Mere tronfølgelov

Jeg er blevet overtalt til ikke at stemme ja til tronfølgeloven, som jeg ellers tidligere havde planlagt.

Primært er jeg blevet ‘presset’ af min kæreste – og jeg gør jo altid hvad min kæreste siger…?

Jeg har også kigget mig lidt omkring på nettet, og bl.a. fundet nedenstående af nogen folk, som helt sikkert er bedre inde i de juridiske detaljer end jeg er (min fremhævelse):

Den af regeringen valgte fremgangsmåde kan formelt og juridisk ikke kaldes grundlovsstridig, da ændringen af tronfølgeloven sker efter reglerne om grundlovsændring i grundlovens § 88, men fremgangsmåden er et unødvendigt fiksfakseri, der alene har det formål at få ændringen af tronfølgeloven til at se ud, som om man ikke ændrer grundloven – selv om det er det, man gør. Ofrene for denne fremgangsmåde er kommende generationer af grundlovslæsere, der nu skal lære, at grundlovens ord om tronfølgen er i strid med retstilstanden.

Fra http://ft.dk.

Endelig opfordrer Enhedslisten til at stemme blankt eller skrive REPUBLIK NU! på stemmesedlen.

Der findes også en Republik Nu! Facebook gruppe for de unge og smarte…

… og så opfordrer ekstrabladet i øvrigt til et nej

Tronfølgeloven?

Søndag d. 7. juni er der folkeafstemning om tronfølgeloven.

Ved første øjekast bør det vel være en no brainer. Ligestilling mellem kønnene (også i kongehuset) ser jeg som en selvfølge og den nuværende signalværdi at drenge er mere værd en piger er selvfølgelig tåbelig.

439px-dronning_margerethe_5_sep_2004_

Jeg ser dog en fare for at en stemme for ændring af tronfølgeloven kan tolkes som en støtte til kongehuset – en institution jeg finder dybt latterligt. Nogen har foreslået at man stemmer blankt, netop for at give udtryk for en modstand mod kongehuset.

Der findes selvfølgelig også de få der anbefaler et nej…
Konservativ ungdom, repræsenteret ved formand Rune Kristensen. Jeg kan ikke helt følge logikken, der får dem til at anbefale et nej, men jeg kan sagtens følge deres kritik af statsstøtte til en kampagne, der ikke er neutral.

I sidste ende stemmer jeg nok for ændringen af tronfølgeloven – ikke som en støtte til kongehuset eller monarkiet, men fordi ligestilling bør være en selvfølge…

(og så stemmer jeg selvfølgelig på Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU når der samme dag er valg til Europa parlamentet)