pædagogikum

Hvornår holdt matematik op med at være alment dannende?

I en artikel på Gymnasieskolen, omhandlende mulige konsekvenser af regeringens gymnasieudspil, udtaler Matematiklærerforeningens formand Morten Olesen:

”Der er en række fag, hvor det ikke umiddelbart er nødvendigt, at man har matematik på B-niveau. Uden jeg skal gøre mig klog på det, kan jeg ikke se, hvorfor en pædagog skal lære differentialregning,”

Senere i samme artikel kan man se Dansklærerforeningens formand Birgitte Darger udtale:

”Udspillet er alt for ensidigt med et naturvidenskabeligt fokus på nytteforståelse og det studieforberedende. Vi savner visioner for de almendannende fag som for eksempel dansk,”

Nu er det snart ved at være et par år siden jeg har været igennem Pædagogikum, men jeg husker ikke at nogen fag var særligt udvalgte til at repræsentere det alment dannede aspekt i gymnasiet…

Har nogen set mit August?

ok, bloggen her er vist blevet lidt forsømt på det sidste. Det sker jo…

Jeg er dog i løbet af august blevet interviewet til Gymnasieskolen efter mit tidligere debatindlæg om teoretisk pædagogikum på IFPR på SDU.

Det er der kommet denne artikel ud af:
Langt fra teori til gymnasievirkelighed

og tilhørende interview med Erik Damberg:
It har passende vægt på pædagogikum.

I dag har en kursusleder så også blandet sig i debatten:
Pædagogikum er utidssvarende
Det er jo altid rart at opleve, at man ikke er den eneste der sidder med en kritik af det teoretiske pædagogikum.

Pædagogikum (næsten) slut

Skoleåret er ved at være slut og mit pædagogikum ligeså.

Jeg har haft det sidste besøg (og fået en, syntes jeg selv, rigtig fin udtalelse) og jeg har fået skrevet og afleveret min teo-pæd opgave.
Nu venter jeg blot på at censorerne får læst, voteret og bedømt den, så jeg kan holde ferie velvidende at jeg (forhåbentligt) har fået godkendt opgaven, og dermed bestået hele pædagogikum.

Jeg har dog ikke haft en udpræget positiv oplevelse af det teoretiske pædagogikumforløb, og for at få luft for nogle af mine frustrationer har jeg skrevet nedenstående debatindlæg til Gymnasieskolen om IT (eller mangel på samme) i pædagogikumuddannelsen.

Efter et års teoretisk pædagogikum sidder jeg tilbage med spørgsmålet:
”Har IFPR på SDU forstået it?”
Det teoretiske pædagogikum består af 2 internatkurser (i starten og slutningen af forløbet), 6 workshopper (hver med et overordnet emne), kurset Fagenens samspil og fagdidaktiske kurser.
Workshop 4 var dedikeret it, og det var den workshop, jeg havde størst udbytte af. Det teoretiske fyldte relativt lidt, og størstedelen af workshoppen gik med, at vi kandidater delte vores erfaringer med forskellige it-værktøjer.
Men hvor var it i resten af forløbet?
Jeg vil nævne 4 eksempler, hvor it tydeligvis ikke var prioriteret:

På workshop 5 skulle vi arbejde med vores egen skoles profil. Som en del af hjemmeopgaven til denne workshop skulle vi ”i 5 kopier medbringe et uddrag af [vores] skoles hjemmeside – samt tilsvarende hjemmesider fra et par andre skoler”.
Altså udprint, i 5 kopier, udvalgte hjemmesider, og medbring dem til en workshop, hvor alle deltagere medbringer bærbare computere …

Vi kandidater skulle ofte arbejde i grupper, og adskillige gange blev vi bedt om at producere en planche, som opsummerede vores arbejde.
Jeg oplevede aldrig, at vi i grupperne blev bedt om at producere en PowerPoint, Prezi eller podcast.

Som del af uddannelsen indgår en del tekster. Størstedelen af disse blev gjort tilgængelige digitalt. Men i hvilket format?
Rigtig mange tekster var tydeligt scannet, med den klassiske ”sorte kant” til følge. Lige klar til print.
Men ikke i et format, som nemt kunne udnytte funktionerne i e-bogs-læsere.
Fra et digitalt synspunkt var det blot store billeder – uden mulighed for at gengive læsevenligt på en skærm eller søge i teksten.

