Tak LibreOffice

LibreOffice version 4.2 er for nyligt blevet udgivet af The Document Foundation.

LibreOffice_external_logo_600px

LibreOffice konkurrerer bl.a. med Microsoft Office. LibreOffices succes kan måske bedst måles på hvordan Micrisoft reagerer og hvor meget de opfatter LibreOffice som en trussel mod deres markede.

DSC_0017

Jeg arbejder på et gymnasium hvor Microsoft tilbyder alle eleverne en gratis udgave af Microsoft Office – og den ordning er vist udbredt på mange af landets gymnasier.

Studierabat på kontorpakker har længe været normen, men det er første gang jeg hører at Microsoft ligefrem giver deres kontorpakke væk gratis til studerende.
De må naturligt føle sig pressede af LibreOffice (og Google Docs).

Så tak til LibreOffice, for at tilbyde en gratis, fri og konkurrencedygtig kontorpakke til alle.

Flickr igen brugbart

Jeg var rigtig glad for Flickr for mange år siden.

2271154446_fba9d1cc34_n

Specielt var jeg glad for muligheden for at licensere mine billeder under en Creative Commons licens, så andre (potentielt) kan få nytte af billederne.
Når jeg prædiker fri kultur giver det også god mening at følge op ved selv at frigive hvad jeg producere under en fri licens. (Selvom kvaliteten af mine billeder selvfølgelig kan diskuteres. Det fleste bliver taget med mobiltelefon uden nærmere overvejelser om lys osv…)

Jeg stoppede dog med at lægge billeder op på Flickr da jeg ramte loftet på 200 billeder.
Siden har jeg ikke rigtig haft et sted på nettet til mine billeder.
Jeg har lagt enkelte billeder op her på min blog, men jeg mener ikke blog-software er brugbart til billed-hosting i større stil.

Jeg har også lagt billeder (specielt fra sociale sammenkomster og fester) op på Facebook. Jeg har ikke været glad for at give Facebook rettighed til at bruge mine billeder og har også savnet mulighed for at dele og benytte billederne udenfor Facebooks rammer.

Men nu er Flickr blevet relanceret med en terabyte(!) gratis plads til alle brugere, og jeg ser det i hvert fald indenfor den nærmeste fremtid som stedet for mig at placere mine billeder online.

Så nu skal jeg bare finde ud af hvilke billeder, som jeg har taget indenfor de sidste 3-4 år, jeg ønsker at lægge på Flickr.

Du kan finde mine billeder her….
http://www.flickr.com/photos/32919408@N00/

…og her skulle gerne være et slideshow fra min tur til Indien i januar 2013…

flickr Photo by Alexander Kaiser.

RSS læser Liferea – alternativ til Google Reader

Google har tidligere i denne uge annonceret at de slukker for Google Reader til sommer.

Jeg har været glad for at bruge Google Reader til at følge udvalgte RSS feeds, men der findes alternativer og selvom beslutningen om at lukke Reader overrasker mig, så er jeg hverken sur eller bekymret.

Efter korte overvejelser er det gået op for mig at jeg faktisk ikke bruger Reader ret ofte væk fra min desktop computer. Så cloud-aspektet af en RSS-læser er egentlig ikke synderligt vigtigt for mig.
Mit valg af ny RSS-læser er faldet på Liferea (som jeg også har benyttet tidligere).

Hvis jeg på et senere tidspunkt skulle finde ud af at jeg må have min RSS-læser med mig i skyen skulle det ikke være umuligt enten at finde et andet værktøj, eller synkronisere konfigurationsfilerne gennem Ubuntu One, og således synkronisere feed-listen og oversigten over læste artikler mellem mine forskellige computere.

Installationen gik yderst smertefrit og under importeringen af mine gamle feed-list fik jeg også mulighed for at slette gamle og døde links.

Importeringen af mine gamle feeds krævede dog et enkelt trick. Fra Google Takeout fik jeg en subscriptions.xml fil.
Den skulle lige omdøbes til subscriptions.opml før Liferea ville åbne og importere den.

