Kritik af Lectio

Dette blog-indlæg tjener to formål.

Primært er jeg efterhånden blevet lidt… bitter (i mangel af et bedre ord) på Lectio, og har brug for at få lidt luft ved at formulere min kritik. (Hey, det er en privat blog, ingen tvinger dig (forhåbentlig) til at læse med).
Sekundært håber jeg i mit stille sind at få nogen provokeret til at tage kampen op og give Lectio lidt sund konkurrence.

Hvad er Lectio?

Lectio er et web-baseret studieadministrations-system, som benyttes af størstedelen af de danske gymnasier.

Lectio benyttes af eleverne til at se deres eget skema, undersøge hvilket lokale de skal være i, se hvilket fag de skal have, hvilke lektier de har for, aflevere opgaver og modtage og sende beskeder til andre elever og lærere.

Af lærerne benyttes Lectio til stort set de sammen ting. Altså svare på de evige spørgsmål: “Hvor skal jeg være i næste modul?“, “Hvilket hold skal jeg have?“, “Har Ib fra 1.a afleveret sin seneste opgave?” osv.
Yderligere benytter lærerne systemet til at registrere fravær, give karakterer, planlægge længere forløb (eller dokumentere planlægning af forløbene) osv.

Endelig kan Lectio benyttes af skolens ledelse og administration til opgaver som timeregnskab, eksamensplanlægning og koordinering af elev(forældre)-konsultationer.

(Lectio kan meget mere end jeg nævner her, men dette skulle give alle læsere en følelse af hvad det er for en type system jeg taler om.)

Hvem er jeg?

Det virker dumt at skulle præsentere sig selv på sin egen blog, men hvis der skulle komme en tilfældig ny læser forbi (velkommen til…), så er jeg:

  • Gymnasielærer ansat på Gefion Gymnasium og i den forbindelse bruger af Lectio.
  • Varm tilhænger af fri software og åbne standarder.

Jeg har ingen insider viden om aftalen mellem min arbejdsplads og Lectio. Specielt har jeg

  • ikke været forbi ledelsen / administrationen på Gefion Gymnasium med de tanker jeg giver udtryk for i denne blog-post, og
  • jeg har ikke været forbi økonomi-kontoret for at finde ud af præcist hvor stor en del af skolens budget der spenderes på Lectio.

Jeg udtrykker altså på ingen måde min skoles holdning, og alle tal, påstande osv. som præsenteres (uden fornuftig kilde) er udtyrk for min personlige holdning og gætværk.

Hvad virker?

Web-skemaet hos Lectio virker rigtig godt. Det er tydeligt for mig (og eleverne) hvor jeg skal være henne, hvornår jeg skal være der, hvilket fag der skal undervises i, og hvem der skal være tilstede, udover mig.

En del af de andre funktioner virker også godt nok, f.eks. muligheden for at knytte et dokument til et modul eller en begivenhed, at registrere fravær osv.

Jeg skal også understrege at MaCom (firmaet bag Lectio) sikkert bruger meget tid og mange ressourcer på at leve op til de forskellige krav som stilles til den slags systemer.
Da Lectio kan bruges til at håndtere bl.a. elevernes karakterer stilles der garanteret forskellige krav fra Ministeriet om hvordan disse data kan og skal opbevares, hvordan data skal gøres tilgængelig osv. Det ved jeg meget lidt om, men da jeg ikke har hørt nogen skræk-historier antager jeg at den del virker fint.

Hvad virker mindre godt?
Eller: “Hvad virker skidt? Eller, hvorfor er jeg bitter?

  1. Ingen skema-eksport
    Der er andre ting i mit liv end mit arbejde (og heldigvis for det).
    Jeg har en kalender hvor jeg forsøger at skrive (næsten) alt jeg har planlagt ind, fordi det er med til at give mig et overblik over min dagligdag.
    Jeg får et problem når jeg vil skrive mit arbejds-skema ind i min (elektroniske) kalender, for Lectio tillader ikke at man eksportere sin kalender i et fornuftigt format. (Der er faktisk ingen mulighed for at eksportere data, ej heller i et ufornuftigt format.)

