15 minutes of fame!

Onsdag d. 29 oktober kl. 21.25 (det er i morgen) sender Magasinet Penge en udsendelse om en familie der har fået skiftet alle deres Windows computere ud med computere med Ubuntu.

Vi køber private computere for mere end tre milliarder kroner om året, og mange af de penge betaler vi faktisk for programmer. Men måske er der penge at spare ved i stedet at bruge gratis software.
Magasinet Penge tjekker, om de gratis glæder også giver glade brugere.
Vært: Dorte Fals

Efter 17 dage gøres status i programmet. Min medvirken har været begrænset til installation af maskinerne før programmet og lidt praktisk ude hos familie. Hvis jeg er med i nogle klip står jeg sikkert tavs i baggrunden sammen med Martin eller roder med nogle ledninger i det ene børneværelse.

Manden der taler vores sag er Morten Kjærsgaard fra OSL. Jeg var som sagt kun med til at bringe computerne ind i familiens hus, så jeg ved meget lidt om det endelige udfald, men glæder mig meget til at se programmet.

Jeg håber selvfølgelig også at denne tv eksponering vil give ekstra opmærksomhed til Ubuntu Live! nu på lørdag og Open Source bevægelsen i Danmark generelt.

Martin har skrevet lidt mere om detaljerne og vores bidrag her

Blog på planet?

Hvis du er medlem af Foreningen af danske Ubuntubrugere kan du få din blog (eller en delmængde af dine blog indlæg) på vores planet. Dog med det forbehold at dine indlæg skal handle om it, open source, fri kultur og som minimum en gang imellem være Ubuntu specifikke.

Der er endnu ikke nogen procedure for hvordan man som medlem faktisk får sin blog på planeten, så indtil videre vil jeg opfordre alle medlemmer der mener at deres blog hører til på planeten til at kontakte mig (enten pr. mail soeren.b.c@gmail.com eller fang mig på irc kanalen).

Noget helt andet – hvis du er Ubuntu bruger og på Facebook så er denne gruppe måske for dig… og hvis du regner med at dukke op til Ubuntu Live! så meld dig til på arrangementets event side.

Open Source Days – I got my ticket!

As part of the Danish Team I’m going to the Open Source Days. I will be spending some time Saturday manning the Ubuntu booth but I do hope to get the time to sneak into a few talks. I might also make time to stop by Friday.

Although I have been circling some talks on my program print out, I haven’t decided yet on any must-see talks. The real problem seems to be that if you decide on one talk, you rule out the others happening at the same time – also I should expect to spend some time at the Ubuntu booth.

If you plan to show up at the Open Source Days make sure you stop by the Ubuntu booth at the second floor!

On the cover of the Rolling Stone

Ok, det er ikke Rolling Stone men Christian er blevet interviewet af Ekstra Bladet til deres Kup tillæg. I samme tillæg findes også en artikel om gratis programmer som alternativ til de dyre betalings programmer.

Interviewet er rigtig god, bl.a. er det rart at se at Ubuntu har skaffet liv til en gammel pc, så Christians børn nu har adgang til tre computere.

“en dags tid hver halve år kan gøre det!”

Jan Erik Krøyer har skrevet en kommentar til mit indlæg om Linuxdag på Christiansborg. Jan Erik er forstander på Pederstrup Efterskole hvor de har brugt en Linux baseret tynd klient / server løsning i snart 6 år.

Det mest bemærkelsesværdige i hans kommenter er:

Vi bruger stort set ikke tid på support/vedligehold – en dags tid hver halve år kan gøre det!

Hvor mange tilsvarende institutioner (der benytter sig af en Microsoft baseret løsning) kan sige det samme? Ikke nogen er mit gæt!
Så for lige at skære det helt ud i pap, så alle kan være med. Den tid der spares på support / vedligeholdelse kan oversættes til løntimer der ikke skal betales – der er altså penge at spare! (De sparede penge er selvfølgelig ikke det eneste argument for en open source baseret løsning, men det skader jo altså ikke – specielt når man skal sælge ideen til beslutningstagerne, der måske ikke er helt stærke i de tekniske detaljer.)

Her er hele Jan Erik’s kommentar:

Hej

Du har fuldstændig ret – det kører bare. Vi har nu i snart 6 år kørt et klient/server system med succes.

Vi startede med noget virkeligt klient-skrammel vi havde fået gratis på et bryggeri!! og brugte pengene (små 10.000) på en lille server. Så fik vi besøg af Verner i et par dage, hev harddiske ud, satte netkort i og så var vi i luften…

Efterhånden er alle de gamle kasser skiftet ud med små lækre skotøjsæske-klienter, men det hele kører fortsat fantastisk.

Denne sommer går med en ny server – lidt overkill, for den gamle kører fint på 6. år, men nu har vi råd til at gå med livrem, så en ny må på banen.

Vi bruger stort set ikke tid på support/vedligehold – en dags tid hver halve år kan gøre det!

Linuxdag

Jeg var til Linuxdag på Christiansborg i dag.