Men derefter gik alt fint og jeg har nu mine feeds klar til læsning lokalt gennem Liferea når jeg ønsker.

Kritik af Lectio

Dette blog-indlæg tjener to formål.

Primært er jeg efterhånden blevet lidt… bitter (i mangel af et bedre ord) på Lectio, og har brug for at få lidt luft ved at formulere min kritik. (Hey, det er en privat blog, ingen tvinger dig (forhåbentlig) til at læse med).
Sekundært håber jeg i mit stille sind at få nogen provokeret til at tage kampen op og give Lectio lidt sund konkurrence.

Hvad er Lectio?

Lectio er et web-baseret studieadministrations-system, som benyttes af størstedelen af de danske gymnasier.

Lectio benyttes af eleverne til at se deres eget skema, undersøge hvilket lokale de skal være i, se hvilket fag de skal have, hvilke lektier de har for, aflevere opgaver og modtage og sende beskeder til andre elever og lærere.

Af lærerne benyttes Lectio til stort set de sammen ting. Altså svare på de evige spørgsmål: “Hvor skal jeg være i næste modul?“, “Hvilket hold skal jeg have?“, “Har Ib fra 1.a afleveret sin seneste opgave?” osv.
Yderligere benytter lærerne systemet til at registrere fravær, give karakterer, planlægge længere forløb (eller dokumentere planlægning af forløbene) osv.

Endelig kan Lectio benyttes af skolens ledelse og administration til opgaver som timeregnskab, eksamensplanlægning og koordinering af elev(forældre)-konsultationer.

(Lectio kan meget mere end jeg nævner her, men dette skulle give alle læsere en følelse af hvad det er for en type system jeg taler om.)

Hvem er jeg?

Det virker dumt at skulle præsentere sig selv på sin egen blog, men hvis der skulle komme en tilfældig ny læser forbi (velkommen til…), så er jeg:

  • Gymnasielærer ansat på Gefion Gymnasium og i den forbindelse bruger af Lectio.
  • Varm tilhænger af fri software og åbne standarder.

Jeg har ingen insider viden om aftalen mellem min arbejdsplads og Lectio. Specielt har jeg

  • ikke været forbi ledelsen / administrationen på Gefion Gymnasium med de tanker jeg giver udtryk for i denne blog-post, og
  • jeg har ikke været forbi økonomi-kontoret for at finde ud af præcist hvor stor en del af skolens budget der spenderes på Lectio.

Jeg udtrykker altså på ingen måde min skoles holdning, og alle tal, påstande osv. som præsenteres (uden fornuftig kilde) er udtyrk for min personlige holdning og gætværk.

Hvad virker?

Web-skemaet hos Lectio virker rigtig godt. Det er tydeligt for mig (og eleverne) hvor jeg skal være henne, hvornår jeg skal være der, hvilket fag der skal undervises i, og hvem der skal være tilstede, udover mig.

En del af de andre funktioner virker også godt nok, f.eks. muligheden for at knytte et dokument til et modul eller en begivenhed, at registrere fravær osv.

Jeg skal også understrege at MaCom (firmaet bag Lectio) sikkert bruger meget tid og mange ressourcer på at leve op til de forskellige krav som stilles til den slags systemer.
Da Lectio kan bruges til at håndtere bl.a. elevernes karakterer stilles der garanteret forskellige krav fra Ministeriet om hvordan disse data kan og skal opbevares, hvordan data skal gøres tilgængelig osv. Det ved jeg meget lidt om, men da jeg ikke har hørt nogen skræk-historier antager jeg at den del virker fint.

Hvad virker mindre godt?
Eller: “Hvad virker skidt? Eller, hvorfor er jeg bitter?

  1. Ingen skema-eksport
    Der er andre ting i mit liv end mit arbejde (og heldigvis for det).
    Jeg har en kalender hvor jeg forsøger at skrive (næsten) alt jeg har planlagt ind, fordi det er med til at give mig et overblik over min dagligdag.
    Jeg får et problem når jeg vil skrive mit arbejds-skema ind i min (elektroniske) kalender, for Lectio tillader ikke at man eksportere sin kalender i et fornuftigt format. (Der er faktisk ingen mulighed for at eksportere data, ej heller i et ufornuftigt format.)