    (Jeg kan forestille at enkelte læsere måske sidder lidt med en hvad så? følelse. Det kan da ikke være svært ved skoleårets start at skrive et skema ind, og så fortælle kalenderen at dette skema gentages, indtil skoleåret er omme. Og det ville sikkert have virket for en god del år siden, men hverdagen i den danske gymnasieskole er at der er meget få faste moduler. Hver uge byder på sin nye overraskelse – lokale-bytninger, aflyste og flyttede moduler hører til gymnasielærerens (og gymnasieelevens) hverdag, ikke til undtagelsen.)

    Det kunne altså være ganske nyttigt at have et link jeg kunne smide efter min google-kalender, og således altid have mit rigtige skema ved siden af mine private aftaler.

    Der har været forsøg på at lave sådanne skemaer (det er trods alt ikke umuligt at aflæse systemet i opbygningen af Lectios skema-sider, og så høste disse, for at producere en .ical fil, eller lignende). Men Lectio tillader det ikke. Se bl.a. blokade af lektioner hos Lektioner (dødt link: http://lections.coderer.com/blog/2011/11/blokade-af-lektioner/) og It-firma anklages for at misbruge monopol på gymnasier hos Version2.

    Min analyse er at de ser en (kommende) mulighed for at udbyde et nyt produkt, og de vil selvfølgelig ikke afgive muligheden for (kommende) fortjenester.

  2. Ringe besked system

    Lectio har en indbygget besked-funktion. Det er oplagt nødvendigt at kunne kommunikere med hinanden på en uddannelses-institution. De fleste gymnasier vælger at benytte Lectios indbyggede besked funktion til dette.
    Fra et teknisk synspunkt mener jeg det burde være oplagt at give alle elever (og lærere) en e-mail adresse, og så være færdige der.
    Problemet opstår når eleverne glemmer deres kodeord, kommer til at sende dumme beskeder fra deres skole-email og når folk begynder at modtage spam. Derfor giver det måske mening at have et integreret besked-system, som er lukket af fra omverdenen og som man er relativt sikker på at eleverne læser. (Eller, som man er relativt sikker på at eleverne ser, når de undersøger hvilket lokale de skal være i.)

    Lectios indbyggede besked-system lider dog blandt andet under følgende:

    • Der mangler en søge funktion. Jeg modtager ca. en håndfuld nye beskeder hver dag. Langt størstedelen er ikke vigtige, men enkelte er og enkelte går det først senere op for mig var vigtige. Der findes ingen søgefunktion(!). Man kan ikke søge efter afsender eller besked indhold.
      Man kan navigere efter tidspunkt for seneste besked i besked-tråden, og man kan sortere alle sine beskeder efter afsender af første besked i tråden og afsender af sidste besked i tråden. Så kan man løbe igennem alle beskeder fra den elev/kollega, som man tror sendte den oprindelige besked man leder efter og håbe på det bedste.
      Men man kan ikke søge på en tekst-streng i beskeden (ej heller i beskedens emne-felt) og man kan ikke se en besked-historik mellem en selv og en bestemt elev eller kollega.
    • Der mangler yderligere mulighed for sortering / markering. I øjeblikket kan beskeder være markeret som læst, ikke læst og med flag.
      Dette passer dårligt til min arbejdsgang med f.eks. min personlige mail, hvor jeg læser beskeder, arkiverer dem hvis når jeg er færdige med dem, men beholder dem i min indbakke hvis der er behov for at jeg følger op på dem.
  3. Dårligt samarbejde med eksisterende systemer
    Dette er ikke et punkt som direkte volder mig problemer i min dagligdag, men da Lectio oplagt ønsker at overtage så mange arbejdsopgaver på de forskellige skoler som muligt, er samarbejde med eksisterende systemer sjældent i højsædet. Ligesom med den tidligere nævnte manglende eksport af skema-oplysninger, så er Lectio på ingen måde kendt for at virke specielt godt sammen med andre systemer eller have fornuftige eksport/integrations muligheder.
  4. Uoverskuelig dokument-deling
    Lectio kan bruges til deling af dokumenter og her er systemet tungt at danse med. Struktur i et stort antal dokumenter skal selvfølgelig komme fra systemets brugere, men det er langt fra mit indtryk at web-brugergrænsefladen er medvirkende til at styrke overblikket, når man arbejder med flere dokumenter end kan tælles på en hånd.
  5. Ustabil hosting
    Lectio er ikke kun Lectio programmet, det er en pakke hvor man får hosting med i købet. Can’t have one, without the other…

