Politisk stillingtagen, frem for juridiske formuleringer

gg

Billede af
Michael Coghlan

Forestil dig at regeringen med opbakning fra stort set hele folketinget ændrede fartgrænserne på alle veje til 80 km/t.

Motorvej? 80 km / t.
Stille villavej? 80 km / t
Vej med mange børn på cykel og gåben, tæt på skole og børnehave? 80 km / t.

Forestil dig så at produktiviteten i samfundet falder (som følge af længere transport-tid på motorvejene) og at der sker en stigning af antallet af på kørsler med personskader til følge (fordi 80 km/t ikke giver reaktionstid til at undvige fodgængere, der krydser kørebanen).

Hvilke spørgsmål bør vi så søge svar på hos de ansvarlige politikere?
Bør der stilles spørgsmålstegn ved om det juridiske håndværk i udarbejdelse af lovgivningen har været i orden? Bør der fokuseres på om skiltningen af de nye fartgrænser lever op til kravene for vejskilte?
Eller bør der søges en politisk stillingstagen til konsekvenserne af lovgivningen?

Det er selvfølgelig det sidste der er det spændende. Vi antager at juristerne i trafikministeriet kan deres håndværk og ikke har lavet juridiske fodfejl.
Politik bør handle om meninger, holdninger og visioner, og vi bør fra vore folkevalgte politikere kunne forvente stillingtagen til hvad der sker i samfundet – specielt stillingtagen til konsekvenserne af lovgivning de selv har udarbejdet eller støttet.

c

Overvågning

Så hvorfor er der ingen der spørger de ansvarlige politikere om de mener at det er fornuftigt at registrere og gemme stort set alt digitalt data som passerer gennem Danmark? Hvordan passer det sammen med vores frihedsrettigheder, som f.eks. privatlivets fred?
Er det kendetegnet for at et demokratisk samfund at vi indsamler alt data-trafik og glædeligt deler det med fremmede magter, udenfor vores egen demokratiske kontrol?

Hvorfor slipper de ansvarlige politikere afsted med at lire en juridisk vurdering af lovligheden af det der foregår af, i stedet for at blive aftvunget en politisk stillingtagen til konsekvenserne af masseovervågningen?

Om under et år skal der være valg til folketinget. Jeg kan frygte at selvom privatliv på nettet, Snowdens afsløringer, osv. fylder en del hos vælgerne, så kommer det ikke til at blive et valg-tema af den simple grund at der er enighed på tværs af rød/blå stue.

Når en eller anden Reimer Bo klon skal styre partilederdebatterne kommer emnerne sandsynligvis til at være skat, uddannelse, udlændinge, eller lignende, for her kan der let laves “godt TV”, hvor forskellene mellem partierne og fløjene trækkes skarpt op. Politiske spørgsmål hvor partiernes (mangel på) svar er de samme, er ikke godt underholdende TV, så journalisterne vælger sjældent disse vinkler.
Det bliver altså vores opgave som vælgere at få sat overvågning på nettet på dagsordenen. Der kommer ikke nogen og gør det for os…

Først lukkede de for…

Først lukkede de for børnepornoen, men jeg brokkede mig ikke, for jeg så ikke børneporno.
Så lukkede de for Piraterne, men jeg brokkede mig ikke,[1] for der skulle ikke meget teknisk snilde til at omgå en dns blokkering.
Så kom de efter pokerspillerne, men jeg brokkede mig ikke, for jeg spillede ikke poker på nettet.
Da jeg opdagede at de havde fjernet friheden fra nettet var det alligevel for sent at gøre noget.

– meget frit efter Martin Niemöller

Specielt efter de berømte tegninger fra 2005 tror mange at vi har ytringsfrihed uden begrænsninger her i landet. Det har vi ikke. Det er stadig strafbart at råbe “Ildebrand!” i et tæt pakket teater eller i en biograf (medmindre det faktisk brænder), man kan stadig dømmes for injurier, hvis man siger eller skriver noget særligt nedsættende om andre personer og det skrevne ord kan stadig begrænses, hvis det drejer sig om rigets sikkerhed eller vores forhold til fremmede magter. (Se f.eks. sagen om Jægerbogen.)

Fællesnævneren her er at der skal en domstol indover vurderingen og der skal køre en retssag, hvor det vurderes om man har overtrådt landets love eller ej.

Sådan er det bare ikke med de begrænsninger, der langsomt vinder frem på nettet. Børnepornofilteret bliver administreret af politiet og Red Barnet. Ingen repræsentant fra domstolene er så vidt jeg ved med til at godkende hvilke sider der skal blokeres.

Blokeringen af The Pirate Bay, All Of Mp3 og lignende er sket efter en dom i fogedretten. Men det er svært at se hvor jeg som internet bruger, eller hvor en repræsentant for de blokerede udenlandske internetsider, skal henvende sig for at optage en juridisk kamp for at stoppe denne blokering.

Endelig er det vist stadig uklart hvordan blokeringen af ulovlige udenlandske spillesider skal udføres – både teknisk og juridisk. Men mit gæt er at det bliver en afdeling af statsmagten der alene bestemmer hvad der skal til for at en side kvalificerer til at blive blokeret, konkret står for denne vurdering, og måske mere vigtigt, står for at blokere en side. Uden kontrol fra domstolene.

Det er for mig egentlig uendeligt ligegyldigt om man kan spille poker på nettet på udenlandske poker sider eller ej, men der er ved at danne sig et mønster, hvor blokering af internettet er det naturlige redskab som tages i brug. Og hvorfor ikke? Teknologien findes allerede og er på plads… det er en dejlig let løsning.
Det er bare også farligt! Det er specielt farligt hvis det er uklart hvem der bestemmer hvilke sider der skal blokeres og hvis der ikke er nogen uafhængig kontrol med denne myndighed. Retssikkerheden og den berømte ytringsfrihed er i fare hvis adgang til tilfældige hjemmesider kan fjernes, bare fordi de tilbyder poker eller Pirat Musik (eller hvad det næste farlige nu bliver…)

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt at den danske oversættelse (ifølge Wikipedia) af Martin Niemöllers digt, er tilføjet jøder. Mit tyske er ikke godt, men så vidt jeg kan se her er det i den tyske udgave kommunister, socialdemokrater og fagforeningsfolk der bliver ført væk før forfatteren. I den engelske udgave er socialdemokraterne udskiftet med jøderne (og der er blevet byttet om på rækkefølgen). I den danske version er alle fire grupper nævnt. Ved nærmere eftersyn lader det til at være et åbent spørgsmål hvem Martin nævnte og i hvilken rækkefølge. Se mere her:
http://www.history.ucsb.edu/faculty/marcuse/niem.htm

[1] ok, det gjorde jeg måske.