    (Jeg kan forestille at enkelte læsere måske sidder lidt med en hvad så? følelse. Det kan da ikke være svært ved skoleårets start at skrive et skema ind, og så fortælle kalenderen at dette skema gentages, indtil skoleåret er omme. Og det ville sikkert have virket for en god del år siden, men hverdagen i den danske gymnasieskole er at der er meget få faste moduler. Hver uge byder på sin nye overraskelse – lokale-bytninger, aflyste og flyttede moduler hører til gymnasielærerens (og gymnasieelevens) hverdag, ikke til undtagelsen.)

    Det kunne altså være ganske nyttigt at have et link jeg kunne smide efter min google-kalender, og således altid have mit rigtige skema ved siden af mine private aftaler.

    Der har været forsøg på at lave sådanne skemaer (det er trods alt ikke umuligt at aflæse systemet i opbygningen af Lectios skema-sider, og så høste disse, for at producere en .ical fil, eller lignende). Men Lectio tillader det ikke. Se bl.a. blokade af lektioner hos Lektioner (dødt link: http://lections.coderer.com/blog/2011/11/blokade-af-lektioner/) og It-firma anklages for at misbruge monopol på gymnasier hos Version2.

    Min analyse er at de ser en (kommende) mulighed for at udbyde et nyt produkt, og de vil selvfølgelig ikke afgive muligheden for (kommende) fortjenester.

  2. Ringe besked system

    Lectio har en indbygget besked-funktion. Det er oplagt nødvendigt at kunne kommunikere med hinanden på en uddannelses-institution. De fleste gymnasier vælger at benytte Lectios indbyggede besked funktion til dette.
    Fra et teknisk synspunkt mener jeg det burde være oplagt at give alle elever (og lærere) en e-mail adresse, og så være færdige der.
    Problemet opstår når eleverne glemmer deres kodeord, kommer til at sende dumme beskeder fra deres skole-email og når folk begynder at modtage spam. Derfor giver det måske mening at have et integreret besked-system, som er lukket af fra omverdenen og som man er relativt sikker på at eleverne læser. (Eller, som man er relativt sikker på at eleverne ser, når de undersøger hvilket lokale de skal være i.)

    Lectios indbyggede besked-system lider dog blandt andet under følgende:

    • Der mangler en søge funktion. Jeg modtager ca. en håndfuld nye beskeder hver dag. Langt størstedelen er ikke vigtige, men enkelte er og enkelte går det først senere op for mig var vigtige. Der findes ingen søgefunktion(!). Man kan ikke søge efter afsender eller besked indhold.
      Man kan navigere efter tidspunkt for seneste besked i besked-tråden, og man kan sortere alle sine beskeder efter afsender af første besked i tråden og afsender af sidste besked i tråden. Så kan man løbe igennem alle beskeder fra den elev/kollega, som man tror sendte den oprindelige besked man leder efter og håbe på det bedste.
      Men man kan ikke søge på en tekst-streng i beskeden (ej heller i beskedens emne-felt) og man kan ikke se en besked-historik mellem en selv og en bestemt elev eller kollega.
    • Der mangler yderligere mulighed for sortering / markering. I øjeblikket kan beskeder være markeret som læst, ikke læst og med flag.
      Dette passer dårligt til min arbejdsgang med f.eks. min personlige mail, hvor jeg læser beskeder, arkiverer dem hvis når jeg er færdige med dem, men beholder dem i min indbakke hvis der er behov for at jeg følger op på dem.
  3. Dårligt samarbejde med eksisterende systemer
    Dette er ikke et punkt som direkte volder mig problemer i min dagligdag, men da Lectio oplagt ønsker at overtage så mange arbejdsopgaver på de forskellige skoler som muligt, er samarbejde med eksisterende systemer sjældent i højsædet. Ligesom med den tidligere nævnte manglende eksport af skema-oplysninger, så er Lectio på ingen måde kendt for at virke specielt godt sammen med andre systemer eller have fornuftige eksport/integrations muligheder.
  4. Uoverskuelig dokument-deling
    Lectio kan bruges til deling af dokumenter og her er systemet tungt at danse med. Struktur i et stort antal dokumenter skal selvfølgelig komme fra systemets brugere, men det er langt fra mit indtryk at web-brugergrænsefladen er medvirkende til at styrke overblikket, når man arbejder med flere dokumenter end kan tælles på en hånd.
  5. Ustabil hosting
    Lectio er ikke kun Lectio programmet, det er en pakke hvor man får hosting med i købet. Can’t have one, without the other…

