STELLA POLARIS .:.:..::.:. Danmarks største chill-out event

STELLA POLARIS .:.:..::.:. Danmarks største chill-out event

Jeg har sat X i kalenderen – har du? Søndag d. 3. august 2008 bliver der igen afholdt Stella Ploaris i Østre anlæg, København (og dagen før, lørdag d. 2. i Århus). Det kan klart anbefales!

De har også en MySpace og en Facebook side, hvis man er til den slags.

Naomi Klein at CBS

I saw Naomi Klein talk about her latest book, The Shock Doctrine today.

Naomi Klein

Her focus during the talk today was mostly on recent events in South America, Iraq and Sri Lanka and not so much on the historical background.

The auditorium at the Copenhagen Business School was completely packed and given the limited time for general questions and comments at the end of the talk I found it strange that relatively long time was used for introduction and promotion of the specific institute that had managed to get Naomi Klein to stop by the CBS and give her talk.

I haven’t yet had the pleasure to actually read any of her books, but I did find the talk she gave today very interesting – although a bit scary. But I guess it is better to be informed and scared than live on in the bliss of ignorance – if you are informed you are harder to bring into shock.

DIKU revy

Jeg var til DIKU revy 2008 i går aftes. Det var en sand fornøjelse – Store UP-1 var fyldt med fulde dataloger, fysikere og andet godtfolk.
Undertitlen på årets revy var Intet at skjule med en slet skjult henvisning til den nye lognings bekendtgørelse. Lene Espersen optrådte da også igennem revyen i flere sketch. Til at starte med havde hun dog misforstået sin egen bekendtgørelse og forsøgte at lokke de stakkels dataloger med Cola – i stedet for at logge deres aktivitet. Det blev dog lavet om senere da hun begyndte at overvåge data overførsel – symboliseret af to dataloger i pakke kostume der dansede frem og tilbage mellem Alice og Bob til tonerne af Les Lanciers – et ømt syn.
Den gode Lene mødte dog til sidst sin overmand i Kaptajn Hack der med sin +5 Open Source Dual Core kåre var hende overlegen. (Er Kaptajn Hack i øvrigt i familie med Kaptajn DIKU?)

Men revyen berørte selvfølgelig også (som ventet) emner som eksamen, kvinder, DIKUs kantine, rektor og endelig var der de mere indforståede jokes som lidt krævede at man havde fulgt et specifikt kursus, kendte den studerende eller forelæser der blev parodieret – men sådan er studenter revyer og det har jeg det fint med. Jeg blev i hvert fald godt underholdt og så skadede det jo heller ikke at der var (gyldne) øl.

Frederiksberg natløb

For første gang løb jeg i går aftes Frederiksberg natløb. Mine ben og fødder er totalt smadrede lige nu (men på den gode måde). Jeg tilbagelagde de 10 km (for selvfølgelig valgte jeg 10 km ruten) på 44 min og 4 sec. Det er jeg ganske godt tilfreds med. Jeg har i flere måneder ikke løbet andet end opvarmning og så en kort tur på ca 3,5 km i mandags.
Turen gik bl.a. igennem Zoo – og igennem det nybyggede flodhestehus. De fleste af dyrene var dog gået i seng så der var ikke så meget at se (eller høre) – udover et enkelt fuglebur, hvis beboere lød meget irriterede over de mange løbere.

Linuxdag

Jeg var til Linuxdag på Christiansborg i dag.

Desværre var programmet i sidste øjeblik blevet ændret, så jeg fik kun set et enkelt oplæg. Det var til gengæld også godt.
Verner Kjærsgaard fra Open Source Academy fortalte hvordan adskillige privat- og fri- skoler har skiftet deres Microsoft baserede IT løsninger ud med en GNU/Linux baseret løsning bygget på tynde klienter, der kører op mod en central server.

Jeg tog personligt specielt to ting med fra oplægget. Den ene er at det kan lade sig gøre! På Open Source Academy’s hjemmeside er der altså adskillige succes historier hvor man – ude i den danske virkelighed – har flyttet en hel skole over på et Linux baseret system.

Den anden var hvilke argumenter der solgte hos brugerne (altså, hos skolerne). Jeg har altid troet at vores bedste argument som fortalere for open source løsninger var at man slap for at betale licenser. Den misforståelse bunder nok i at for mig som privat person er 1.000 kr. for et operativ system og yderligere 1.000 kr. for en office pakke mange penge. Men på et IT budget er det peanuts! Det der trækker tænder ud er support og anskaffelse af ny hardware.

Med en løsning med en central server og en masse tynde klienter kan det helt undgås at skulle indkøbe nye maskiner hver gang man vil opgradere til ‘sidste nye’. (Som mange nok har oplevet, først nye pc’er til at køre Windows 2000, så nye maskiner til at køre Windows XP og endelig lurer nye indkøb lige om hjørnet med overgang til Windows Vista.). De tynde klienter bliver ikke forældede, de holder indtil de fysisk ikke kan mere – hvor man med en Windows løsning ofte bliver nødt til at skrotte maskiner der fra et rent teknisk synspunkt ikke fejler noget, men som bare er blevet forældede og ikke kan trække den software man vil køre på dem. I løsningsmodellen med de tynde klienter og en central server er der kun en maskine (serveren) der virkelig skal kunne noget. Der er altså en masse at spare på hardware fronten!

