem for juridiske formuleringer

gg

Billede af
Michael Coghlan

Forestil dig at regeringen med opbakning fra stort set hele folketinget ændrede fartgrænserne på alle veje til 80 km/t.

Motorvej? 80 km / t.
Stille villavej? 80 km / t
Vej med mange børn på cykel og gåben, tæt på skole og børnehave? 80 km / t.

Forestil dig så at produktiviteten i samfundet falder (som følge af længere transport-tid på motorvejene) og at der sker en stigning af antallet af på kørsler med personskader til følge (fordi 80 km/t ikke giver reaktionstid til at undvige fodgængere, der krydser kørebanen).

Hvilke spørgsmål bør vi så søge svar på hos de ansvarlige politikere?
Bør der stilles spørgsmålstegn ved om det juridiske håndværk i udarbejdelse af lovgivningen har været i orden? Bør der fokuseres på om skiltningen af de nye fartgrænser lever op til kravene for vejskilte?
Eller bør der søges en politisk stillingstagen til konsekvenserne af lovgivningen?

Det er selvfølgelig det sidste der er det spændende. Vi antager at juristerne i trafikministeriet kan deres håndværk og ikke har lavet juridiske fodfejl.
Politik bør handle om meninger, holdninger og visioner, og vi bør fra vore folkevalgte politikere kunne forvente stillingtagen til hvad der sker i samfundet – specielt stillingtagen til konsekvenserne af lovgivning de selv har udarbejdet eller støttet.

c

Overvågning

Så hvorfor er der ingen der spørger de ansvarlige politikere om de mener at det er fornuftigt at registrere og gemme stort set alt digitalt data som passerer gennem Danmark? Hvordan passer det sammen med vores frihedsrettigheder, som f.eks. privatlivets fred?
Er det kendetegnet for at et demokratisk samfund at vi indsamler alt data-trafik og glædeligt deler det med fremmede magter, udenfor vores egen demokratiske kontrol?

Hvorfor slipper de ansvarlige politikere afsted med at lire en juridisk vurdering af lovligheden af det der foregår af, i stedet for at blive aftvunget en politisk stillingtagen til konsekvenserne af masseovervågningen?

Om under et år skal der være valg til folketinget. Jeg kan frygte at selvom privatliv på nettet, Snowdens afsløringer, osv. fylder en del hos vælgerne, så kommer det ikke til at blive et valg-tema af den simple grund at der er enighed på tværs af rød/blå stue.

Når en eller anden Reimer Bo klon skal styre partilederdebatterne kommer emnerne sandsynligvis til at være skat, uddannelse, udlændinge, eller lignende, for her kan der let laves “godt TV”, hvor forskellene mellem partierne og fløjene trækkes skarpt op. Politiske spørgsmål hvor partiernes (mangel på) svar er de samme, er ikke godt underholdende TV, så journalisterne vælger sjældent disse vinkler.
Det bliver altså vores opgave som vælgere at få sat overvågning på nettet på dagsordenen. Der kommer ikke nogen og gør det for os…

Datafællesskabet data.coop

For tre uger side, tirsdag d. 24. juni, afholdtes stiftende generalforsamling i data.coop.

Foreningens formål er ifølge vedtægterne:

11190294034_a001a000e5_z

Foreningen data.coop ønsker at stille digital infrastruktur til rådighed for sine medlemmer, på en måde hvor foreningens kerneprincipper — privatlivsbeskyttelse, kryptering, decentralisering og zero-knowledge for foreningen som tjenesteudbyder — er i fokus. Ydermere vil foreningen advokere for sine kerneprincipper, hjælpe folk til at at agere på nettet på forsvarlig vis, samt samarbejde med andre datafællesskaber/hjælpe andre i gang med lign. foreninger.

Motivationen for stiftelse af foreningens formuleres nok bedst af Mikkel her: https://www.detfalskested.dk/2014/06/18/indkaldelse-til-stiftende-generalforsamling-for-datafaellesskab/

Efter en længere process på den stiftende generalforsamling med småændringer til et sæt standardvedtægter blev disse endelig godkendt, og der blev valgt en bestyrelse (og yours truly fik tilranet sig en plads).

Bestyrelsen:

Suppleanter:

…hvad så nu?

Lige nu er der vist gået sommer(ferie) i den.

Men på et tidspunkt skal der selvfølgelig gang i det praktiske datafællesskab. Første trin er vist en fornuftig e-mail løsning. Hvad der derefter komme af data-hosting, Dropbox alternativ eller lignende må tiden vise.
Hvilke konkret tekniske løsninger der skal benyttes, hvor data skal hostes osv. vil jeg slet ikke forholde mig til, men det er min oplevelse at der er blevet tænkt en del over dette af folk med mere teknisk indsigt end jeg.

