Gulerodskage II

Jeg har tidligere henvist til denne opskrift på gulerodskage, men her følger en mere let-læselig (syntes jeg) udgave af opskriften.

Ingredienser

  • Sukker, 375 g
  • Solsikkeolie, 3 dl
  • æg, 4
  • Mel, 300 g
  • Kanel, 1 spiseske
  • Fint salt, 1 teske
  • Natron, 2 teske
  • Gulerødder (revne), 350 g
  • Flødeost naturel, 125 g
  • Smør (blødt), 50 g
  • Vanillesukker, ~ 2-3 drys
  • Flormelis, 250 g
  • Citronsaft fra ca. kvart citron.

Opskrift

Kagen

  1. Pisk sukker og olie sammen
  2. Slå æg ud og pisk i
  3. Tilføj mel, kanel, salt og natron, og rør godt sammen
  4. Skræl og riv gulerødderne, og rør dem sammen med dejen
  5. Smør et fad med lidt smør, og hæld dejen i
  6. Tænd ovenen på 175 °C, sæt fadet i ovenen og bag ca. 60 minutter.
  7. Når det er tid til at tage kagen ud, stik med kniv i kagen. Hvis der hænger dej på kniven er kagen ikke færdig.
  8. Tag fad ud og lad kagen køle af på en rist.

Frosting

  1. (Husk at tage smør ud af køleskab lidt tid før du skal bruge det, så det ikke er for hårdt at piske)
  2. Pisk flødeost og smør sammen. Tilsæt vanillesukker og flormelis og pisk
  3. Pres citronsaft i frostingen
  4. Pisk pisk pisk, indtil frostingen er helt ensartet (eller du ikke kan piske mere)
  5. Smør frosting over kagen (når kagen er kølet af!)

Velbekomme!

Odense

Nogen gange skal man passe på hvad man skriver…

Tilbage i foråret 2009 beskrev jeg mine planer om at flytte til Odense for at begynde at læse på SDU.

Her fem år senere er det alligevel lykkedes for SDU at trække mig til Odense, da min kæreste studerer på SDU.
Oven i købet er jeg også blevet husejer her i Odense.

Baguette-menu, tandoorikylling
Baguette-menu, tandoorikylling

Jeg har langt igen for at føle mig på hjemmebane i byen, men glæder mig da allerede til at nyde godt af de mange kulinariske oplevelser der gemmer sig i byen. Det er bl.a. mit indtryk at byen har rigtig meget at byde på indenfor fussions-køkken!