Hvorimod alle de, som bare sidder og plaprer løs, er i høj kurs

Marie_Key

– Efterhånden skal der ingenting til, for at folk bliver betragtet som særlinge.
Indadvendthed og blufærdighed er totalt sygeliggjort.
Hvorimod alle de, som bare sidder og plaprer løs, er i høj kurs. Og de kan ingenting! De kan bare plapre. Der er et voldsomt pres for, at alle skal være sociale hele tiden.
Men vi har jo brug for alle de små nørder, som bare gerne vil lære noget. Ellers taber vi til Kina. Men i stedet for at lade dem sidde og regne, så presser vi på for at få dem ud i skoven og klatre i træer eller til Norge og stå på ski.
Men de skal ikke stå på ski. De skal regne! Vores bruttonationalprodukt afhænger af dem, siger hun med et glimt i øjet.

Marie Key i DSB’s Ud og Se Februar 2013

Foto af Kim Matthai Leland

Mere s-more kærlighed

DSB’s s-more har ikke brillieret ved deres klare kommunikation i alle sammenhænge.
Jeg har tidligere haft lidt beef med dem om videregivelse af personlige oplysninger, og det har også til tider været svært at finde info om deres byt brugte klippekort til nye program. Den info er dog nu relativt klart tilgængelig på deres hjemmeside.

Hvad der tilgengæld er gået lidt hurtigt er deres udmelding om at denne ordning slutter den 1. juni (altså ca. om tre dage).

NB. S-mores tidligere tilbud om, at få et gratis S-more klippekort ved indsamling af 400 zoner i form af enkeltbilletter og klippekort, slutter per 1/6 2011. Derfor er det vigtigt, at du får indsendt dine zoner inden udgangen af maj 2011.
http://www.s-more.dk/web/faces/public/exo/spoergsmaal_og_svar

Hvis man har afmeldt sig deres nyhedsbrev, eller ikke lige læste det nederste P.S. i deres nyhedsbrev udsendt 3. maj, så har man ikke fået noget varsel om dette overhovedet.

P.S. Zonesamler erstatter S-mores tidligere tilbud om at få et gratis 2-zoners klippekort ved indsamling af 400 “brugte” zoner i form af brugte klippekort. Det “gamle” Zonesamler slutter per 1/6 2011 og herefter giver fysiske klippekort ikke længere mulighed for frirejser.

Så hvis du sidder derude med en masse brugte klippekort, så er det altså nu de skal indsendes!

Go’ weekend :)

Man skal indrømme sine fejl…

Jeg skal være den første til at indrømme, når jeg har taget fejl.

Jeg har tidligere beskyldt DSB S-more for at videregive mine personlige oplysninger. Efter en (behagelig) samtale med en medarbejder i Datatilsynet har jeg nu fået afklaret at der er juridisk forskel på at videregive oplysninger og overdrage oplysninger. DSB (og andre) må gerne overdrage oplysninger til 3. part, f.eks. i forbindelse med analysearbejde, som DSB lige så vel kunne udføre internt. Denne 3. part må dog ikke bruge personoplysningerne i andre forbindelser end til den ene opgave, som de er blevet hyret til og skal, så vidt jeg forstod, destruere data når deres job er udført. DSB har altså juridisk set ikke overdraget mine (og andres) personlige oplysninger til 3. part.

Det ændrer dog ikke på at 3 udgaver af den samme mail er for meget, og på grænsen til spam. Jeg mener stadig heller ikke at det var specielt elegant, at afsender adressen på de oprindelige mails tilhørte Wilke, når man tænker på formuleringen i den oprindelige aftale med DSB S-more.
dsb

og du modtager kun information fra DSB S-tog

Men det lader ikke rigtig til at der ellers er noget at komme efter. Moralsk føler jeg stadig at DSB har overtrådt den aftale jeg har indgået med dem, men juridisk er det nok svært at føre bevis for.

Endnu et svar fra DSB

Fredag d. 9. oktober fik jeg (efter en måneds ventetid og en enkelt rykker) endnu et svar fra DSB, i forbindelse med min tidligere henvendelse angående deres videregivelse af personlige oplysninger til 3. part.

Kort fortalt har DSB videregivet mit navn og min e-mail til Wilke (et analysefirma) for at Wilke kan udføre en brugerundersøgelse for DSB. Dette strider mod den aftale jeg har indgået med DSB S-More, hvor DSB lover ikke at videregive mine oplysninger.

Svaret jeg fik fra DSB følger her:

Hej Søren

I S-more videregiver vi under ingen omstændigheder de oplysninger, som vi ligger inde med om vores kunder. Vi har imidlertid indgået et samarbejde med Wilke i forbindelse med en kundeundersøgelse. Alle medlemmer i S-more, der har været logget ind indenfor de sidste 4 måneder, bliver tilbudt at være med i undersøgelsen. Formålet med undersøgelsen er, at vi kan blive endnu bedre til at servicere vores S-more-kunder. Af tekniske årsager kommer Wilke til at stå som afsender på e-mailen, men undersøgelsen omhandler udelukkende medlemskabet i S-more, og det er S-more som står bag undersøgelsen.