Bestyrelsen skal nok også afholde et møde, forholde sig til eventuel økonomi og lignende.

Der bør nok også oprettes en hjemmeside, med mere udførlig kontakt-info, mail-lister osv. Det arbejde er vist også så småt sat i gang.

Hvis du har lyst til at være med er det letteste nok at holde øje med hjemmesiden data.coop, hvor der sikkert dukker yderligere info op i den nærmeste fremtid. Alternativt kan du forsøge at at kontakte (medlemmer af) bestyrelsen.

Image by: Bob Mical

Hvorimod alle de, som bare sidder og plaprer løs, er i høj kurs

Marie_Key

– Efterhånden skal der ingenting til, for at folk bliver betragtet som særlinge.
Indadvendthed og blufærdighed er totalt sygeliggjort.
Hvorimod alle de, som bare sidder og plaprer løs, er i høj kurs. Og de kan ingenting! De kan bare plapre. Der er et voldsomt pres for, at alle skal være sociale hele tiden.
Men vi har jo brug for alle de små nørder, som bare gerne vil lære noget. Ellers taber vi til Kina. Men i stedet for at lade dem sidde og regne, så presser vi på for at få dem ud i skoven og klatre i træer eller til Norge og stå på ski.
Men de skal ikke stå på ski. De skal regne! Vores bruttonationalprodukt afhænger af dem, siger hun med et glimt i øjet.

Marie Key i DSB’s Ud og Se Februar 2013

Foto af Kim Matthai Leland

Kritik af Lectio

Dette blog-indlæg tjener to formål.

Primært er jeg efterhånden blevet lidt… bitter (i mangel af et bedre ord) på Lectio, og har brug for at få lidt luft ved at formulere min kritik. (Hey, det er en privat blog, ingen tvinger dig (forhåbentlig) til at læse med).
Sekundært håber jeg i mit stille sind at få nogen provokeret til at tage kampen op og give Lectio lidt sund konkurrence.

Hvad er Lectio?

Lectio er et web-baseret studieadministrations-system, som benyttes af størstedelen af de danske gymnasier.

Lectio benyttes af eleverne til at se deres eget skema, undersøge hvilket lokale de skal være i, se hvilket fag de skal have, hvilke lektier de har for, aflevere opgaver og modtage og sende beskeder til andre elever og lærere.

Af lærerne benyttes Lectio til stort set de sammen ting. Altså svare på de evige spørgsmål: “Hvor skal jeg være i næste modul?“, “Hvilket hold skal jeg have?“, “Har Ib fra 1.a afleveret sin seneste opgave?” osv.
Yderligere benytter lærerne systemet til at registrere fravær, give karakterer, planlægge længere forløb (eller dokumentere planlægning af forløbene) osv.

Endelig kan Lectio benyttes af skolens ledelse og administration til opgaver som timeregnskab, eksamensplanlægning og koordinering af elev(forældre)-konsultationer.

(Lectio kan meget mere end jeg nævner her, men dette skulle give alle læsere en følelse af hvad det er for en type system jeg taler om.)

Hvem er jeg?

Det virker dumt at skulle præsentere sig selv på sin egen blog, men hvis der skulle komme en tilfældig ny læser forbi (velkommen til…), så er jeg:

  • Gymnasielærer ansat på Gefion Gymnasium og i den forbindelse bruger af Lectio.
  • Varm tilhænger af fri software og åbne standarder.

Jeg har ingen insider viden om aftalen mellem min arbejdsplads og Lectio. Specielt har jeg

  • ikke været forbi ledelsen / administrationen på Gefion Gymnasium med de tanker jeg giver udtryk for i denne blog-post, og
  • jeg har ikke været forbi økonomi-kontoret for at finde ud af præcist hvor stor en del af skolens budget der spenderes på Lectio.

Jeg udtrykker altså på ingen måde min skoles holdning, og alle tal, påstande osv. som præsenteres (uden fornuftig kilde) er udtyrk for min personlige holdning og gætværk.

Hvad virker?

Web-skemaet hos Lectio virker rigtig godt. Det er tydeligt for mig (og eleverne) hvor jeg skal være henne, hvornår jeg skal være der, hvilket fag der skal undervises i, og hvem der skal være tilstede, udover mig.

En del af de andre funktioner virker også godt nok, f.eks. muligheden for at knytte et dokument til et modul eller en begivenhed, at registrere fravær osv.

