Gay Pride

I går var der Copenhagen Pride. Paraden afsluttede World Outgames 09 og der var rigtig mange nationaliteter repræsenteret.

pride-small

Der var rigtig mange rigtig forskellige mennesker tilstede. Nogen med et budskab, andre for at fejre deres seksualitet og holde en fest!

Som Copenhagen Pride selv bemærker så havde de deltagende politikere og politiske partier en klar vægt til venstre i det politiske spektrum.

Johanne fra Enhedslisten gik med Amnesty, mens SF, Socialdemokraterne, Radikale og Liberal Alliance alle havde deres egen ‘parade plads’. Venstres Ungdom var også med, men moderpartiet Venstre var, sammen med Konservative og Dansk Folkeparti, fraværende. Det syntes jeg giver et meget godt billede af hvor man skal hen i det politiske spektrum, hvis man skal finde støtter til homoseksuelles rettigheder.

Der var også grupper hvor det de havde til fælles var deres arbejdsplads. Både IBM og Microsoft ansatte gik med i paraden.

DSC01451-small

Republik Nu!

Min dejlige kæreste og jeg har lavet følgende video, stærkt inspireret af Jørgen Clevin.


YouTube link

Budskabet Republik Nu! genfindes efterhånden mange steder på nettet. Se f.eks. Mortens blogindlæg og denne facebook gruppe.

Det er på søndag der er afstemning, både om tronfølgeloven og valg til Europaparlamentet…

Demonstration mod kvindeundertrykkelse!

Jeg er næsten lige kommet hjem fra Hellerup, hvor jeg var til demonstration foran den Saudi Arabiske ambassade.

Demonstrationen var arrangeret af Enhedslisten i Gladsaxe m.fl. og rettede en skarp kritik af kvindeundertrykkelsen i Saudi Arabien, der for nyligt er blevet tydeligt udstillet, da en 19 årig kvinde blev idømt slag og fængselsstraf efter hun var blevet voldtaget af 7 mænd. Hun blev altså straffet for at blive voldtaget!

Blandt talerne var Asmaa Abdol-Hamid (wikipedia) og Johanne Schmidt-Nielsen (wikipedia) der bl.a. efterlyste de folk som kalder sig feminister og taler om menneskerettigheder og mod kvindeundertrykkelse så længe det er ‘gratis’, men som lukker munden (eller går meget stille med deres protest) når det er en af ‘vennerne’ der begår overgrebene – i dette tilfælde et diktatur som tilfældigvis også er en af de største olie eksportører og en af USA’s nærmeste allierede i mellemøsten.

Must … participate … in … democratic … process

Eller, jeg har faktisk deltaget i den demokratisk process. Jeg var nemlig nede og brevstemme i går, fredag. Det gik ret let og smertefrit. Da jeg gik ud fra valgstedet blev jeg dog et kort øjeblik i tvivl om jeg havde stemt rigtigt. Jeg så nemlig et opslag over valgforbundne. Udover det skræmmende at Venstre og Dansk Folkeparti er i valgforbund (så en stemme på Søren Pind faktisk kan være en stemme på Louise Frevert – så skal man altså være meget fan af Søren Pind for at kunne få sig selv til det…), så så jeg at en masse af de små partier og lister var i valgforbund med SF og Enhedslisten. Så jeg tænkte, det kunne måske have været lidt sjovt at have stemt på Kærlighedspartiet eller Cykel Logisk Institut. Men sådan skulle det ikke gå – og det er nok også meget godt.

Jeg brevstemte fordi jeg skal være tilforordnet på selve valgdagen, og ikke samme sted som jeg skulle stemme, så for at slippe for at skulle løbe gennem byen på selve dagen er det en god ide at have stemt inden, så det gjorde jeg.

Så har jeg også fået mine billeder fra Thailand fremkaldt og dem regner jeg med at scanne ind og uploade snarest, så hold øje med http://sbc.lir.dk/gallery/Thailand2005.
Ellers er det jo langt tid siden jeg har “blogget”, og der er sikkert sket en milliard ting som kunne have sin plads her, men jeg tror jeg stopper nu – nogle gange kan det jo betale sig at splitte sine indlæg lidt op – så ser det ud som om man skriver mere/oftere. Stay tuned.