Tak LibreOffice

LibreOffice version 4.2 er for nyligt blevet udgivet af The Document Foundation.

LibreOffice_external_logo_600px

LibreOffice konkurrerer bl.a. med Microsoft Office. LibreOffices succes kan måske bedst måles på hvordan Micrisoft reagerer og hvor meget de opfatter LibreOffice som en trussel mod deres markede.

DSC_0017

Jeg arbejder på et gymnasium hvor Microsoft tilbyder alle eleverne en gratis udgave af Microsoft Office – og den ordning er vist udbredt på mange af landets gymnasier.

Studierabat på kontorpakker har længe været normen, men det er første gang jeg hører at Microsoft ligefrem giver deres kontorpakke væk gratis til studerende.
De må naturligt føle sig pressede af LibreOffice (og Google Docs).

Så tak til LibreOffice, for at tilbyde en gratis, fri og konkurrencedygtig kontorpakke til alle.

Tusind billeder af Taj Mahal

Jeg har været i Indien…

DSC_0254-edt

… og skal forsøge ikke at gøre for meget ud af mine alt for mange lav-opløsnings billeder af et af verdens sikkert i forvejen mest fotograferede mausoleer.

This slideshow requires JavaScript.

Turen kan vel næppe betegnes som en business trip, men den var dog halvt betalt af min arbejdsplads og således også langt fra ren turist tur.

Konkret var vi 20 lærere af sted fra Gefion Gymnasium med følgende tre fokus-punkter for turen:

  • Forberedelse til studieture Jeg havde (ligesom mange af mine kollegaer) ikke været i Indien før, og endnu færre havde haft klasser med til denne del af verden. Da vi sender alle vores klasser på studietur i 2.g var turen bl.a. ment som inspiration til mulige kommende ture til denne del af Indien.
  • Inspiration til undervisning Undervisning gribes meget forskelligt an forskellige steder i verden, og det er altid spændende at se hvordan andre gør ting. Det indiske skole- og uddannelsessystem er meget forskelligt fra det danske på mange punkter, men formår på trods af de voldsomme udfordringer alligevel at producere et voldsomt antal universitets-kandidater hvert år.
  • Muligt samarbejde Vi har allerede partner-skoler forskellige steder i verden (bl.a. England og Kina), men håbet var at knytte kontakt til en Indisk skole, med henblik på både elev- og lærer-udveksling.

For (næsten) dag-til-dag rejsebreve fra turen, skrevet af de 20 deltagere (på skift), se: http://www2.gefion-gym.dk/indien/.

Her følger mine egne blandede tanker…

DSC_0133

Indien er markant anderledes end Danmark. Befolkningen er enorm. Der er mennesker, lyde og indtryk alle steder.

Vi besøgte forskellige uddannelses-institutioner og også frivillige organisationer, som hjalp de dårligst stillede med undervisning.
Alle steder, fra de velstillede elever der gik på privatskole, til de små elever der sad i et blik-skur i slummen, var min oplevelse, at eleverne var motiverede og deltog seriøst i undervisningen (som nogle steder var på fagligt niveau langt over hvad danske jævnaldrende elever beskæftiger sig med).

DSC_0272

På billedet ovenfor underviser en medarbejder fra Project Why børn fra slummen i matematik. På gaden. I solen.
De er ved at løse følgende opgave (som jeg husker den):
Et kvadrat med sidelængde 42 indeholder 9 cirkler, alle med radius 7. Der er intet overlap mellem cirklerne, og der er således tre rækker, med tre cirkler i hver. Hvor stort et areal er ikke dækket af cirkler. Regnes uden lommeregner, og med \pi=\frac{22}{7}.

Vi besøgte også verdens største sol-ur (hvor vi desværre ikke kunne komme tæt nok på skyggen, til faktisk at se den bevæge sig), hvor solens skygge skulle bevæges sig med en hastighed på omkring \frac{1 \textrm{mm}}{\textrm{sek}}.

Da vi nåede til Delhi besøgte vi bl.a. forgængeren til Taj Mahal, bygget et par generationer tidligere end den verdensberømte bygning, men med meget tilsvarende arkitektur og omkringliggende park og bygninger. Bare lidt mindre og ikke helt så prangende som Taj Mahal. Men stadig imponerende!

DSC_0286

Blandede billeder

Kritik af Lectio

Dette blog-indlæg tjener to formål.