Jeg skal også understrege at MaCom (firmaet bag Lectio) sikkert bruger meget tid og mange ressourcer på at leve op til de forskellige krav som stilles til den slags systemer.
Da Lectio kan bruges til at håndtere bl.a. elevernes karakterer stilles der garanteret forskellige krav fra Ministeriet om hvordan disse data kan og skal opbevares, hvordan data skal gøres tilgængelig osv. Det ved jeg meget lidt om, men da jeg ikke har hørt nogen skræk-historier antager jeg at den del virker fint.

Hvad virker mindre godt?
Eller: “Hvad virker skidt? Eller, hvorfor er jeg bitter?

  1. Ingen skema-eksport
    Der er andre ting i mit liv end mit arbejde (og heldigvis for det).
    Jeg har en kalender hvor jeg forsøger at skrive (næsten) alt jeg har planlagt ind, fordi det er med til at give mig et overblik over min dagligdag.
    Jeg får et problem når jeg vil skrive mit arbejds-skema ind i min (elektroniske) kalender, for Lectio tillader ikke at man eksportere sin kalender i et fornuftigt format. (Der er faktisk ingen mulighed for at eksportere data, ej heller i et ufornuftigt format.)

    (Jeg kan forestille at enkelte læsere måske sidder lidt med en hvad så? følelse. Det kan da ikke være svært ved skoleårets start at skrive et skema ind, og så fortælle kalenderen at dette skema gentages, indtil skoleåret er omme. Og det ville sikkert have virket for en god del år siden, men hverdagen i den danske gymnasieskole er at der er meget få faste moduler. Hver uge byder på sin nye overraskelse – lokale-bytninger, aflyste og flyttede moduler hører til gymnasielærerens (og gymnasieelevens) hverdag, ikke til undtagelsen.)

    Det kunne altså være ganske nyttigt at have et link jeg kunne smide efter min google-kalender, og således altid have mit rigtige skema ved siden af mine private aftaler.

    Der har været forsøg på at lave sådanne skemaer (det er trods alt ikke umuligt at aflæse systemet i opbygningen af Lectios skema-sider, og så høste disse, for at producere en .ical fil, eller lignende). Men Lectio tillader det ikke. Se bl.a. blokade af lektioner hos Lektioner (dødt link: http://lections.coderer.com/blog/2011/11/blokade-af-lektioner/) og It-firma anklages for at misbruge monopol på gymnasier hos Version2.

    Min analyse er at de ser en (kommende) mulighed for at udbyde et nyt produkt, og de vil selvfølgelig ikke afgive muligheden for (kommende) fortjenester.

  2. Ringe besked system

    Lectio har en indbygget besked-funktion. Det er oplagt nødvendigt at kunne kommunikere med hinanden på en uddannelses-institution. De fleste gymnasier vælger at benytte Lectios indbyggede besked funktion til dette.
    Fra et teknisk synspunkt mener jeg det burde være oplagt at give alle elever (og lærere) en e-mail adresse, og så være færdige der.
    Problemet opstår når eleverne glemmer deres kodeord, kommer til at sende dumme beskeder fra deres skole-email og når folk begynder at modtage spam. Derfor giver det måske mening at have et integreret besked-system, som er lukket af fra omverdenen og som man er relativt sikker på at eleverne læser. (Eller, som man er relativt sikker på at eleverne ser, når de undersøger hvilket lokale de skal være i.)

    Lectios indbyggede besked-system lider dog blandt andet under følgende:

    • Der mangler en søge funktion. Jeg modtager ca. en håndfuld nye beskeder hver dag. Langt størstedelen er ikke vigtige, men enkelte er og enkelte går det først senere op for mig var vigtige. Der findes ingen søgefunktion(!). Man kan ikke søge efter afsender eller besked indhold.
      Man kan navigere efter tidspunkt for seneste besked i besked-tråden, og man kan sortere alle sine beskeder efter afsender af første besked i tråden og afsender af sidste besked i tråden. Så kan man løbe igennem alle beskeder fra den elev/kollega, som man tror sendte den oprindelige besked man leder efter og håbe på det bedste.
      Men man kan ikke søge på en tekst-streng i beskeden (ej heller i beskedens emne-felt) og man kan ikke se en besked-historik mellem en selv og en bestemt elev eller kollega.
    • Der mangler yderligere mulighed for sortering / markering. I øjeblikket kan beskeder være markeret som læst, ikke læst og med flag.
      Dette passer dårligt til min arbejdsgang med f.eks. min personlige mail, hvor jeg læser beskeder, arkiverer dem hvis når jeg er færdige med dem, men beholder dem i min indbakke hvis der er behov for at jeg følger op på dem.
  3. Dårligt samarbejde med eksisterende systemer
    Dette er ikke et punkt som direkte volder mig problemer i min dagligdag, men da Lectio oplagt ønsker at overtage så mange arbejdsopgaver på de forskellige skoler som muligt, er samarbejde med eksisterende systemer sjældent i højsædet. Ligesom med den tidligere nævnte manglende eksport af skema-oplysninger, så er Lectio på ingen måde kendt for at virke specielt godt sammen med andre systemer eller have fornuftige eksport/integrations muligheder.
  4. Uoverskuelig dokument-deling
    Lectio kan bruges til deling af dokumenter og her er systemet tungt at danse med. Struktur i et stort antal dokumenter skal selvfølgelig komme fra systemets brugere, men det er langt fra mit indtryk at web-brugergrænsefladen er medvirkende til at styrke overblikket, når man arbejder med flere dokumenter end kan tælles på en hånd.
  5. Ustabil hosting
    Lectio er ikke kun Lectio programmet, det er en pakke hvor man får hosting med i købet. Can’t have one, without the other…

    I en periode fra omkring før efterårsferien har Lectio været udsat for DDoS hacker angreb.
    Det har i perioder f.eks. været svært/umuligt at få afleveret en opgave eller sendt en besked. Yderst frustrerende for elever som ønsker at aflevere en opgave før afleveringsfristen udløber…

    Fra et bruger-perspektiv ser det ud til at at problemet har fået lov til at stå på, uden forbedringer.
    Jeg har ingen viden om hvad Lectio konkret har gjort for at udbedre situationen, men på 3 uger skulle det ikke være umuligt at få forbedret sin hosting-situation betragteligt.
    At Lectio ikke har fået løst problemet indenfor 3 uger antyder for mig at de er så sikre på deres kunder, at de ikke rigtig gider gøre noget alt for omkostningsfuldt ved problemet.
    Jeg kan tænke på meget få hosting firmaer hvor 3+ ugers ustabil service ikke ville få kunderne til kraftigt at overveje skift til en anden udbyder. Lectio kan så glæde sig over at de ikke rigtig har nogen konkurrenter…
    Da brug af Lectio systemet og hosting af systemet købes og sælges som en samlet pakke er kunderne godt og grundigt låst fast hos Lectio.

    Det kan godt være at studie-administrationssystemer til de danske gymnasier er et lille marked, men er det virkelig så lille at der kun er plads til en spiller?

Hvilke muligheder er der for konkurrence?

I meget runde tal er der 130 gymnasier som benytter Lectio, og de betaler hver 50.000 kr. om året for det.
Det giver ca. 6,5 million kr. om året.
Jeg er bevidst om at det ikke er realistisk at få alle gymnasier til at skifte til et alternativt system, men hvis man mener at man kan levere et bedre og/eller billigere produkt, så er der i øjeblikket en kage på et par millioner det skulle være muligt at få en bid af…

Photo by: Paul Pehrson

(Ærligt talt har jeg ingen anelse om hvad udvikling af et system med denne grad af kompleksitet vil koste, det kan selvfølgelig sagtens være at det på ingen måde kan forsvares økonomisk at begive sig ind på dette marked…)

Mit Fri-Software-hjerte håber selvfølgelig på at der kan blive udviklet et fornuftigt frit system, hvor skolerne i sidste ende betaler for hosting og konkret udviklingsarbejde, som de vurderer at de har brug for.
Hvis hostingen er for dårlig kan de snuppe deres kildekode, deres data og forhåbentlig finde en anden udbyder, som er villig til at til at levere et bedre produkt.
Som det ser ud nu er de fleste gymnasier stavnsbundne til Lectio, like it or not!

Ubuntu Danmark want’s You for LoCo Contact

Vores nuværende LoCo Contact vil gerne bruge sin tid på andre gøremål (bl.a. oversættelse, support og redaktørarbejde på vores forum), så han har valgt at træde tilbage som LoCo Contact.

Vi har således brug for en ny kontaktperson, til at binde vores lokale arbejde sammen med det størrere internationale Ubuntu miljø.

Af konkrete arbejdsopgaver kan nævnes:

  • At følge loco-contacts mail listen, og videreformidle relevante informationer videre til det danske LoCo team.
  • At indsamle info om vores Ubuntu relaterede arbejde her i Danmark og skrive det i vores TeamReports.
  • To gange om året modtage vores CD’er (som vist fra 12.10 er DVD’er) fra Canonical, og stå for videre distribution til interesserede privatpersoner, LUGS og lignende.
  • Alt det andet – sammen med resten af LoCo teamet at holde det store overblik over hvad der sker af Ubuntu aktiviteter i Danmark, og kunne videreformidle kontakter til interesserede.