Som undskyldning på denne uklarhed i afsenderinformation, vil vi gerne sende dig et S-more klippekort til S-toget. Hvor ønsker du dette sendt til?

Med venlig hilsen

S-More
www.dsb.dk/s-more

Så hvis man har modtaget den oprindelige mail, ligesom mig, så kan det være der er et gratis klippekort at score, hvis man henvender sig og klager.

Jeg er dog ikke tilfreds med deres svar. De benægter at have videregivet mine personoplysninger, selvom det er tydeligt at det er det der er sket.

Mit svar til DSB (sendt i dag) kan læses her:

Hej S-More

Nej, det er simpelthen ikke godt nok. I skal ikke forsøge at gemme jer bag en “Af tekniske årsager kommer Wilke til at stå som afsender på e-mailen” formulering.

For det er ikke kun som afsender der står Wilke Online. Det handler også om at mailen er blevet afsendt af Wilke. Fra mail-header’en på den mail jeg har modtaget:

Received: from mail.wilke.dk (mail.wilke.dk [77.233.229.244])

Den oprindelige mail er altså afsendt af Wilke. For at de skal kunne sende en mail til mig må de have fået mit navn og e-mail et sted fra. I har altså videregivet mit navn og min e-mail adresse til Wilke. Om de skal bruge det til en kundeundersøgelse for jer eller noget helt 3. er jeg fuldkomment ligeglad med. I sidste ende har I videregivet oplysninger om mig til en 3. part, i klar modstrid med den aftale jeg har indgået med jer.

Jeg minder om at jeg på jeres hjemmeside har sat hak udfor:

Ja tak, jeg vil gerne modtage relevant information om ’S-more’ på e-mail. DSB S-tog videregiver ikke dine oplysninger, og du modtager kun information fra DSB S-tog

Der står ikke nogen undtagelse om at når det drejer sig om en brugerundersøgelse, så må I gerne videregive oplysningerne. Nej, der står “DSB S-tog videregiver ikke dine oplysninger, og du modtager kun information fra DSB S-tog“. I kan ikke løbe fra at I i dette tilfælde har videregivet mine personlige oplysninger.

Jeg syntes det er sølle at I forsøger at bestikke mig med et klippekort, og jeg syntes det ville klæde jer hvis I ville indrømme jeres fejl, i stedet for at tale udenom.

Mvh.
Søren Caspersen

Svar fra DSB

Jeg har i dag fået svar fra DSB, på min mail angående videregivelse af mine oplysninger til 3. part. Eller, det er jo ikke et endeligt svar, men de er opmærksomme på at der er et problem og det er vel fair nok at de lige skal bruge lidt tid på at finde en fornuftig løsning.

Det spændende bliver om løsningen bliver for mig eller for alle. Jeg er jo ikke den eneste hvor de har brudt den aftale der er indgået om håndtering af personlige oplysninger.

Jeg venter i spænding….

Kære Søren

Vi beklager dette meget, og jeg har taget problemet videre. Vi vil kigge på det, og finde en løsning på problemet.

Med venlig hilsen

S-More
www.dsb.dk/s-more

________________________________

Fra: Søren Bredlund Caspersen [mailto: klip ]
Sendt: ti 08-09-2009 15:45
Til: DSB Fordelskort
Cc: klip wilke.dk
Emne: Fwd: Reminder – Invitation til deltagelse i S-more forbrugerpanel

DSB s-more og e-mail

Ja, jeg ved godt, at der er vigtigere ting i verden end det denne blog post vil beskæftige sig med. Egentlig burde jeg trække på skuldrene, sige Nåh ja, det gør jo ikke noget til mig selv og så gå ud og nyde det gode vejr. Men nogen gange er det så dejligt befriende at skrive en klage… og endnu mere befriende at kunne dele den med hele internettet (eller, måske ikke hele internettet, men så i hvert fald de faste læsere af min blog). Så hvis en lidt mavesur klage over noget som i bund og grund er ligegyldigt ikke er hvad du har lyst til at bruge din tid på nu, så smut videre…

Jeg er medlem af DSB s-more (som giver forskellige fordele i forbindelse med brug af s-tog og nogle tilbud på tog rejser med DSB). I den forbindelse har jeg sagt ja til at modtage nogle e-mail med forskellige info fra tid til anden. Det jeg helt præcist har klikket Ja tak til er:

Ja tak, jeg vil gerne modtage relevant information om ’S-more’ på e-mail. DSB S-tog videregiver ikke dine oplysninger, og du modtager kun information fra DSB S-tog

De fleste tilbud jeg har modtaget har ikke lige været super relevante for mig. Billetter over Storebælt for 2 voksene og 4 børn er ikke noget jeg køber specielt ofte og derfor er rabat på disse ikke så spændende. Men jeg har sagt ja tak, og nogle af tilbudene har da måske også været spændende nok. Så det er helt i orden at de sender dem til mig.