    I en periode fra omkring før efterårsferien har Lectio været udsat for DDoS hacker angreb.
    Det har i perioder f.eks. været svært/umuligt at få afleveret en opgave eller sendt en besked. Yderst frustrerende for elever som ønsker at aflevere en opgave før afleveringsfristen udløber…

    Fra et bruger-perspektiv ser det ud til at at problemet har fået lov til at stå på, uden forbedringer.
    Jeg har ingen viden om hvad Lectio konkret har gjort for at udbedre situationen, men på 3 uger skulle det ikke være umuligt at få forbedret sin hosting-situation betragteligt.
    At Lectio ikke har fået løst problemet indenfor 3 uger antyder for mig at de er så sikre på deres kunder, at de ikke rigtig gider gøre noget alt for omkostningsfuldt ved problemet.
    Jeg kan tænke på meget få hosting firmaer hvor 3+ ugers ustabil service ikke ville få kunderne til kraftigt at overveje skift til en anden udbyder. Lectio kan så glæde sig over at de ikke rigtig har nogen konkurrenter…
    Da brug af Lectio systemet og hosting af systemet købes og sælges som en samlet pakke er kunderne godt og grundigt låst fast hos Lectio.

    Det kan godt være at studie-administrationssystemer til de danske gymnasier er et lille marked, men er det virkelig så lille at der kun er plads til en spiller?

Hvilke muligheder er der for konkurrence?

I meget runde tal er der 130 gymnasier som benytter Lectio, og de betaler hver 50.000 kr. om året for det.
Det giver ca. 6,5 million kr. om året.
Jeg er bevidst om at det ikke er realistisk at få alle gymnasier til at skifte til et alternativt system, men hvis man mener at man kan levere et bedre og/eller billigere produkt, så er der i øjeblikket en kage på et par millioner det skulle være muligt at få en bid af…

Photo by: Paul Pehrson

(Ærligt talt har jeg ingen anelse om hvad udvikling af et system med denne grad af kompleksitet vil koste, det kan selvfølgelig sagtens være at det på ingen måde kan forsvares økonomisk at begive sig ind på dette marked…)

Mit Fri-Software-hjerte håber selvfølgelig på at der kan blive udviklet et fornuftigt frit system, hvor skolerne i sidste ende betaler for hosting og konkret udviklingsarbejde, som de vurderer at de har brug for.
Hvis hostingen er for dårlig kan de snuppe deres kildekode, deres data og forhåbentlig finde en anden udbyder, som er villig til at til at levere et bedre produkt.
Som det ser ud nu er de fleste gymnasier stavnsbundne til Lectio, like it or not!

The never ending story…

Peter Toft har talt om det.
Siden har KanalTux (og Peter Lyberth) berørt emnet i deres 2. og 3. Hangoutcast.

The never ending story

… og tilbage i 2009 var der også debat og ideer.

Jeg taler selvfølgelig om organiseringen af det danske Open Source miljø.

Nu ser det ud til at der sker noget konkret. SSLUG, DKUUG, KLID og PROSA arrangerer et debatmøde i København på mandag d. 9. januar kl. 17. (Tilmelding og info: http://kortlink.dk/ab46.)
Som udgangspunkt ikke et møde med højtflyvende ideologiske overvejelser, men med en helt konkret problemstilling/arbejdsopgave:
Én fælles kalender for open source-aktiviteter i Danmark?

