Politisk stillingtagen, frem for juridiske formuleringer

gg

Billede af
Michael Coghlan

Forestil dig at regeringen med opbakning fra stort set hele folketinget ændrede fartgrænserne på alle veje til 80 km/t.

Motorvej? 80 km / t.
Stille villavej? 80 km / t
Vej med mange børn på cykel og gåben, tæt på skole og børnehave? 80 km / t.

Forestil dig så at produktiviteten i samfundet falder (som følge af længere transport-tid på motorvejene) og at der sker en stigning af antallet af på kørsler med personskader til følge (fordi 80 km/t ikke giver reaktionstid til at undvige fodgængere, der krydser kørebanen).

Hvilke spørgsmål bør vi så søge svar på hos de ansvarlige politikere?
Bør der stilles spørgsmålstegn ved om det juridiske håndværk i udarbejdelse af lovgivningen har været i orden? Bør der fokuseres på om skiltningen af de nye fartgrænser lever op til kravene for vejskilte?
Eller bør der søges en politisk stillingstagen til konsekvenserne af lovgivningen?

Det er selvfølgelig det sidste der er det spændende. Vi antager at juristerne i trafikministeriet kan deres håndværk og ikke har lavet juridiske fodfejl.
Politik bør handle om meninger, holdninger og visioner, og vi bør fra vore folkevalgte politikere kunne forvente stillingtagen til hvad der sker i samfundet – specielt stillingtagen til konsekvenserne af lovgivning de selv har udarbejdet eller støttet.

c

Overvågning

Så hvorfor er der ingen der spørger de ansvarlige politikere om de mener at det er fornuftigt at registrere og gemme stort set alt digitalt data som passerer gennem Danmark? Hvordan passer det sammen med vores frihedsrettigheder, som f.eks. privatlivets fred?
Er det kendetegnet for at et demokratisk samfund at vi indsamler alt data-trafik og glædeligt deler det med fremmede magter, udenfor vores egen demokratiske kontrol?

Hvorfor slipper de ansvarlige politikere afsted med at lire en juridisk vurdering af lovligheden af det der foregår af, i stedet for at blive aftvunget en politisk stillingtagen til konsekvenserne af masseovervågningen?

Om under et år skal der være valg til folketinget. Jeg kan frygte at selvom privatliv på nettet, Snowdens afsløringer, osv. fylder en del hos vælgerne, så kommer det ikke til at blive et valg-tema af den simple grund at der er enighed på tværs af rød/blå stue.

Når en eller anden Reimer Bo klon skal styre partilederdebatterne kommer emnerne sandsynligvis til at være skat, uddannelse, udlændinge, eller lignende, for her kan der let laves “godt TV”, hvor forskellene mellem partierne og fløjene trækkes skarpt op. Politiske spørgsmål hvor partiernes (mangel på) svar er de samme, er ikke godt underholdende TV, så journalisterne vælger sjældent disse vinkler.
Det bliver altså vores opgave som vælgere at få sat overvågning på nettet på dagsordenen. Der kommer ikke nogen og gør det for os…

http://youtu.be/36UHf96dvXY?t=1m7s

Kritik af Lectio

Dette blog-indlæg tjener to formål.

Primært er jeg efterhånden blevet lidt… bitter (i mangel af et bedre ord) på Lectio, og har brug for at få lidt luft ved at formulere min kritik. (Hey, det er en privat blog, ingen tvinger dig (forhåbentlig) til at læse med).
Sekundært håber jeg i mit stille sind at få nogen provokeret til at tage kampen op og give Lectio lidt sund konkurrence.

Hvad er Lectio?

Lectio er et web-baseret studieadministrations-system, som benyttes af størstedelen af de danske gymnasier.

Lectio benyttes af eleverne til at se deres eget skema, undersøge hvilket lokale de skal være i, se hvilket fag de skal have, hvilke lektier de har for, aflevere opgaver og modtage og sende beskeder til andre elever og lærere.