Det andet punkt – supporten – blev alle de steder Verner kunne berette om meget meget billigere efter et skift fra en Windows løsning til en Linux løsning. Da de tynde klienter praktisk talt ingen teknisk support kræver er der kun den centrale server tilbage. På server markedet har Linux for længst vist sit værd som en stabil spiller, og det gælder også i dette tilfælde. Der er altså ikke brug for mange løn-timer til løbende support / vedligeholdelse. Selvfølgelig skal der ligges nogle timer når der er sikkerheds opdateringer eller når der skal installeres ny software – men det kan gøres et centralt sted – de tynde klienter passer sig selv.

Endelig er det jo lidt spøjst (når der nu er relativt mange penge at spare) at der aldrig er kommet nogen offentlige kommuneskoler til Verner for at høre hvilken løsning han kan tilbyde dem. Der må altså være penge nok i de kommunale kasser – i hvert fald til IT på skolerne. Eller er det vanetænkning der blokerer?

Det var i hvert fald en god Linuxdag – tak til DKUUG, KLID og SSLUG for et godt arrangement.

Leve republikken

I Nepal har parlamentet afskaffet monarkiet. Stort tillykke skal lyde herfra. Et monarki hører ingen steder hjemme i et moderne samfund.

Nu må man håbe at det nyligt forsamlede parlament kan klare opgaven med at udarbejde en ny forfatning sammen med de mere praktiske udfordringer landet står over for efter adskillige års borgerkrig.

… og ja, jeg ved godt at afskaffelse af monarkiet har lange udsigter her hjemme…

Linuxdag –  Program for 28. maj 2008

Linuxdag –  Program for 28. maj 2008

DKUUG, KLID og SSLUG arrangerer Linuxdag onsdag d. 28. maj fra 10 – 17 i Fællessalen i næste uge. Tilmelding senest mandag d. 26 her.

Arrangementet henvender sig primært til beslutningstagere fra erhvervslivet og politikere men er så vidt jeg kan forstå åbent for alle (forudsat at man tilmelder sig i tide). Programmet kan ses her:

http://linuxdag.googlepages.com/LinuxdagChrWWW.html

Lars Løkke Rasmussen ER Jeppe Velling !

Man skal lige hen sidst i video klippet før det måske bliver helt tydeligt.. men ligheden er da slående?

… og er vi efterhånden ikke ved at nå den grænse hvor dette ikke længere er en serie af uheldige enkelt sager, men hvor der snart tegner sig et mønster?

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/05/18/194110.htm
http://politiken.dk/politik/article511404.ece
http://www.berlingske.dk/article/20080520/politik/805200436/
http://politiken.dk/politik/article512183.ece

Nettet bugner af gratis programmer – Tjek.dk

Nettet bugner af gratis programmer – Tjek.dk

Jeg kender i hvert fald mindst en aktiv fortaler for brug af open source software der vil side og krumme tæer hvis han læser artiklen i Tjek (politikens forbrugermagasin).

For overdreven brug af ordet gratis skal man da lede længe efter – og det er altså ikke den eneste styrke ved open source software. Men dette skal ikke være en prædiken om fordelene ved at køre udelukkende open source software (som jeg selv gør).

Artiklen nævner en mangel på mod fra brugerne:

De færreste har mod på at afinstallere Windows og installere et andet styresystem.

Men man behøver ikke gå så drastisk til værks! Der findes masser af open source programmer der også virker på Windows. Man kan altså prøve dem i ‘sikre omgivelser’, stadig med de vanlige programmer man kender indenfor rækkevidde. Hvis man så er glad for de nye programmer kan man langsomt vende sig af med de (dyre) kendinge – endelige vil springet til en helt Windows fri computer måske ikke virke så skræmmende igen.

Men nok snak – her følger de links som jeg syntes artiklen i høj grad mangler. Nemlig links til open source programmer der virker fint under Windows – og som kan bruges gratis, i modsætning til visse betalingsprogrammer. Tilføj gerne flere programmer i kommentarerne nedenfor hvis jeg har glemt nogen (det har jeg jo nok, der findes rigtig rigtig mange open source programmer).

  • OpenOffice.org er er en komplet fri kontorpakke til tekstbehandling, regneark, diagrammer, præsentationer, databaser, tegninger og websideredigering – glimrende alternativ til MS Office
  • GIMP (se også gimp.org), billed og foto behandlings program.
  • Firefox webbrowser – alternativ til Internet Explorer
  • Thunderbird e-mail program.

(Når du nu har prøvet disse og andre open source programmer og er klar til at tage det store spring, så anbefaler jeg Ubuntu som jeg selv bruger.)