Primært er jeg efterhånden blevet lidt… bitter (i mangel af et bedre ord) på Lectio, og har brug for at få lidt luft ved at formulere min kritik. (Hey, det er en privat blog, ingen tvinger dig (forhåbentlig) til at læse med).
Sekundært håber jeg i mit stille sind at få nogen provokeret til at tage kampen op og give Lectio lidt sund konkurrence.

Hvad er Lectio?

Lectio er et web-baseret studieadministrations-system, som benyttes af størstedelen af de danske gymnasier.

Lectio benyttes af eleverne til at se deres eget skema, undersøge hvilket lokale de skal være i, se hvilket fag de skal have, hvilke lektier de har for, aflevere opgaver og modtage og sende beskeder til andre elever og lærere.

Af lærerne benyttes Lectio til stort set de sammen ting. Altså svare på de evige spørgsmål: “Hvor skal jeg være i næste modul?“, “Hvilket hold skal jeg have?“, “Har Ib fra 1.a afleveret sin seneste opgave?” osv.
Yderligere benytter lærerne systemet til at registrere fravær, give karakterer, planlægge længere forløb (eller dokumentere planlægning af forløbene) osv.

Endelig kan Lectio benyttes af skolens ledelse og administration til opgaver som timeregnskab, eksamensplanlægning og koordinering af elev(forældre)-konsultationer.

(Lectio kan meget mere end jeg nævner her, men dette skulle give alle læsere en følelse af hvad det er for en type system jeg taler om.)

Hvem er jeg?

Det virker dumt at skulle præsentere sig selv på sin egen blog, men hvis der skulle komme en tilfældig ny læser forbi (velkommen til…), så er jeg:

  • Gymnasielærer ansat på Gefion Gymnasium og i den forbindelse bruger af Lectio.
  • Varm tilhænger af fri software og åbne standarder.

Jeg har ingen insider viden om aftalen mellem min arbejdsplads og Lectio. Specielt har jeg

  • ikke været forbi ledelsen / administrationen på Gefion Gymnasium med de tanker jeg giver udtryk for i denne blog-post, og
  • jeg har ikke været forbi økonomi-kontoret for at finde ud af præcist hvor stor en del af skolens budget der spenderes på Lectio.

Jeg udtrykker altså på ingen måde min skoles holdning, og alle tal, påstande osv. som præsenteres (uden fornuftig kilde) er udtyrk for min personlige holdning og gætværk.

Hvad virker?

Web-skemaet hos Lectio virker rigtig godt. Det er tydeligt for mig (og eleverne) hvor jeg skal være henne, hvornår jeg skal være der, hvilket fag der skal undervises i, og hvem der skal være tilstede, udover mig.

En del af de andre funktioner virker også godt nok, f.eks. muligheden for at knytte et dokument til et modul eller en begivenhed, at registrere fravær osv.

Jeg skal også understrege at MaCom (firmaet bag Lectio) sikkert bruger meget tid og mange ressourcer på at leve op til de forskellige krav som stilles til den slags systemer.
Da Lectio kan bruges til at håndtere bl.a. elevernes karakterer stilles der garanteret forskellige krav fra Ministeriet om hvordan disse data kan og skal opbevares, hvordan data skal gøres tilgængelig osv. Det ved jeg meget lidt om, men da jeg ikke har hørt nogen skræk-historier antager jeg at den del virker fint.

Hvad virker mindre godt?
Eller: “Hvad virker skidt? Eller, hvorfor er jeg bitter?

  1. Ingen skema-eksport
    Der er andre ting i mit liv end mit arbejde (og heldigvis for det).
    Jeg har en kalender hvor jeg forsøger at skrive (næsten) alt jeg har planlagt ind, fordi det er med til at give mig et overblik over min dagligdag.
    Jeg får et problem når jeg vil skrive mit arbejds-skema ind i min (elektroniske) kalender, for Lectio tillader ikke at man eksportere sin kalender i et fornuftigt format. (Der er faktisk ingen mulighed for at eksportere data, ej heller i et ufornuftigt format.)

    (Jeg kan forestille at enkelte læsere måske sidder lidt med en hvad så? følelse. Det kan da ikke være svært ved skoleårets start at skrive et skema ind, og så fortælle kalenderen at dette skema gentages, indtil skoleåret er omme. Og det ville sikkert have virket for en god del år siden, men hverdagen i den danske gymnasieskole er at der er meget få faste moduler. Hver uge byder på sin nye overraskelse – lokale-bytninger, aflyste og flyttede moduler hører til gymnasielærerens (og gymnasieelevens) hverdag, ikke til undtagelsen.)

