Datafællesskabet data.coop

For tre uger side, tirsdag d. 24. juni, afholdtes stiftende generalforsamling i data.coop.

Foreningens formål er ifølge vedtægterne:

11190294034_a001a000e5_z

Foreningen data.coop ønsker at stille digital infrastruktur til rådighed for sine medlemmer, på en måde hvor foreningens kerneprincipper — privatlivsbeskyttelse, kryptering, decentralisering og zero-knowledge for foreningen som tjenesteudbyder — er i fokus. Ydermere vil foreningen advokere for sine kerneprincipper, hjælpe folk til at at agere på nettet på forsvarlig vis, samt samarbejde med andre datafællesskaber/hjælpe andre i gang med lign. foreninger.

Motivationen for stiftelse af foreningens formuleres nok bedst af Mikkel her: https://www.detfalskested.dk/2014/06/18/indkaldelse-til-stiftende-generalforsamling-for-datafaellesskab/

Efter en længere process på den stiftende generalforsamling med småændringer til et sæt standardvedtægter blev disse endelig godkendt, og der blev valgt en bestyrelse (og yours truly fik tilranet sig en plads).

Bestyrelsen:

Suppleanter:

…hvad så nu?

Lige nu er der vist gået sommer(ferie) i den.

Men på et tidspunkt skal der selvfølgelig gang i det praktiske datafællesskab. Første trin er vist en fornuftig e-mail løsning. Hvad der derefter komme af data-hosting, Dropbox alternativ eller lignende må tiden vise.
Hvilke konkret tekniske løsninger der skal benyttes, hvor data skal hostes osv. vil jeg slet ikke forholde mig til, men det er min oplevelse at der er blevet tænkt en del over dette af folk med mere teknisk indsigt end jeg.

Bestyrelsen skal nok også afholde et møde, forholde sig til eventuel økonomi og lignende.

Der bør nok også oprettes en hjemmeside, med mere udførlig kontakt-info, mail-lister osv. Det arbejde er vist også så småt sat i gang.

Hvis du har lyst til at være med er det letteste nok at holde øje med hjemmesiden data.coop, hvor der sikkert dukker yderligere info op i den nærmeste fremtid. Alternativt kan du forsøge at at kontakte (medlemmer af) bestyrelsen.

Image by: Bob Mical

Ubuntu i Danmark (del 2 af 5)

Her fortsætter historiefortællingen om ubuntu-dk. Første del kan læses her.

Gutsy Release Party
Gutsy Gibbon blev udgivet d. 18 oktober 2007 og det blev markeret på Cafe Retro i København. Niels har igen skrevet og fotograferet. Jeg deltog ikke selv, men jeg har hørt at den offentligt tilgængelige Ubuntu computer, som fandtes (findes?) på Retro, var genstand for en grundig gennemgang – den manglede vist nogle sikkerhedsopdateringer?

Officielt LoCo Team
I november 2007 blev det danske LoCo team endeligt officielt. Vores ansøgning findes stadig derude. Hvis man kigger på hvad vi i slutningen af 2007 skrev som vores road-map for fremtiden, så har wiki.ubuntu-dk.org og ubuntu-dk.org siderne nok været dem vi har været dårligst til at indfri forventningerne til. Forhåbentlig kan vores kommende nye hjemmeside ændre på det, så ubuntu-dk.org / ubuntudanmark.dk bliver indgangsiden til alt Ubuntu relateret i Danmark.

2008
I 2008 havde vi rigtig mange aktiviteter – og vi kom i TV!

Hardy Release Party
Hardy Heron, som var den anden LTS (Long Term Support) Ubuntu udgivelse, blev fejret af Ubuntu Danmark på behørig vis i Århus i april 2008. Vi havde lånt PROSA’s lokaler – og de leverede også sandwich til frokost!
Vi fik samlet rigtig mange mennesker, havde oplæg, både meget nede på jorden Hvad er nyt i Hardy og mere avancerede, som f.eks. Mads oplæg om Multi ADM – administration af flere installationer.
Der var også lidt install hjælp og så selvfølgelig generel hygge. Der blev taget rigtig mange billeder og også skrevet lidt om det.

Enkelte fandt også en øl senere i Århus, for at afslutte dagen.
hygge-druk

Jeg tror denne Release party specielt var med til at give os blod på tanden. Vi fik samlet 50+ personer, og det var langt fra alle der var del af den hårde kerne, eller hvad vi nu skal kalde dem. Det var også første gang vi afholdt noget udenfor Københavnsområdet og var på den måde måske også med til at vise at Ubuntu DK virkelige var landsdækkende.

