wpToGo

Som de to sidste blog posts viser, så har jeg nu fået wpToGo til at virke.

Det er en ganske god applikation til Android til at lave blog posts til WordPress blogs. Det eneste jeg ikke lige kunne få til at virke var categories, men der er tricket bare at man lige skal refreshe listen af categories, så kører det.
Ellers er der fuld understøttelse for tags, billeder, drafts, comments og redigering af tidligere posts. Så kan man jo ikke ønske sig mere.

Keyboardet på min Magic Android er jeg dog stadig ikke gode nok venner med til at jeg gider skrive længere blog posts på telefonen. Men det er super til lige at smide et billede og et par linjers tekst op.

Så nu er jeg klar til at skrive en masse blog-posts på farten og på rejser – så længe jeg kan finde et tilgængeligt wifi netværk.

Geocaching på HTC Magic med GeoBeagle

Da jeg første gang prøvede at geocache tilbage i juni var jeg ikke helt glad for Geobeagle på min HTC Magic Android telefon. Det var besværligt at få de enkelte caches ind i programmet og det var uklart hvor langt man var fra cachen eller i hvilken retning cachen lå.

Men sådan er det ikke længere. Geobeagle er blevet opdateret en del gang siden og tilbyder nu bl.a. integration med Google Maps, link til den enkelte caches hjemmeside hos geocaching.com, afstand og retning til cachen (med en stor klar pil der indikerer hvilken retning man skal gå i) og en cacheliste der viser afstand til hver enkelt cache fra den nuværende position. Så nu har jeg snart ikke flere undskyldninger for ikke at komme ud og geocache…

Android og Google Calendar problemer…

Træerne vokser ikke ind i himlen. Jeg er stødt på det første problem med min nye Android. Den indbyggede Google Calender applikation har problemer med at synkronisere med min kalender på nettet.
Jeg kan fint se min kalender og mine aftaler på telefonen og aftaler jeg opretter gennem det normale webinterface på min desktop bliver fint synkroniseret til min mobil. Men hvis jeg på telefonen opretter en ny aftale, så bliver den ikke synkroniseret tilbage til Google Calendar. Så når jeg vender tilbage til min desktop og surfer ind på www.google.com/calendar, så mangler mine nye aftaler fra telefonen. Det er jo langt fra optimalt!

Jeg har kigget lidt på nettet, og de eneste beskrivelser af tilsvarende problemer er rapporteret tilbage i 2008 og der ser ikke ud til at være en løsning. Er det bare mig der er uheldig, eller sidder der andre derude som løber ind i samme problem? Mere vigtigt, er der nogen der sidder med en løsning?

Jeg har slået synkronisering til (og fra og til igen…) og jeg har også forsøgt at slette alle kalender data på telefonen, som anbefalet her. Intet har hjulpet.

… indtil videre bruger jeg Google Calendar gennem browseren på mobilen, når jeg skal tilføje begivenheder eller aftaler til min kalender, selvom deres mobile webinterface er lidt tungere at danse med, end den dedikerede applikation.

Geocaching

Med min nye telefon følger også indbygget GPS. Med GPS følger muligheden for at tage på skattejagt eller geocaching. Ideen er simpel – små skatte er skjult rundt omkring i verden, men deres længde og brede grader er kendte. Så med en gps er det lige til at gå ud på jagt…
Profile for soerenc
I går var jeg så på første tur, sammen med Esben, og vi fandt 6 cache.

IMAG0004-small

Min Android var desværre ikke fuldt opladet, så vi benyttede os af Esbens iPhone. Den virkede faktisk rigtig godt – specielt det geocaching program han fandt til den virkede meget imponerende. Det bedste program jeg har funddet til min Android er geobeagle. Jeg finder det dog specielt lidt besværligt at få nye koordinater ind i geobeagle. Det benytter geocaching hjemmesiden, og den er altså lidt tung at danse med på den forholdsvis lille skærm. Men det kan være det bare er mig der skal vende mig til min nye telefon.

Twitter og andet pjat

Som det kan ses nedenfor er jeg nu på Twitter


(soerenbc)

I bedste lemming stil gør jeg selvfølgelig som alle de andre, følger strømmen osv. Om min profil bliver opdateret dagligt, månedligt eller højest en gang om året vil tiden vise. Men nu er jeg på!

Jeg har også fået erhvervet mig en HTC magic mobiltelefon, der kommer med Android styresystemet. Jeg har fået at vide at jeg opfører mig lidt som en 5-årig dreng, der lige har fået nyt legetøj (og det gør jeg sikkert også), men jeg håber at jeg bliver rigtig glad for telefonen. Indtil videre virker den nem og intuitiv at gå til, og specielt adgang til min gmail og google calendar alle steder tror jeg, at jeg kommer til at blive rigtig glad for.