    Det kunne altså være ganske nyttigt at have et link jeg kunne smide efter min google-kalender, og således altid have mit rigtige skema ved siden af mine private aftaler.

    Der har været forsøg på at lave sådanne skemaer (det er trods alt ikke umuligt at aflæse systemet i opbygningen af Lectios skema-sider, og så høste disse, for at producere en .ical fil, eller lignende). Men Lectio tillader det ikke. Se bl.a. blokade af lektioner hos Lektioner (dødt link: http://lections.coderer.com/blog/2011/11/blokade-af-lektioner/) og It-firma anklages for at misbruge monopol på gymnasier hos Version2.

    Min analyse er at de ser en (kommende) mulighed for at udbyde et nyt produkt, og de vil selvfølgelig ikke afgive muligheden for (kommende) fortjenester.

  2. Ringe besked system

    Lectio har en indbygget besked-funktion. Det er oplagt nødvendigt at kunne kommunikere med hinanden på en uddannelses-institution. De fleste gymnasier vælger at benytte Lectios indbyggede besked funktion til dette.
    Fra et teknisk synspunkt mener jeg det burde være oplagt at give alle elever (og lærere) en e-mail adresse, og så være færdige der.
    Problemet opstår når eleverne glemmer deres kodeord, kommer til at sende dumme beskeder fra deres skole-email og når folk begynder at modtage spam. Derfor giver det måske mening at have et integreret besked-system, som er lukket af fra omverdenen og som man er relativt sikker på at eleverne læser. (Eller, som man er relativt sikker på at eleverne ser, når de undersøger hvilket lokale de skal være i.)

    Lectios indbyggede besked-system lider dog blandt andet under følgende:

    • Der mangler en søge funktion. Jeg modtager ca. en håndfuld nye beskeder hver dag. Langt størstedelen er ikke vigtige, men enkelte er og enkelte går det først senere op for mig var vigtige. Der findes ingen søgefunktion(!). Man kan ikke søge efter afsender eller besked indhold.
      Man kan navigere efter tidspunkt for seneste besked i besked-tråden, og man kan sortere alle sine beskeder efter afsender af første besked i tråden og afsender af sidste besked i tråden. Så kan man løbe igennem alle beskeder fra den elev/kollega, som man tror sendte den oprindelige besked man leder efter og håbe på det bedste.
      Men man kan ikke søge på en tekst-streng i beskeden (ej heller i beskedens emne-felt) og man kan ikke se en besked-historik mellem en selv og en bestemt elev eller kollega.
    • Der mangler yderligere mulighed for sortering / markering. I øjeblikket kan beskeder være markeret som læst, ikke læst og med flag.
      Dette passer dårligt til min arbejdsgang med f.eks. min personlige mail, hvor jeg læser beskeder, arkiverer dem hvis når jeg er færdige med dem, men beholder dem i min indbakke hvis der er behov for at jeg følger op på dem.
  3. Dårligt samarbejde med eksisterende systemer
    Dette er ikke et punkt som direkte volder mig problemer i min dagligdag, men da Lectio oplagt ønsker at overtage så mange arbejdsopgaver på de forskellige skoler som muligt, er samarbejde med eksisterende systemer sjældent i højsædet. Ligesom med den tidligere nævnte manglende eksport af skema-oplysninger, så er Lectio på ingen måde kendt for at virke specielt godt sammen med andre systemer eller have fornuftige eksport/integrations muligheder.
  4. Uoverskuelig dokument-deling
    Lectio kan bruges til deling af dokumenter og her er systemet tungt at danse med. Struktur i et stort antal dokumenter skal selvfølgelig komme fra systemets brugere, men det er langt fra mit indtryk at web-brugergrænsefladen er medvirkende til at styrke overblikket, når man arbejder med flere dokumenter end kan tælles på en hånd.
  5. Ustabil hosting
    Lectio er ikke kun Lectio programmet, det er en pakke hvor man får hosting med i købet. Can’t have one, without the other…

