IT-valgmøde på mandag i København

Hvis du er i tvivl om hvor du skal sætte dit X til Europa-parlamentsvalget om tre uger, d. 7. juni, så er det jo oplagt at undersøge de forskellige partiers holdning til forskellige politik områder. Hvis IT-politik er vigtigt for dig og du er i København mandag aften så har du nu mulighed for at undersøge partiernes holdning til netop IT-politik…
Eller i hvert fald de partier som møder op. Om nogle af partierne mener at IT-politik er for lille et politikområde(!) eller om de godt ved at deres politik ikke kan bruges til at vinde stemmer kan jeg kun gætte om, men det er da pinligt at det, så vidt jeg kan se, kun er lidt over halvdelen af de partier, der stiller op til valget, som har haft mod til at sende en kandidat til mødet. Men det er jo deres beslutning… anyway:

Mandag d. 18. maj 2009 kl. 19 afholder IT-Politisk Forening, BSD-DK, DKUUG, KLID og SSLUG valgmøde med fokus på IT-politik. Det foregår på IT-Universitetet, Aud. 2, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S.

Mere info i SSLUG’s mail arkiv. Mødet er åbent for alle og der er gratis adgang.

Kan man være politisk uden at være partipolitisk?

Foreningen af danske Ubuntubrugere havde på vores IRC møde i søndags et forslag om at vi som forening skulle underskrive underskriftsindsamlingen mod softwarepatenter i Europa på http://stopsoftwarepatents.eu/.

Mødet endte med at beslutte ikke at skrive under som forening, men at opfordre vores medlemmer til at skrive under (referat af mødet). Så hvis du er medlem af foreningen – eller sympatiserer – så er opfordringen hermed givet videre!

Men forslaget viser også at vi har en udfordring foran os. På den ene side skal vi gerne være poltisk neutrale og undgå at blive rodet ind i noget parti-politisk fnidder. Vi skal ikke skræmme nye brugere væk ved at fare voldsomt frem med politisk stillingtagen. På den anden side er der nogle vigtige emner til debat for tiden, som på den ene eller anden måde markant kan påvirke det vi arbejder med, nemlig software og brug af computere og internettet. Softwarepatenter er et emne. Overvågning, logning og blokering af hjemmesider er andre. Der er snart valg til Europaparlamentet og hvordan anbefaler man de rigtige kandidater uden at falde i den gamle fælde at få skudt i skoene at Linux (og Open Source) er ren kommunisme?

718933691_2b0100d6d4_o-1
(Billede fundet her.)

Hvor langt kan man som politisk neutral forening tillade sig at gå? Hvordan klarer andre foreninger derude balancegangen mellem parti-politisk neutralitet på den ene side og ønske om at påvirke vigtige beslutninger på den anden?

Husk ‘Dagbog fra midten’ på tirsdag!

Hvis man har bare en lille smule interesse for dansk politik eller bare vil have lidt god underholdning så skal man huske at tænde for tv’et på tirsdag og slå over på DR2 kl. 20.40 hvor ‘Dagbog fra midten‘ vises.

Christoffer Guldbrandsen (ja, ham med Fogh bag facaden og Den hemmelige krig) har fulgt Naser Khader og vennerne fra de stiftede Ny Alliance i 2007.

Ny Alliance (eller Liberal Alliance som de jo hedder nu) var aldrig mit projekt. Som venstreorienteret overvejede jeg aldrig at stemme på dem eller sågar melde mig ind, men de fik meget presse dækning og jeg var nok ikke den eneste der undrede mig over hvordan det lykkedes dem at forvandle så stor opbakning til… ingenting. Naser Khaders uklare udtalelser og manglen på politisk indhold undrede mig faktisk. Jeg sad med en følelse af at de havde glemt at lavet deres lektier og forberede sig ordentligt, før de mødte op for at lege med de andre politikere. Jeg var nok ikke den eneste der sad med den følelse. På tirsdag bliver det så muligt at kigge med bag kulissen og se hvad der faktisk skete (og måske hvad der ikke skete).

Politiken og Berlingske har begge rosende ord om filmen, så jeg regner i hvert fald bestemt med at side foran tv skærmen tirsdag aften… og hvis det bliver lige lidt for intellektuelt kan man jo altid lade hovedet slappe lidt af med De unge mødre på Kanal 4 bagefter.

edit:
Filmen kan også ses på nettet hos DR her:
http://www.dr.dk/DR2/Dokumania/Programmer/Dagbog_fra_midten/index.htm

DIKU revy

Jeg var til DIKU revy 2008 i går aftes. Det var en sand fornøjelse – Store UP-1 var fyldt med fulde dataloger, fysikere og andet godtfolk.
Undertitlen på årets revy var Intet at skjule med en slet skjult henvisning til den nye lognings bekendtgørelse. Lene Espersen optrådte da også igennem revyen i flere sketch. Til at starte med havde hun dog misforstået sin egen bekendtgørelse og forsøgte at lokke de stakkels dataloger med Cola – i stedet for at logge deres aktivitet. Det blev dog lavet om senere da hun begyndte at overvåge data overførsel – symboliseret af to dataloger i pakke kostume der dansede frem og tilbage mellem Alice og Bob til tonerne af Les Lanciers – et ømt syn.
Den gode Lene mødte dog til sidst sin overmand i Kaptajn Hack der med sin +5 Open Source Dual Core kåre var hende overlegen. (Er Kaptajn Hack i øvrigt i familie med Kaptajn DIKU?)

Men revyen berørte selvfølgelig også (som ventet) emner som eksamen, kvinder, DIKUs kantine, rektor og endelig var der de mere indforståede jokes som lidt krævede at man havde fulgt et specifikt kursus, kendte den studerende eller forelæser der blev parodieret – men sådan er studenter revyer og det har jeg det fint med. Jeg blev i hvert fald godt underholdt og så skadede det jo heller ikke at der var (gyldne) øl.

Leve republikken

I Nepal har parlamentet afskaffet monarkiet. Stort tillykke skal lyde herfra. Et monarki hører ingen steder hjemme i et moderne samfund.

Nu må man håbe at det nyligt forsamlede parlament kan klare opgaven med at udarbejde en ny forfatning sammen med de mere praktiske udfordringer landet står over for efter adskillige års borgerkrig.

… og ja, jeg ved godt at afskaffelse af monarkiet har lange udsigter her hjemme…

Linuxdag –  Program for 28. maj 2008

Linuxdag –  Program for 28. maj 2008

DKUUG, KLID og SSLUG arrangerer Linuxdag onsdag d. 28. maj fra 10 – 17 i Fællessalen i næste uge. Tilmelding senest mandag d. 26 her.

Arrangementet henvender sig primært til beslutningstagere fra erhvervslivet og politikere men er så vidt jeg kan forstå åbent for alle (forudsat at man tilmelder sig i tide). Programmet kan ses her:

http://linuxdag.googlepages.com/LinuxdagChrWWW.html

Lars Løkke Rasmussen ER Jeppe Velling !

Man skal lige hen sidst i video klippet før det måske bliver helt tydeligt.. men ligheden er da slående?

… og er vi efterhånden ikke ved at nå den grænse hvor dette ikke længere er en serie af uheldige enkelt sager, men hvor der snart tegner sig et mønster?

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/05/18/194110.htm
http://politiken.dk/politik/article511404.ece
http://www.berlingske.dk/article/20080520/politik/805200436/
http://politiken.dk/politik/article512183.ece