Af lærerne benyttes Lectio til stort set de sammen ting. Altså svare på de evige spørgsmål: “Hvor skal jeg være i næste modul?“, “Hvilket hold skal jeg have?“, “Har Ib fra 1.a afleveret sin seneste opgave?” osv.
Yderligere benytter lærerne systemet til at registrere fravær, give karakterer, planlægge længere forløb (eller dokumentere planlægning af forløbene) osv.

Endelig kan Lectio benyttes af skolens ledelse og administration til opgaver som timeregnskab, eksamensplanlægning og koordinering af elev(forældre)-konsultationer.

(Lectio kan meget mere end jeg nævner her, men dette skulle give alle læsere en følelse af hvad det er for en type system jeg taler om.)

Hvem er jeg?

Det virker dumt at skulle præsentere sig selv på sin egen blog, men hvis der skulle komme en tilfældig ny læser forbi (velkommen til…), så er jeg:

  • Gymnasielærer ansat på Gefion Gymnasium og i den forbindelse bruger af Lectio.
  • Varm tilhænger af fri software og åbne standarder.

Jeg har ingen insider viden om aftalen mellem min arbejdsplads og Lectio. Specielt har jeg

  • ikke været forbi ledelsen / administrationen på Gefion Gymnasium med de tanker jeg giver udtryk for i denne blog-post, og
  • jeg har ikke været forbi økonomi-kontoret for at finde ud af præcist hvor stor en del af skolens budget der spenderes på Lectio.

Jeg udtrykker altså på ingen måde min skoles holdning, og alle tal, påstande osv. som præsenteres (uden fornuftig kilde) er udtyrk for min personlige holdning og gætværk.

Hvad virker?

Web-skemaet hos Lectio virker rigtig godt. Det er tydeligt for mig (og eleverne) hvor jeg skal være henne, hvornår jeg skal være der, hvilket fag der skal undervises i, og hvem der skal være tilstede, udover mig.

En del af de andre funktioner virker også godt nok, f.eks. muligheden for at knytte et dokument til et modul eller en begivenhed, at registrere fravær osv.

Jeg skal også understrege at MaCom (firmaet bag Lectio) sikkert bruger meget tid og mange ressourcer på at leve op til de forskellige krav som stilles til den slags systemer.
Da Lectio kan bruges til at håndtere bl.a. elevernes karakterer stilles der garanteret forskellige krav fra Ministeriet om hvordan disse data kan og skal opbevares, hvordan data skal gøres tilgængelig osv. Det ved jeg meget lidt om, men da jeg ikke har hørt nogen skræk-historier antager jeg at den del virker fint.

Hvad virker mindre godt?
Eller: “Hvad virker skidt? Eller, hvorfor er jeg bitter?

  1. Ingen skema-eksport
    Der er andre ting i mit liv end mit arbejde (og heldigvis for det).
    Jeg har en kalender hvor jeg forsøger at skrive (næsten) alt jeg har planlagt ind, fordi det er med til at give mig et overblik over min dagligdag.
    Jeg får et problem når jeg vil skrive mit arbejds-skema ind i min (elektroniske) kalender, for Lectio tillader ikke at man eksportere sin kalender i et fornuftigt format. (Der er faktisk ingen mulighed for at eksportere data, ej heller i et ufornuftigt format.)

    (Jeg kan forestille at enkelte læsere måske sidder lidt med en hvad så? følelse. Det kan da ikke være svært ved skoleårets start at skrive et skema ind, og så fortælle kalenderen at dette skema gentages, indtil skoleåret er omme. Og det ville sikkert have virket for en god del år siden, men hverdagen i den danske gymnasieskole er at der er meget få faste moduler. Hver uge byder på sin nye overraskelse – lokale-bytninger, aflyste og flyttede moduler hører til gymnasielærerens (og gymnasieelevens) hverdag, ikke til undtagelsen.)

    Det kunne altså være ganske nyttigt at have et link jeg kunne smide efter min google-kalender, og således altid have mit rigtige skema ved siden af mine private aftaler.