Jeg glæder mig!

Tanker om Ubuntu og Fri Software

Efter at have set et afsnit af Kanal Tux hvor de beskæftiger sig med Ubuntu kom jeg til at sætte spørgsmålstegn ved mit eget engagement i Ubuntu og det frivillige arbejde jeg laver.

(Siden sommerferien har mit rigtige arbejde taget meget af min tid, så i øjeblikket er det meget begrænset hvor meget tid jeg faktisk bruger på Ubuntu.)

Noget af den konkrete kritik som Kanal Tux (og andre) retter mod Ubuntu og Canonical er kravet om overdragelse af rettigheder til alt kode bidraget til projekter som Canonical administrerer.

Helt konkret betyder det at hvis en programmør vil bidrage kode til f.eks. Unity så skal Canonical have rettighed til at videredistribuere denne kode under en ikke fri licens. Det betyder selvfølgelig ikke at Unity ikke er fri software. Men det betyder at Canonical i fremtiden har mulighed for at benytte koden på måder som ellers ikke er tilladt ifølge GPL’en.
Med Canonicals erklærede mål om at blive en stor spiller på bl.a. markedet for håndholdte enheder kunne man sagtens forestille sig at der engang i fremtiden kommer en ‘lukket’ Unity som skal køre på forskellige mobiltelefoner eller lignende. Det er selvfølgelig juridisk helt i orden og det er Canonical i deres gode ret til. Men det gør det måske mindre tillokkende for programmører at bidrage til projektet, hvis de ikke føler at de får adgang til alle forbedringer der bliver skrevet til den givne kode.

Problemstillingen leder tankerne hen på forskellene mellem GPL og BSD licenserne. Om man har lyst til at overdrage rettigheder til sin kode til andre uden yderligere betingelser afhænger lidt simpelt sagt af om man ønsker at ens kode skal køre så mange forskellige steder som muligt, eller om man ønsker at koden (og alle tilføjelser og ændringer der skrives til den) skal forblive frie og åbne.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvad der er bedst, men blot konstatere at hvis man kommer fra en kultur og et fællesskab hvor GPL-lignende licenser er meget udbredte, så kan et krav om overdragelse af rettigheder til kode let ses som et skridt bort fra det fællesskab og for nogen måske opfattes som en provokation.

Tilbage står jeg (som i øvrigt ikke skriver kode til noget som helst og altså ikke direkte står overfor problemer med hvilken licens jeg skal vælge, da jeg ikke har noget at licensere) med nogle overvejelser.

Grundlæggende mener jeg at Fri Software er en god ide og jeg vil gerne bidrage til udbredelsen af brug af Fri Software. Jeg skriver ikke kode, så direkte programmerings-bidrag til et specifikt program / projekt er ikke en mulighed.
Jeg kan dog (og har i snart en del år med skiftende intensitet) sprede ordet, lavet organisatorisk arbejde, arbejdet med fejlrapporter og lignende.
Hvilket projekt eller program giver det så mest mening at arbejde for / med?
For mig har svaret været klart: Det projekt som jeg finder mest modent og som der er størst mulighed for at hr. og fru. Danmark vil finde brugbart. Den gennemsnitlige software-bruger er ikke interesseret i filosofiske overvejelser om licenser eller rettigheder til at ændre i programmets kode. Denne bruger vil have noget der virker og ser smart ud.
Det er min vurdering (og har været det de sidste par år) at Ubuntu er det projekt som bedst opfylder dette krav. Så Ubuntu er (stadig) det fri software projekt jeg (primært) dedikerer min tid til.

Det betyder selvfølgelig ikke at jeg føler mig bundet til Ubuntu for tid og evighed. Jeg er bevidst om at the name of the game for mig er Fri Software og hvis Canonical (og ledelsesstrukturerne i Ubuntu) bevæger sig for langt væk fra dette ideal så vil jeg nok finde andre steder at være aktiv. Ideologisk ville Debian nok være det mest oplagte valg.