    I en periode fra omkring før efterårsferien har Lectio været udsat for DDoS hacker angreb.
    Det har i perioder f.eks. været svært/umuligt at få afleveret en opgave eller sendt en besked. Yderst frustrerende for elever som ønsker at aflevere en opgave før afleveringsfristen udløber…

    Fra et bruger-perspektiv ser det ud til at at problemet har fået lov til at stå på, uden forbedringer.
    Jeg har ingen viden om hvad Lectio konkret har gjort for at udbedre situationen, men på 3 uger skulle det ikke være umuligt at få forbedret sin hosting-situation betragteligt.
    At Lectio ikke har fået løst problemet indenfor 3 uger antyder for mig at de er så sikre på deres kunder, at de ikke rigtig gider gøre noget alt for omkostningsfuldt ved problemet.
    Jeg kan tænke på meget få hosting firmaer hvor 3+ ugers ustabil service ikke ville få kunderne til kraftigt at overveje skift til en anden udbyder. Lectio kan så glæde sig over at de ikke rigtig har nogen konkurrenter…
    Da brug af Lectio systemet og hosting af systemet købes og sælges som en samlet pakke er kunderne godt og grundigt låst fast hos Lectio.

    Det kan godt være at studie-administrationssystemer til de danske gymnasier er et lille marked, men er det virkelig så lille at der kun er plads til en spiller?

Hvilke muligheder er der for konkurrence?

I meget runde tal er der 130 gymnasier som benytter Lectio, og de betaler hver 50.000 kr. om året for det.
Det giver ca. 6,5 million kr. om året.
Jeg er bevidst om at det ikke er realistisk at få alle gymnasier til at skifte til et alternativt system, men hvis man mener at man kan levere et bedre og/eller billigere produkt, så er der i øjeblikket en kage på et par millioner det skulle være muligt at få en bid af…

Photo by: Paul Pehrson

(Ærligt talt har jeg ingen anelse om hvad udvikling af et system med denne grad af kompleksitet vil koste, det kan selvfølgelig sagtens være at det på ingen måde kan forsvares økonomisk at begive sig ind på dette marked…)

Mit Fri-Software-hjerte håber selvfølgelig på at der kan blive udviklet et fornuftigt frit system, hvor skolerne i sidste ende betaler for hosting og konkret udviklingsarbejde, som de vurderer at de har brug for.
Hvis hostingen er for dårlig kan de snuppe deres kildekode, deres data og forhåbentlig finde en anden udbyder, som er villig til at til at levere et bedre produkt.
Som det ser ud nu er de fleste gymnasier stavnsbundne til Lectio, like it or not!

Har nogen set mit August?

ok, bloggen her er vist blevet lidt forsømt på det sidste. Det sker jo…

Jeg er dog i løbet af august blevet interviewet til Gymnasieskolen efter mit tidligere debatindlæg om teoretisk pædagogikum på IFPR på SDU.

Det er der kommet denne artikel ud af:
Langt fra teori til gymnasievirkelighed

og tilhørende interview med Erik Damberg:
It har passende vægt på pædagogikum.

I dag har en kursusleder så også blandet sig i debatten:
Pædagogikum er utidssvarende
Det er jo altid rart at opleve, at man ikke er den eneste der sidder med en kritik af det teoretiske pædagogikum.

Kan du se systemet?

Som del af mit år i pædagogikum følger jeg kurset Fysiske Undervisningsforsøg. Kurset giver undervisningskompetence til den eksperimentelle fysikundervisning i gymnasiet.

På kurset er jeg stødt på en lille perle fra fysik-historien. Så jeg vil benytte muligheden til at give mine læsere mulighed for lidt hjernegymnastik…

Problemstillingen er simpel. Find systemet i følgende talserie:
\begin{tabular}{|c|c|c|c|}  \hline  656.3& 486.1& 434.1&  410.2\\  \hline  \end{tabular}

Ikke helt ligetil, vel?

Hvis man ved hvad de tal repræsentere og kender den fysiske teori er det ikke helt umuligt, men da teorien blev formuleret for over 125 år siden havde man i bund og grund kun ovenstående tal og nedenstående spektrum at gå efter…


Foto af Jan Homann

Jeg kan hjælpe lidt. Rækkefølgen er ikke tilfældig. Tænk på det som en talrække som starter ved tal nr. tre. Der er altså ikke noget tal nr. et eller to i rækken.
Talrækken ser altså således ud:

\begin{tabular}{|l|c|c|c|c|c|c|c|}  \hline  n&3&4&5&6&7&8& \ldots \\  \hline  &656.3& 486.1& 434.1&  410.2&?&?&\ldots\\  \hline  \end{tabular}

Kan du se systemet endnu…?