Men da jeg i dag for 3. gang modtog en invitation til S-more panelet syntes jeg de har trukket den lidt for langt. Så jeg har forfattet nedenstående mail til S-more og Wilke Online. Du er velkommen til at læse med:

Kære S-more og Wilke Online

Der er to ting der irriterer mig ved de mails jeg har modtaget fra Wilke Online.

1)

På min s-more side har jeg sat ‘hak’ udfor følgende:

Ja tak, jeg vil gerne modtage relevant information om ’S-more’ på e-mail. DSB S-tog videregiver ikke dine oplysninger, og du modtager kun information fra DSB S-tog

Hvordan kan det være at jeg modtager en mail fra Wilke Online, som så
vidt jeg kan se ikke er den del af DSB?
Forklar mig venligst hvordan dette ikke er en videregivelse af mine
oplysninger (som minimum mit navn og min e-mail)?

2)

Yderligere er det lykkedes for jer at sende den samme besked tre gange
og på den måde behandler mig som en person, der ikke er i stand til at
tage selvstændige beslutninger.

27. august modtog jeg en invitation om deltagelse i jeres forburgerpanel.

Jeg var ikke specielt interesseret (og yderligere var jeg på ferie) –
jeg reagerede altså ikke, og klikkede ikke på det medsendte link.

1. september sendte i en “Reminder” med samme tekst som den
oprindelige invitation og så tilføjet et “Du har stadig mulighed for
at deltage.” i toppen og endelige i dag, d. 8. september, modtager jeg
den samme “Reminder” igen.

Hvor længe havde i tænkt jer at blive ved med at sende mig disse
påmindelser? Har i tænkt over at det måske ikke er alle der har lyst
til at deltage i jeres undersøgelse?
Hvad er det der får jer til at tro, at når jeg ikke reagerede første
og anden gang, så har jeg sikkert lyst 3. gang? Havde I tænkt jer at
blive ved med at spørge indtil jeg sagde ja?

Mvh.
Søren Caspersen

———- Forwarded message ———-
From: Wilke Online
Date: 2009/9/8
Subject: Reminder – Invitation til deltagelse i S-more forbrugerpanel
To: Søren Bredlund Caspersen

Kære Søren Bredlund Caspersen

Du har stadig mulighed for at nå at deltage i undersøgelsen.

DSB S-tog arbejder hele tiden med at forbedre S-more, derfor har vi
brug for dine input, da de betyder meget for vores muligheder for at
gøre S-more bedre.

For at sikre sig at S-more hele tiden indeholder de mest relevante
fordele, ønsker DSB S-tog at etablere et forbrugerpanel med S-more
medlemmer. DSB S-tog har valgt at samarbejde med Wilke om at etablere
og administrere panelet.

Som medlem af panelet vil du blive inviteret til at deltage i
undersøgelser ca. hver 2. måned. For hver undersøgelse du besvarer,
modtager du point, som du kan bruge til indkøb i Wilkes online shop
og/eller lodtrækning af effekter fra S-more. Du kan til enhver tid
melde dig ud af panelet, og dine besvarelser er 100% anonyme og vil
aldrig blive videregivet til tredjemand.

Klik venligst på nedenstående link for at deltage i undersøgelsen og i
S-more panelet.

http://survey.trictrac.com/servlet/trictrac?e= KLIP

På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen

DSB S-tog/S-more/Wilke Online

Klippekort – de nye tomme flasker?

Jeg har lige meldt mig ind i DSBs nye fordelsprogram S-more. Primært pga. det gratis 2 zoners 10-turs klippekort der følger med.

På siden med ‘Fordele og rabatter‘ kan man bl.a. læse:

Som medlem af S-more kan du få et 2-zoners 10-turskort til S-toget ved at ”samle zoner” med S-klip. Husk blot at gemme dine brugte klippekort.

Når du har samlet 400 ’brugte’ zoner, så put dem i en konvolut og send den til os på Nørreport Station. Derefter får du et 10-turskort til 2 zoner med posten inden for 5 arbejdsdage.

Eksempel
Et brugt 2-zoners klippekort giver for eksempel 20 zoner (10 x 2 = 20 zoner).

Send dine ”brugte zoner” til: Direkte Salg, Nørre Voldgade 13, 1358 København K, Att.: S-More

Et 2 zoners klippekort har en værdi af 125 kr., så hvis man samler 20 2 zoners klippekort har man altså ‘tjent’ 125 kr., eller 6,25 pr indsamlet klippekort. Prisen er selvfølgelig endnu bedre hvis man finder / bruger 10 turs kort med flere end 2 zoner.

Så vidt jeg kan se er der intet krav om (og ingen måde at kontrollere på) at kortene er brugt personligt, så næste gang du ser et brugt 10 turs kort kan du overveje om du vil samle det op… ville du samle en 5’er op hvis du så den ligge på jorden?