Fri Software eller Fri Kultur i aften?

Hvis du er i København og ikke ved hvad du skal lave i aften, så har jeg to gode tilbud til dig, hvis du interesserer dig for Fri Software* og/eller Fri Kultur. Det sværeste bliver måske at vælge…

(For mig er valget desværre allerede truffet, da jeg skal til middag på mit arbejde.)

Ubuntu Release Party


Billede fra Ubuntu 10.10 udgivelsesfest på Klaptræet.

Hvis du er til Fri Software (mere specifikt Ubuntu), så er i dag dagen hvor Ubuntu 11.10 efter planen bliver udgivet, og det bliver fejret på Café Klaptræet i aften kl. 19. Det er en uformel sammenkomst, hvor du kan komme, drikke en juice/kaffe/øl, og snakke med andre Ubuntu entusiaster og brugere.
Det plejer at være ganske hyggeligt at mødes og høre gode bruger historier, udveksle erfaringer og måske høre lidt fra de modige beta-testere om hvad vi kan forvente i den nye Ubuntu.

Mere info kan findes på begivenhedens Facebook side.

CC Salon Copenhagen

Hvis den frie kultur og Karrierebar i Kødbyen trækker mere, så afholdes der CC Salon Copenhagen fra kl. 19.30. Her er der et mere formelt program, med 4 oplægsholdere.

Mere info:
http://www.creativecommons.dk/?p=540

CC Salon Copenhagen logo af Michelle Thorne

* Jeg ved godt at Ubuntu ikke er Fri Software i den strenge rms forstand, men overskriften blev mere elegant på denne måde.

Kod i ferien

IT- og telestyrelsen inviterer universitetsstuderende til Kod i ferien. Konceptet ligner meget Google Summer of Code, men med et dansk fokus.

Udover Open Source er der dog også fokus på at kunne bidrage til projekter som benyttes af danske offentlige myndigheder. Det virker rigtig fornuftigt at have fokus på hvordan Open Source kan hjælpe vores fælles offentlige system.

Jeg syntes det virker som et rigtig spændende initiativ, så hvis du er universitetsstuderende og har lyst til at skrive noget Open Source kode for et projekt, som benyttes af dele af det offentlige, så send dem en ansøgning!
Der er ansøgningsfrist d. 17. juni.

Ubuntu Global Jam i København 2010

Så er det igen tid til Ubuntu Global Jam.

Endnu engang mødes Ubuntu og Fri Software entusiaster for at arbejde med at forbedre Ubuntu. I weekenden d. 27. – 29. august går det løse over hele kloden – og vi er også med i Danmark.
Vi mødes i København i Labitat, men det er også muligt at være med hjemmefra med en internet forbindelse.

Man bestemmer selv hvad man har lyst til at arbejde med, men Bugs og oversættelse er de mest oplagte kandidater – det er lige til at gå til.

Så hvis du har lyst til at være med, så kom forbi H. C. Ørstedsvej i weekenden, eller log på vores irc kanal og lad os snakke om hvad du har lyst til at arbejde med.

Der er også en Facebook begivenhed man kan tilmelde sig, så vi har et gæt på hvor mange der deltager.

Og så har Mark i øvrigt annonceret at Ubuntu 11.04 får kælenavnet Natty Narwhal (hvilket kan oversættes til Fikse Narhval). Det var i hvert fald gået hen over mit hoved – men jeg har også haft travlt med mange ting de sidste par dage…

Dansk Open Source miljø

Jeg var, ligesom Martin og rigtig mange andre, til Peter Tofts BoF oplæg til OSDs Community Days i lørdags.

46160609_6e46035629
Photo by: Tudoor

Problemstillingen er simpel. Vi har en masse brugergrupper og foreninger. Disse grupper er organiseret geografiske, som f.eks. LUGs, organiseret efter programmer eller distributioner, som f.eks. Mozilla (Firefox), BSD, OpenOffice og Ubuntu eller organiseret efter specielle interesser/arrangementer, som f.eks. Friends of Open Source Days og itpol.