Desværre var programmet i sidste øjeblik blevet ændret, så jeg fik kun set et enkelt oplæg. Det var til gengæld også godt.
Verner Kjærsgaard fra Open Source Academy fortalte hvordan adskillige privat- og fri- skoler har skiftet deres Microsoft baserede IT løsninger ud med en GNU/Linux baseret løsning bygget på tynde klienter, der kører op mod en central server.

Jeg tog personligt specielt to ting med fra oplægget. Den ene er at det kan lade sig gøre! På Open Source Academy’s hjemmeside er der altså adskillige succes historier hvor man – ude i den danske virkelighed – har flyttet en hel skole over på et Linux baseret system.

Den anden var hvilke argumenter der solgte hos brugerne (altså, hos skolerne). Jeg har altid troet at vores bedste argument som fortalere for open source løsninger var at man slap for at betale licenser. Den misforståelse bunder nok i at for mig som privat person er 1.000 kr. for et operativ system og yderligere 1.000 kr. for en office pakke mange penge. Men på et IT budget er det peanuts! Det der trækker tænder ud er support og anskaffelse af ny hardware.

Med en løsning med en central server og en masse tynde klienter kan det helt undgås at skulle indkøbe nye maskiner hver gang man vil opgradere til ‘sidste nye’. (Som mange nok har oplevet, først nye pc’er til at køre Windows 2000, så nye maskiner til at køre Windows XP og endelig lurer nye indkøb lige om hjørnet med overgang til Windows Vista.). De tynde klienter bliver ikke forældede, de holder indtil de fysisk ikke kan mere – hvor man med en Windows løsning ofte bliver nødt til at skrotte maskiner der fra et rent teknisk synspunkt ikke fejler noget, men som bare er blevet forældede og ikke kan trække den software man vil køre på dem. I løsningsmodellen med de tynde klienter og en central server er der kun en maskine (serveren) der virkelig skal kunne noget. Der er altså en masse at spare på hardware fronten!

Det andet punkt – supporten – blev alle de steder Verner kunne berette om meget meget billigere efter et skift fra en Windows løsning til en Linux løsning. Da de tynde klienter praktisk talt ingen teknisk support kræver er der kun den centrale server tilbage. På server markedet har Linux for længst vist sit værd som en stabil spiller, og det gælder også i dette tilfælde. Der er altså ikke brug for mange løn-timer til løbende support / vedligeholdelse. Selvfølgelig skal der ligges nogle timer når der er sikkerheds opdateringer eller når der skal installeres ny software – men det kan gøres et centralt sted – de tynde klienter passer sig selv.

Endelig er det jo lidt spøjst (når der nu er relativt mange penge at spare) at der aldrig er kommet nogen offentlige kommuneskoler til Verner for at høre hvilken løsning han kan tilbyde dem. Der må altså være penge nok i de kommunale kasser – i hvert fald til IT på skolerne. Eller er det vanetænkning der blokerer?

Det var i hvert fald en god Linuxdag – tak til DKUUG, KLID og SSLUG for et godt arrangement.

Nettet bugner af gratis programmer – Tjek.dk

Nettet bugner af gratis programmer – Tjek.dk

Jeg kender i hvert fald mindst en aktiv fortaler for brug af open source software der vil side og krumme tæer hvis han læser artiklen i Tjek (politikens forbrugermagasin).

For overdreven brug af ordet gratis skal man da lede længe efter – og det er altså ikke den eneste styrke ved open source software. Men dette skal ikke være en prædiken om fordelene ved at køre udelukkende open source software (som jeg selv gør).

Artiklen nævner en mangel på mod fra brugerne:

De færreste har mod på at afinstallere Windows og installere et andet styresystem.

Men man behøver ikke gå så drastisk til værks! Der findes masser af open source programmer der også virker på Windows. Man kan altså prøve dem i ‘sikre omgivelser’, stadig med de vanlige programmer man kender indenfor rækkevidde. Hvis man så er glad for de nye programmer kan man langsomt vende sig af med de (dyre) kendinge – endelige vil springet til en helt Windows fri computer måske ikke virke så skræmmende igen.

Men nok snak – her følger de links som jeg syntes artiklen i høj grad mangler. Nemlig links til open source programmer der virker fint under Windows – og som kan bruges gratis, i modsætning til visse betalingsprogrammer. Tilføj gerne flere programmer i kommentarerne nedenfor hvis jeg har glemt nogen (det har jeg jo nok, der findes rigtig rigtig mange open source programmer).

  • OpenOffice.org er er en komplet fri kontorpakke til tekstbehandling, regneark, diagrammer, præsentationer, databaser, tegninger og websideredigering – glimrende alternativ til MS Office
  • GIMP (se også gimp.org), billed og foto behandlings program.
  • Firefox webbrowser – alternativ til Internet Explorer
  • Thunderbird e-mail program.

(Når du nu har prøvet disse og andre open source programmer og er klar til at tage det store spring, så anbefaler jeg Ubuntu som jeg selv bruger.)