På et par workshopper blev der vist film, hvor forskere inden for pædagogik forklarede teorier og problemstillinger.
Disse film blev ikke gjort tilgængelige på nettet. For mig at se ville det være oplagt at publicere filmene under en Creative Commons-licens.
Men selv hvis man ikke ønskede det, betyder en publicering på nettet ikke, at man opgiver sin ophavsret til et værk.
Hvad IFPR prøvede at undgå ved ikke at publicere filmene, skal jeg ikke kunne udtale mig om, men det viser i mine øjne en manglende forståelse for nettets muligheder.

Hver for sig er disse fire eksempler ikke kritiske, men overordnet sidder jeg tilbage med et indtryk af et teoretisk pædagogikum gennemført uden forståelse for den ”nye” teknologis anvendelsesmuligheder.

Indlæget kan også læses på Gymnasieskolens hjemmeside.

Photo by: Niv Singer.

Kan du se systemet?

Som del af mit år i pædagogikum følger jeg kurset Fysiske Undervisningsforsøg. Kurset giver undervisningskompetence til den eksperimentelle fysikundervisning i gymnasiet.

På kurset er jeg stødt på en lille perle fra fysik-historien. Så jeg vil benytte muligheden til at give mine læsere mulighed for lidt hjernegymnastik…

Problemstillingen er simpel. Find systemet i følgende talserie:
$\begin{tabular}{|c|c|c|c|} \hline 656.3& 486.1& 434.1& 410.2\\ \hline \end{tabular}$

Ikke helt ligetil, vel?

Hvis man ved hvad de tal repræsentere og kender den fysiske teori er det ikke helt umuligt, men da teorien blev formuleret for over 125 år siden havde man i bund og grund kun ovenstående tal og nedenstående spektrum at gå efter…

Foto af Jan Homann

Jeg kan hjælpe lidt. Rækkefølgen er ikke tilfældig. Tænk på det som en talrække som starter ved tal nr. tre. Der er altså ikke noget tal nr. et eller to i rækken.
Talrækken ser altså således ud:

$\begin{tabular}{|l|c|c|c|c|c|c|c|} \hline n&3&4&5&6&7&8& \ldots \\ \hline &656.3& 486.1& 434.1& 410.2&?&?&\ldots\\ \hline \end{tabular}$

Kan du se systemet endnu…?

Ok, jeg kan vist ikke trække den længere.
Det handler om brint spektret, og systemet er som følger:
Hvis hvert af de fire tal bliver divideret med $\frac{n^2}{n^2-4}$ får man 364.56.

Jeg havde ærligt talt ikke fundet på det selv… hvad med dig kære læser?

Men det system så Johann Balmer tilbage i 1885. De fire tal er bølgelængderne af spektrallinjerne i Balmer serien for brint atomet. Den empiriske formel blev senere udvidet af svenskeren Johannes Rydberg således:
$\frac{1}{\lambda}=R\Big(\frac{1}{m^2}-\frac{1}{n^2}\Big)$

Historien er fyldt med dygtige mennesker, men da jeg arbejdede disse tal igennem onsdag og torsdag blev jeg ærligt talt imponeret.
Med teorien om atomers opbygning kan man sagtens argumentere i det logiske ved Balmers (og Rydbergs) opdagelser, men at se systemet ud fra de fire tal nævnt tidligere, det er altså imponerende.

Som skrevet så er jeg stødt på disse tal under min deltagelse i kurset Fysiske Undervisningsforsøg, hvor jeg (bland meget andet) har målt på spektrallinjerne fra en $H_2O$ lampe. Kurset er i øvrigt snart slut. Jeg afleverer efter plane eksamensrapporten på mandag og så er der mundtlig eksamen efter påske.

Når FUF engang er vel overstået og mit tredages kursus i næste uge ligeså, mangler jeg således kun: en et-dages bonus workshop, det sidste besøg, som afslutter den praktiske del af pædagogikum og endelig den skriftlige TeoPæd opgave.

Bonusopgave til den fysik-interesserede læser. Identificer det grundstof som giver anledning til følgende spektrum:

Pædagogikum workshop fem

Som tidligere nævnt er jeg i dette skoleår i pædagogikum.