Ok, jeg kan vist ikke trække den længere.
Det handler om brint spektret, og systemet er som følger:
Hvis hvert af de fire tal bliver divideret med \frac{n^2}{n^2-4} får man 364.56.

Jeg havde ærligt talt ikke fundet på det selv… hvad med dig kære læser?

Men det system så Johann Balmer tilbage i 1885. De fire tal er bølgelængderne af spektrallinjerne i Balmer serien for brint atomet. Den empiriske formel blev senere udvidet af svenskeren Johannes Rydberg således:
\frac{1}{\lambda}=R\Big(\frac{1}{m^2}-\frac{1}{n^2}\Big)

Historien er fyldt med dygtige mennesker, men da jeg arbejdede disse tal igennem onsdag og torsdag blev jeg ærligt talt imponeret.
Med teorien om atomers opbygning kan man sagtens argumentere i det logiske ved Balmers (og Rydbergs) opdagelser, men at se systemet ud fra de fire tal nævnt tidligere, det er altså imponerende.

Som skrevet så er jeg stødt på disse tal under min deltagelse i kurset Fysiske Undervisningsforsøg, hvor jeg (bland meget andet) har målt på spektrallinjerne fra en H_2O lampe. Kurset er i øvrigt snart slut. Jeg afleverer efter plane eksamensrapporten på mandag og så er der mundtlig eksamen efter påske.

Når FUF engang er vel overstået og mit tredages kursus i næste uge ligeså, mangler jeg således kun: en et-dages bonus workshop, det sidste besøg, som afslutter den praktiske del af pædagogikum og endelig den skriftlige TeoPæd opgave.

Bonusopgave til den fysik-interesserede læser. Identificer det grundstof som giver anledning til følgende spektrum:

Pædagogikum workshop fem

Som tidligere nævnt er jeg i dette skoleår i pædagogikum.

I starten af december var jeg i den forbindelse af sted på Workshop 4 med arbejdstitlen It i undervisning og læring. Workshoppen havde følgende overordnede formål:

Power Button

Formålet med workshoppen er at give kandidaterne en forståelse for, hvordan it kan understøtte
undervisning og læring, samt hvilke didaktiske udfordringer den nye teknologi medfører?

Generelt en vigtig problemstilling i dagens gymnasieskole!

I løbet af 2012 skal jeg deltage i yderligere to workshops (og nogle andre kurser) og den første workshop handler om skolernes særkende og miljø. (Altså, hvad er forskellen på de forskellige ungdomsuddannelser og hvilke identiteter har de enkelte skoler.)

En del af hjemmeopgaven til denne workshop lyder:

Du skal (i 5 kopier) medbringe et uddrag af din skoles hjemmeside – samt tilsvarende hjemmesider fra et par andre skoler i din egen skoleform.

Der skal altså udprintes fem kopier af en hjemmeside. Til en workshop hvor alle deltagere medbringer bærbare computere. Hvor den foregående workshop handlede om hvordan vi bedst inddrager og benytter IT i undervisningen.
… godt pædagogisk nytår herfra.

(Photo by ben dalton)

Pædagogikum

Jeg blev ansat på Gefion Gymnasium for over et år siden og det er i den forbindelse et krav for min fortsatte ansættelse at jeg gennemfører Pædagogikum.

Altså er jeg i dette skoleår startet på pædagogikum og skal senere i dag på mit første kursus. Uha hvor jeg glæder mig!

Pædagogikum kommer altså til at fylde en del i mit liv det kommende år og man kan nok ikke udelukke at jeg vil skrive en del af mine tanker om forløbet ned her på bloggen. Hvis pædagogikum specielt har din interesse (og du finder de andre ting jeg går og laver knapt så interessante) så kan du finde alle indlæg om mit pædagogikum her.
Jeg ved også af erfaring at det som vil fylde mest her på bloggen vil være de ting som går mig på, irriterer mig eller som jeg finder fjollede, unødvendige eller ligefrem uproduktive.
Det kunne f.eks. være noget gruppearbejde som jeg finder er spild af tid eller pædagogiske teoretikere som fra mit udgangspunkt lader til at snakke og snakke, uden at sige noget.
Så vær advaret – hvis du kun læser mine indlæg her på bloggen vil du sikkert få et negativt indtryk af mit pædagogikumforløb. Det er langt fra sikkert at det jeg vil dele her beskriver hele forløbet. F.eks. er jeg overbevist om at jeg vil få en masse ud af de fag-specifikke kurser og den tid jeg skal følge erfarne kollegaer rundt og følge deres undervisning (og de skal overvære mig undervise). Men det forventer jeg vil få væsentligt mindre plads her på bloggen.