Arbejdet foregår selvfølgelig i samarbejde med foreningens bestyrelse, og resten af det danske LoCo team.
Et rimeligt engelsk er en forudsætning, da en stor del af kontaktpersonens arbejde består i kommunikation med resten af det internationale Ubuntu miljø, og denne kommunikation foregår (næsten udelukkende) på engelsk.

Hvis du har spørgsmål om hvad arbejdet indebær, så kontakt os endelig. Skriv enten her på vores forum, skriv til vores åbne mail-liste eller eventuelt til foreningens bestyrelse på bestyrelse(snabela)ubuntudanmark.dk

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med posten som LoCo contact, så husk at give lyd, og duk om muligt op på IRC mødet på mandag d. 22. oktober, hvor vi officielt vælger ny LoCo contact.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til Flemming for hans gode indsats og den konstruktive møde han træder tilbage på. Dette er netop måden at gøre det på, som formuleret i http://www.ubuntu.com/project/about-ubuntu/leadership-conduct

Billede af kaochen2

Happy World Blood Donor Day! #WBDD

Today, June 14, is World Blood Donor Day, and this years theme is Every blood donor is a hero.

I like the idea of being able to stand tall and say proudly that every three months I help save lives, even though I don’t wear a cape or similar hero-outfit.


http://www.youtube.com/watch?v=Af0gk_kiGac&hd=1

I find that giving blood takes less that 30 minutes and is generally no hassle at all. My next donation is this coming Monday, and I’m already looking forward to the free juice and biscuits.

If you are not already a blood donor, please consider signing up.

Is Google+ going to take out Facebook?

So, what is Google+?

That was the question that struck me today while reading xkcd.
It would seem that Google is trying their hands at a full scale social network.

They have tried and failed not quite succeeded in the past. Google is fantastic at seaching, presenting information and seraching and processing your own data.
Their social services have been less successful.
Google Buzz never really took off, and their collaborative tool, Google Wave is now being killed off (at least as a Google service).

But maybe this time they will succeed. The central difference between Facebook and Google+ seems to be what Google describes as circles. Basically you have to sort your contacts. This ensures that things you just want to share with a select few of your contacts doesn’t reach the eyes of all your contacts. The obvious example being the pictures from last night that you may want to share with your close friends, but maybe not with your boss.
Facebook does have something like this implemented (they call it lists), but it is far from intuitive to use.

Another strength that Google has in the coming struggle with Facebook is their track-record. Google has a motto of don’t be evil. Facebook has with their actions time and time again showed that they in fact don’t care about the privacy of their users.

From my point of view, anything else than Facebook can almost only be better. However, that it will be up to everyone to make up their own mind on this matter. The problem with social media is that what really matters is if the people you want to interact with are using your network of choice or not. Not much fun sharing funny stories only with your self…

One issue that Google+ won’t be tackling, in regard to privacy, is the fact that all the data will be located on Google’s servers. Being an American company, that means that quite a lot of law enforcement agencies will have access to the data – and they don’t have to inform the people whose data gets handed over.

In the long run I hope to get all my social media needs fulfilled by some sort of distributed system, where I at least have the option to control my own data. When it matures out of the current testing status, Diaspora might be a candidate to provide this.
In the meantime I am very interested in seeing how well Google manages to implement their Google+ social network. As I stated above, from my point of view, anything is going to better than Facebook. The possible integration with other Google services, such as Picasa, also seems interesting.
Feel free to share your thoughts in the comments below.

Bloddonor? Husk rødt tøj i morgen, tirsdag!

I morgen, tirsdag d. 14. juni er det international Bloddonordag.

I den forbindelse opfordrer bloddonorerne i Danmark til at man som donor tager rødt tøj på i morgen for at sætte fokus på det at give blod.

I København på Frederiksberg runddel er der i dagens anledning et arrangement med Carl-Mar, som måske syntes bloddonation er noget pjat.
Men han er også nogle gange lidt pjattet, så det passer måske meget godt?

Generelt er bloddonation rimeligt afslappet. En gang hver 3. måned bliver man indkaldt og så tager det under en halv time og man får gratis øl, juice eller sodavand bagefter! Personligt kan jeg godt lide tomatjuicen. Det er vel en fair pris for at være med til at rede andre menneskers liv?

Du kan tilmelde dig som bloddonor lige her!