    Der har været forsøg på at lave sådanne skemaer (det er trods alt ikke umuligt at aflæse systemet i opbygningen af Lectios skema-sider, og så høste disse, for at producere en .ical fil, eller lignende). Men Lectio tillader det ikke. Se bl.a. blokade af lektioner hos Lektioner (dødt link: http://lections.coderer.com/blog/2011/11/blokade-af-lektioner/) og It-firma anklages for at misbruge monopol på gymnasier hos Version2.

    Min analyse er at de ser en (kommende) mulighed for at udbyde et nyt produkt, og de vil selvfølgelig ikke afgive muligheden for (kommende) fortjenester.

  2. Ringe besked system

    Lectio har en indbygget besked-funktion. Det er oplagt nødvendigt at kunne kommunikere med hinanden på en uddannelses-institution. De fleste gymnasier vælger at benytte Lectios indbyggede besked funktion til dette.
    Fra et teknisk synspunkt mener jeg det burde være oplagt at give alle elever (og lærere) en e-mail adresse, og så være færdige der.
    Problemet opstår når eleverne glemmer deres kodeord, kommer til at sende dumme beskeder fra deres skole-email og når folk begynder at modtage spam. Derfor giver det måske mening at have et integreret besked-system, som er lukket af fra omverdenen og som man er relativt sikker på at eleverne læser. (Eller, som man er relativt sikker på at eleverne ser, når de undersøger hvilket lokale de skal være i.)

    Lectios indbyggede besked-system lider dog blandt andet under følgende:

    • Der mangler en søge funktion. Jeg modtager ca. en håndfuld nye beskeder hver dag. Langt størstedelen er ikke vigtige, men enkelte er og enkelte går det først senere op for mig var vigtige. Der findes ingen søgefunktion(!). Man kan ikke søge efter afsender eller besked indhold.
      Man kan navigere efter tidspunkt for seneste besked i besked-tråden, og man kan sortere alle sine beskeder efter afsender af første besked i tråden og afsender af sidste besked i tråden. Så kan man løbe igennem alle beskeder fra den elev/kollega, som man tror sendte den oprindelige besked man leder efter og håbe på det bedste.
      Men man kan ikke søge på en tekst-streng i beskeden (ej heller i beskedens emne-felt) og man kan ikke se en besked-historik mellem en selv og en bestemt elev eller kollega.
    • Der mangler yderligere mulighed for sortering / markering. I øjeblikket kan beskeder være markeret som læst, ikke læst og med flag.
      Dette passer dårligt til min arbejdsgang med f.eks. min personlige mail, hvor jeg læser beskeder, arkiverer dem hvis når jeg er færdige med dem, men beholder dem i min indbakke hvis der er behov for at jeg følger op på dem.
  3. Dårligt samarbejde med eksisterende systemer
    Dette er ikke et punkt som direkte volder mig problemer i min dagligdag, men da Lectio oplagt ønsker at overtage så mange arbejdsopgaver på de forskellige skoler som muligt, er samarbejde med eksisterende systemer sjældent i højsædet. Ligesom med den tidligere nævnte manglende eksport af skema-oplysninger, så er Lectio på ingen måde kendt for at virke specielt godt sammen med andre systemer eller have fornuftige eksport/integrations muligheder.
  4. Uoverskuelig dokument-deling
    Lectio kan bruges til deling af dokumenter og her er systemet tungt at danse med. Struktur i et stort antal dokumenter skal selvfølgelig komme fra systemets brugere, men det er langt fra mit indtryk at web-brugergrænsefladen er medvirkende til at styrke overblikket, når man arbejder med flere dokumenter end kan tælles på en hånd.
  5. Ustabil hosting
    Lectio er ikke kun Lectio programmet, det er en pakke hvor man får hosting med i købet. Can’t have one, without the other…

    I en periode fra omkring før efterårsferien har Lectio været udsat for DDoS hacker angreb.
    Det har i perioder f.eks. været svært/umuligt at få afleveret en opgave eller sendt en besked. Yderst frustrerende for elever som ønsker at aflevere en opgave før afleveringsfristen udløber…