Følg med i morgen, hvor jeg poster 3. del af historien. Du bliver jo nødt til at høre hvad der ellers skete i 2008…

Ny bestyrelse til ‘Foreningen af danske Ubuntubrugere’

I går afholdt ‘Foreningen af danske Ubuntubrugere’ generalforsamling og valgte bl.a. en ny bestyrelse. (Referatudkast her – endeligt referat kommer fredag). Der er enkelte gengangere fra den gamle bestyrelse, men også rigtig mange nye ansigter.

Jeg blev selv valgt som formand. Bestyrelsen består desuden af:

Kasserer:

  • Niels Kjøller Hansen

Bestyrelse:

  • Christoffer Nielsen
  • Jesper Jarlskov
  • Sakse Dalum

Suppleanter:

  • Christian Arvai
  • Christoffer Bucholz

Torben Larsen blev genvalgt som revisor. Endelig blev Jesper Jarlskov valgt som ny LoCo kontaktperson. Jeg håber meget at den nye bestyrelse kan virke som en samlende og stabil kraft i foreningen.

Som jeg ser det er foreningens to største projekter i øjeblikket Ubuntu Live! i Århus til oktober / november, når Ubuntu 9.10 (Karmic Koala) udkommer, og vores nye hjemmeside.
Som det ser ud nu er vores web tilstedeværelse meget koncentreret omkring vores forum, som fungerer rigtig godt. Men som ny bruger kan det være meget svært at finde alt det andet. Vores wiki’er, hjemmesider, planet osv. er meget rodede, og lider lidt under at være vokset frem efter behov, uden hensyn til en samlet brugeroplevelse.
Forhåbentlig får vi snart en ny hjemmeside (lavet i Drupal) som kan samle alle vores forskellige ressourcer et sted, og som vil være den naturlige indgangsportal, både for nye og erfarne brugere og medlemmer af vores community.

Hvis du har lyst til at hjælpe med arbejdet med den nye hjemmeside, så hop over på hjemmeside mail listen og præsenter dig selv.

Hvis du har lyst til at arbejde med Ubuntu Live! (og måske sørge for at vi kommer i gang i bedre tid end de to sidste gange) så foregår det ovre på Events mail listen. Jeg kunne også forestille mig at Ubuntu Live! bliver et punkt på vores næste IRC møde, som er onsdag d. 20. maj.

… og hvis du har nogle helt andre ideer som skal føres ud i livet, så kom og fortæl om det på vores mail liste eller smid din ide på som punkt til et IRC møde.

Kan man være politisk uden at være partipolitisk?

Foreningen af danske Ubuntubrugere havde på vores IRC møde i søndags et forslag om at vi som forening skulle underskrive underskriftsindsamlingen mod softwarepatenter i Europa på http://stopsoftwarepatents.eu/.

Mødet endte med at beslutte ikke at skrive under som forening, men at opfordre vores medlemmer til at skrive under (referat af mødet). Så hvis du er medlem af foreningen – eller sympatiserer – så er opfordringen hermed givet videre!

Men forslaget viser også at vi har en udfordring foran os. På den ene side skal vi gerne være poltisk neutrale og undgå at blive rodet ind i noget parti-politisk fnidder. Vi skal ikke skræmme nye brugere væk ved at fare voldsomt frem med politisk stillingtagen. På den anden side er der nogle vigtige emner til debat for tiden, som på den ene eller anden måde markant kan påvirke det vi arbejder med, nemlig software og brug af computere og internettet. Softwarepatenter er et emne. Overvågning, logning og blokering af hjemmesider er andre. Der er snart valg til Europaparlamentet og hvordan anbefaler man de rigtige kandidater uden at falde i den gamle fælde at få skudt i skoene at Linux (og Open Source) er ren kommunisme?

718933691_2b0100d6d4_o-1
(Billede fundet her.)

Hvor langt kan man som politisk neutral forening tillade sig at gå? Hvordan klarer andre foreninger derude balancegangen mellem parti-politisk neutralitet på den ene side og ønske om at påvirke vigtige beslutninger på den anden?