I starten af december var jeg i den forbindelse af sted på Workshop 4 med arbejdstitlen It i undervisning og læring. Workshoppen havde følgende overordnede formål:

Power Button

Formålet med workshoppen er at give kandidaterne en forståelse for, hvordan it kan understøtte
undervisning og læring, samt hvilke didaktiske udfordringer den nye teknologi medfører?

Generelt en vigtig problemstilling i dagens gymnasieskole!

I løbet af 2012 skal jeg deltage i yderligere to workshops (og nogle andre kurser) og den første workshop handler om skolernes særkende og miljø. (Altså, hvad er forskellen på de forskellige ungdomsuddannelser og hvilke identiteter har de enkelte skoler.)

En del af hjemmeopgaven til denne workshop lyder:

Du skal (i 5 kopier) medbringe et uddrag af din skoles hjemmeside – samt tilsvarende hjemmesider fra et par andre skoler i din egen skoleform.

Der skal altså udprintes fem kopier af en hjemmeside. Til en workshop hvor alle deltagere medbringer bærbare computere. Hvor den foregående workshop handlede om hvordan vi bedst inddrager og benytter IT i undervisningen.
… godt pædagogisk nytår herfra.

(Photo by ben dalton)

Jeg blev ansat på Gefion Gymnasium for over et år siden og det er i den forbindelse et krav for min fortsatte ansættelse at jeg gennemfører Pædagogikum.

Altså er jeg i dette skoleår startet på pædagogikum og skal senere i dag på mit første kursus. Uha hvor jeg glæder mig!

Pædagogikum kommer altså til at fylde en del i mit liv det kommende år og man kan nok ikke udelukke at jeg vil skrive en del af mine tanker om forløbet ned her på bloggen. Hvis pædagogikum specielt har din interesse (og du finder de andre ting jeg går og laver knapt så interessante) så kan du finde alle indlæg om mit pædagogikum her.
Jeg ved også af erfaring at det som vil fylde mest her på bloggen vil være de ting som går mig på, irriterer mig eller som jeg finder fjollede, unødvendige eller ligefrem uproduktive.
Det kunne f.eks. være noget gruppearbejde som jeg finder er spild af tid eller pædagogiske teoretikere som fra mit udgangspunkt lader til at snakke og snakke, uden at sige noget.
Så vær advaret – hvis du kun læser mine indlæg her på bloggen vil du sikkert få et negativt indtryk af mit pædagogikumforløb. Det er langt fra sikkert at det jeg vil dele her beskriver hele forløbet. F.eks. er jeg overbevist om at jeg vil få en masse ud af de fag-specifikke kurser og den tid jeg skal følge erfarne kollegaer rundt og følge deres undervisning (og de skal overvære mig undervise). Men det forventer jeg vil få væsentligt mindre plads her på bloggen.

Til mit første kursus forventes det at jeg læser en del tekster. Fra en af disse har jeg fundet nedenstående (efter et afsnit som forsøger at definere didaktik).

Ovenstående definition af didaktisk virksomhed medinddrager “praksis”. Herved inddrages såvel undervisningens indhold som andre forhold, der kan have indflydelse på læringsresultatet – herunder processen. Ordet “praksis” stammer fra græsk og refererer til handlen og gøren. Praksis-begrebet anvendes, hvor der er tale om menneskelig skabende eller reproducerende aktivitet. Derfor er praksis altid bundet til en samfundsmæssig og historisk virkelighed.

Når jeg læser dette – specielt den sidste del af afsnittet, så krummer mine tæer sig altså sammen… hvad er det helt præcist der står? Jeg forstår det ikke og jeg sidder tilbage med en følelse af at det er tekst og ord for tekstens og ordenes egen skyld. Men det kan selvfølgelig være jeg er blevet klogere når jeg vender hjem fra kursus…

I den anden ende af spektret er vi også blevet bedt om at orientere os i følgende pjece om Børn og mobiltelefoner:
http://www.teleindustrien.dk/Billeder/BørnMobil/111501.pdf
Jeg kan afsløre at den bl.a. handler om hvordan jeg som forældre skal vælge det rette abonnement til mit barns mobiltelefon. Det er selvfølgelig en stor og vigtig beslutning, men relevansen for mig som gymnasielære (uden børn) er måske begrænset.

… og så er jeg vist også i den rette positive frame of mind til at få maksimalt udbytte af mit første pædagogikum-kursus.