    Fra et bruger-perspektiv ser det ud til at at problemet har fået lov til at stå på, uden forbedringer.
    Jeg har ingen viden om hvad Lectio konkret har gjort for at udbedre situationen, men på 3 uger skulle det ikke være umuligt at få forbedret sin hosting-situation betragteligt.
    At Lectio ikke har fået løst problemet indenfor 3 uger antyder for mig at de er så sikre på deres kunder, at de ikke rigtig gider gøre noget alt for omkostningsfuldt ved problemet.
    Jeg kan tænke på meget få hosting firmaer hvor 3+ ugers ustabil service ikke ville få kunderne til kraftigt at overveje skift til en anden udbyder. Lectio kan så glæde sig over at de ikke rigtig har nogen konkurrenter…
    Da brug af Lectio systemet og hosting af systemet købes og sælges som en samlet pakke er kunderne godt og grundigt låst fast hos Lectio.

    Det kan godt være at studie-administrationssystemer til de danske gymnasier er et lille marked, men er det virkelig så lille at der kun er plads til en spiller?

Hvilke muligheder er der for konkurrence?

I meget runde tal er der 130 gymnasier som benytter Lectio, og de betaler hver 50.000 kr. om året for det.
Det giver ca. 6,5 million kr. om året.
Jeg er bevidst om at det ikke er realistisk at få alle gymnasier til at skifte til et alternativt system, men hvis man mener at man kan levere et bedre og/eller billigere produkt, så er der i øjeblikket en kage på et par millioner det skulle være muligt at få en bid af…

Photo by: Paul Pehrson

(Ærligt talt har jeg ingen anelse om hvad udvikling af et system med denne grad af kompleksitet vil koste, det kan selvfølgelig sagtens være at det på ingen måde kan forsvares økonomisk at begive sig ind på dette marked…)

Mit Fri-Software-hjerte håber selvfølgelig på at der kan blive udviklet et fornuftigt frit system, hvor skolerne i sidste ende betaler for hosting og konkret udviklingsarbejde, som de vurderer at de har brug for.
Hvis hostingen er for dårlig kan de snuppe deres kildekode, deres data og forhåbentlig finde en anden udbyder, som er villig til at til at levere et bedre produkt.
Som det ser ud nu er de fleste gymnasier stavnsbundne til Lectio, like it or not!

Moralsk kompas

Kære internet,

jeg har brug for at du agerer moralsk kompas for mig. Jeg har modtaget en mail hvor jeg bliver spurgt om jeg nogensinde kom af sted til Grønland.

Svaret burde jo være et klart “Nej” da jeg ikke er flyttet til Grønland.
Men når det nu er fremmede der uopfordret spørger om noget på internettet, så er det vel ikke helt at lyve, hvis man fortæller dem en god historie, er det?
Specielt ikke hvis den gode historie indeholder isbjørne?

Konkret har jeg fået en mail som starter således (og ja, jeg er ganske bevidst om at jeg selv kan være ved at blive bundet en lidt for god historie på ærmet):

Hi Soren,

I just found your blog and was wondering if you ever moved to Greenland?

I am a producer on an American TV show and we are interested in finding someone who has moved there so please get in touch if you did!

Thanks,

Jeg antager at det er denne blogpost tilbage fra den første dag i april måned sidste år der henvises til.

Så kære internet, skal jeg svare ærligt som det er, eller skal jeg gribe denne chance for at udfolde mit fantastiske talent for creative writing, vel vidende at det måske ikke er det (helt) rigtige at gøre?

I read it on the internet…

… so it must be true!

Der kommer et nyt Wulff & Morgenthaler tv show i 2010.

Jeg så det førstWuuha (hvordan jeg var endt der, ved kun min internet-historik… og måske google).
Men man skal jo altid gå til kilden…

wulff (ikke ham, men hans bror, hvis du ved hvad jeg mener) skriver på twitter i går:

Time will tell if WM can create another TV megahit like http://bit.ly/16Fa00 … 2010 to be more exact. We actually aim higher this time.

Linket i twitter posten ender ved denne youtube video, hvor Wulff og 4 dukker render rundt og laver sjov.