Friskt blod til Foreningen af danske Ubuntubrugere

Martin, der siden foreningens stiftelse har siddet på formandsposten i Foreningen af danske Ubuntbrugere stiller ikke op til bestyrelsen på næste generalforsamling.

Så vi har brug for friskt blod i bestyrelsen.
blod
(Billede taget af Abhishek Jacob.)

Som udgangspunkt er bestyrelsens forpligtelser meget begrænsede. Men det betyder ikke at bestyrelsen bør være usynlig.
Jeg så gerne en mere aktiv bestyrelse. Ikke fordi der skal ligge flere beføjelser eller mere magt hos bestyrelsen, men jeg tror det kunne være rart for foreningen og for den danske Ubuntu brugergruppe hvis bestyrelsen var mere synlig og tog kærligt hånd om de praktiske ting, som f.eks. vores IRC møder.

Så hvis du sidder derude og har mod på at gå ind i bestyrelsesarbejdet så foregår det på generalforsamlingen søndag d. 10 maj kl. 16 i #ubuntu-dk-moede.
Sidste frist for at stille op til bestyrelsen er ved afstemningen på selve generalforsamlingen, så man kan sagtens gå og vente med at tage sin beslutning til sidste øjeblik. Men hvis du allerede nu har besluttet dig for at stille op, så kan du skrive dig på her og måske annoncerer dit kandidatur på mail listen, så andre kan nå at danne sig et billede af hvem der stiller op og afgøre med sig selv hvem de har lyst til at stemme på.

Sidste frist for at stille forslag til generalforsamlingen er 8 dage før og fristen for at komme med ændringer til vedtægterne er for længst passeret. For at kunne deltage i generalforsamlingen er det et krav at man er medlem. Meld dig ind her.

Jeg genopstiller selv som kasserer og LoCo kontaktperson.

Wikimedia Danmark

Ved en tilfældighed bemærkede jeg at der på lørdag d. 14. marts er stiftende generalforsamling i Wikimedia Danmark. Se forslag til vedtægter.
460px-wikimedia_danmark_logosvg
Jeg er selv aktiv og begejstret bruger af mange af Wikimedias projekter, specielt Wikipedia, men har aldrig rigtig involveret mig i arbejdet der ligger bag. Men jeg har stor respekt for dem der gør og jeg nyder til daglig godt af deres store arbejde.

Hvis du har lyst til at involverer dig i det danske arbejde med Wikimedia er det måske en ide at møde op på i København på Dag Hammarskjölds Allé 30 kl. 14 på lørdag d. 14. marts 2009.

Foreningen af danske Ubuntubrugere

I søndags blev den stiftende generalforsamling i Foreningen af danske Ubuntubrugere afholdt.

Jeg blev valgt som foreningens kasserer, så hvis du har lyst til at være medlem er det altså mig du skal overfører penge til. Medlemskab for resten af 2008 kan erhverves for bare 50 kr. Overfør pengene til følgende konto.

Reg. nr. 0400
Konto nr. 4014554950

Husk at sende dit Launchpad id sammen med overførslen og underskrive CoC.

Se wiki for detaljer.

Stiftende generalforsamling i… “noget med Ubuntu”

Ok, vi mangler bl.a. et navn. Men ellers er de fleste detaljer ved at være på plads til den stiftende generalforsamling som kommer til at foregå søndag d. 7. september efter det månedlige irc møde.

Vi har forslag til vedtægter og en masse andet her:
https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam/M%C3%B8der/UbuntuDKsomForening

Det største uafklarede spørgsmål er stadig spørgsmålet om kontingent. Nogen taler for intet kontingent (altså et kontingent på nul kr.) andre for et mindre kontingent på 50 kr. Selv er jeg stadig i tvivl, men hvis det ikke bliver afklaret før, så må det jo blive afklaret på den stiftende generalforsamling.

Det kunne være meget rart hvis nogen med lidt grafiske evner kunne producere en hurtig flyer der kunne hænges op rundt omkring hvor Ubuntu interesserede mennesker færdes – f.eks. universiteternes datalogi afdelinger.

Vi mangler også en lille smule nogen ‘udefra kommende’ til at være ordstyrer og stemmeoptæller (hvordan vi end beslutter os for at tælle stemmer op). Hvis det hele skal foregå efter bogen – og det skal det jo helst – er det vist god stil at have en dirigent der ikke selv er eller vil være medlem af foreningen. I hvert fald en dirigent der ikke har ambitioner om at stille op til bestyrelsen.