Til mit første kursus forventes det at jeg læser en del tekster. Fra en af disse har jeg fundet nedenstående (efter et afsnit som forsøger at definere didaktik).

Ovenstående definition af didaktisk virksomhed medinddrager “praksis”. Herved inddrages såvel undervisningens indhold som andre forhold, der kan have indflydelse på læringsresultatet – herunder processen. Ordet “praksis” stammer fra græsk og refererer til handlen og gøren. Praksis-begrebet anvendes, hvor der er tale om menneskelig skabende eller reproducerende aktivitet. Derfor er praksis altid bundet til en samfundsmæssig og historisk virkelighed.

Når jeg læser dette – specielt den sidste del af afsnittet, så krummer mine tæer sig altså sammen… hvad er det helt præcist der står? Jeg forstår det ikke og jeg sidder tilbage med en følelse af at det er tekst og ord for tekstens og ordenes egen skyld. Men det kan selvfølgelig være jeg er blevet klogere når jeg vender hjem fra kursus…

I den anden ende af spektret er vi også blevet bedt om at orientere os i følgende pjece om Børn og mobiltelefoner:
http://www.teleindustrien.dk/Billeder/BørnMobil/111501.pdf
Jeg kan afsløre at den bl.a. handler om hvordan jeg som forældre skal vælge det rette abonnement til mit barns mobiltelefon. Det er selvfølgelig en stor og vigtig beslutning, men relevansen for mig som gymnasielære (uden børn) er måske begrænset.

… og så er jeg vist også i den rette positive frame of mind til at få maksimalt udbytte af mit første pædagogikum-kursus.

Big news everyone – studies – Gefion Gymnasium and home

If you know me really well in real life, none of the news in this blog post will really be news to you.

If you follow my Twitter feed (or Facebook), some of this news will be old news to you, but there is still one big surprise – do read on to the end.

If you only follow my life through this blog… well, stand by for the most content rich post since… ever?

Studies

So, at April 7 I finally defended my thesis – and passed! So that marks the conclusion of my many years as a student at the University of Copenhagen and my work towards my Master degree in Mathematics.

To make it official, my diploma arrived on the 21th of July, much to my surprise. There have been many stories of people, who have waited over a year to receive their diploma. It would seem that I have either been lucky, or that some of the problems, that have haunted the administration at the University, have been cured recently.

Work

After a few weeks of looking I also found myself a job. So although the first two and a half week is considered vacation, according to my contract I officially start work at the Gefion Gymnasium on August first. I’m really looking forward to starting my new life, where student is no longer my primary profession, but where I am now a teacher.
Feel free to wish both me and my coming students good luck!
(And if any of my future students read this… don’t you have something more important to do? I’m sure you have some homework you haven’t finished!)

Gefion Gymnasium is a merger between Øster Borgerdyd and Metropolitanskolen. I have been told that the new facilities should be of very high quality, but have unfortunately not seen them yet.


Photo by: Thomas Angermann

When watched from from the outside, the GeoCenter building always gives me associations to Germany in the late 1930’s. However that feeling hasn’t followed me inside, when I have been there. (The building also houses parts of the University, so I have been there in that capacity a few times.)

Photo by: seier+seier

Home

Finally I have been looking for a bigger place to live with two friends for some time now, and we have finally found a big apartment in Østerbro.
So I will be moving quite a lot of my things tomorrow, if all goes as planed, and then when I return from vacation, I will move the rest of my stuff, so I will be all moved in (and out) by late August.

Of course Østerbro is further away from the city center than my current apartment, but the new apartment will give me (and the two other guys) a lot more space, and we will have some opportunities to do something really great with the shared rooms.

All in all I am really looking forward to moving to Østerbro, and making that my new home, although the last couple of days have been quite fast-paced. It took less than a week from we saw the apartment first time until we signed the lease.