De har næsten allesammen en bestyrelse, en generalforsamling, et regnskab, administration af forskellige servere med mail lister, wiki sider osv. Der bliver altså lagt en masse arbejde, som måske ikke direkte fremmer de mål vi har. Der burde været noget administrativt bøvl at slippe for ved et udvidet samarbejde eller sammenlægning eller…

Skal vi så have en stor national forening, som kan stå for at opfylde juridiske krav, kontakt til kommuner og andre offentlige institutioner, virksomheder, server administration, regnskab og alt det andet?

Hvad knytter os sammen?
I første omgang er fællesnævneren Linux (distributioner) og de forskellige UNIX’er.

Men hov, hvad med Firefox og OpenOffice? Nåh ja, det er rigtigt, det er open source der er fællesnævneren.

Men der er jo ikke meget ved en masse god open source software, hvis vi ikke kan kommunikere med resten af samfundet. Så åbne standarder er vel også vigtigt… og hvad med fri kultur. Vi kan vel ikke glemme Creative Commons og Wikimedia? Uh uh, og sikkerhed og digitale rettigheder, f.eks. privatlivets fred – det er også vigtigt! Så kan vi i øvrigt (langt de fleste af os) også godt lide en god øl…

Så hvis folk har lyst til at begynde at skrive vedtægter til Foreningen til fremme af Fri og Åben Software, Fri kultur, Åbne standarder, Øl og IT sikkerhed og rettigheder i Danmark så held og lykke med det. Men jeg tror vi skal starte et andet sted…

Samtidig, et andet sted…
Som det blev nævnt til Peters BOF skal vi blive bedre til at netværke og vi skal måske også blive bedre til at hjælpe hinanden. Det kan være meget svært (specielt hvis man ikke har brugt mange år i det danske open source miljø) at overskue hvilke ressourcer der findes derude. Hvis man skal bruge noget – f.eks. lokaler – i et specielt geografisk område er det selvfølgelig altid nærliggende at kontakte den lokale LUG. Men hvis man står og mangler en oplægsholder, hosting til en webserver, kontakt til mulige sponsorer – hvor går man så hen?

Hvad hvis vi i første omgang fokuserer på det vi gerne vil? Vi vil gerne blive bedre til at kordinere og hjælpe hinanden. Så mit forslag vil være en enkelt mail liste, hvor alle kan skrive ud hvis de har en ide eller et projekt de har brug for hjælp til.
Det kan være ting som ‘Jeg har brug for en post liste til det her projekt’, ‘Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med CD uddeling i mit lokalområde. Er der nogen der vil være med eller vil hjælpe med at trykke CDer?’, ‘Jeg har brug for nogle lokaler i dette område’, ‘Jeg har brug for oplægsholdere til et møde’ osv.

Det vil (hvis ellers vi er godt til at sprede ordet om at denne liste findes) gøre det utroligt let for alle og enhver at komme i gang og få hjælp til at komme i gang, mens de kan trække på de ressourcer vi allerede har rundet omkring. Vi får en meget lav tærskel for at gå i gang, hvis man har en god ide.

Hvis sådan en liste allered findes for alle os (hvordan vi så definerer os selv), så smid gerne et link – jeg kender i hvert fald ikke til den. Hvis den ikke gør, er der så nogen der rent praktisk gør det? Altså opretter en sådan liste? (Om det er SSLUG, DKUUG, PROSA eller… er for mig flintrende ligegyldigt.)
Eller vil det blot blive endnu en liste uden indhold, som nogen skal bruge tid på at sorterer spam fra?

143609136_fec650f197
Photo by: Serena

Fugl 1: Har du fået indført Linux i din andedam endnu?

Fugl 2: Nej, men jeg er medlem af en forening der arbejder for det. Jeg går ud fra at bestyrelsen har styr på den sag.