    I en periode fra omkring før efterårsferien har Lectio været udsat for DDoS hacker angreb.
    Det har i perioder f.eks. været svært/umuligt at få afleveret en opgave eller sendt en besked. Yderst frustrerende for elever som ønsker at aflevere en opgave før afleveringsfristen udløber…

    Fra et bruger-perspektiv ser det ud til at at problemet har fået lov til at stå på, uden forbedringer.
    Jeg har ingen viden om hvad Lectio konkret har gjort for at udbedre situationen, men på 3 uger skulle det ikke være umuligt at få forbedret sin hosting-situation betragteligt.
    At Lectio ikke har fået løst problemet indenfor 3 uger antyder for mig at de er så sikre på deres kunder, at de ikke rigtig gider gøre noget alt for omkostningsfuldt ved problemet.
    Jeg kan tænke på meget få hosting firmaer hvor 3+ ugers ustabil service ikke ville få kunderne til kraftigt at overveje skift til en anden udbyder. Lectio kan så glæde sig over at de ikke rigtig har nogen konkurrenter…
    Da brug af Lectio systemet og hosting af systemet købes og sælges som en samlet pakke er kunderne godt og grundigt låst fast hos Lectio.

    Det kan godt være at studie-administrationssystemer til de danske gymnasier er et lille marked, men er det virkelig så lille at der kun er plads til en spiller?

Hvilke muligheder er der for konkurrence?

I meget runde tal er der 130 gymnasier som benytter Lectio, og de betaler hver 50.000 kr. om året for det.
Det giver ca. 6,5 million kr. om året.
Jeg er bevidst om at det ikke er realistisk at få alle gymnasier til at skifte til et alternativt system, men hvis man mener at man kan levere et bedre og/eller billigere produkt, så er der i øjeblikket en kage på et par millioner det skulle være muligt at få en bid af…

Photo by: Paul Pehrson

(Ærligt talt har jeg ingen anelse om hvad udvikling af et system med denne grad af kompleksitet vil koste, det kan selvfølgelig sagtens være at det på ingen måde kan forsvares økonomisk at begive sig ind på dette marked…)

Mit Fri-Software-hjerte håber selvfølgelig på at der kan blive udviklet et fornuftigt frit system, hvor skolerne i sidste ende betaler for hosting og konkret udviklingsarbejde, som de vurderer at de har brug for.
Hvis hostingen er for dårlig kan de snuppe deres kildekode, deres data og forhåbentlig finde en anden udbyder, som er villig til at til at levere et bedre produkt.
Som det ser ud nu er de fleste gymnasier stavnsbundne til Lectio, like it or not!

Would you pay for Open Source Software

Recently Peter Toft wrote a blog entry (in Danish) entitled Hånden på hjertet: Vil du betale for Open Source?, which roughly translates into
Honestly, would you pay for Open Source?

The blog post and the associated comments are all in Danish, but those who answered yes can be split into three groups (I’m generalizing a bit here, read the comments, if you want the details)

  • Yes, and I do occasionally. Either through one-time donations or buying merchandise.
  • Yes, and I have some sort of monthly subscription/membership, like jointhegame.kde.org/ or FSF.
  • Yes, but I don’t know where to throw my money.
    If I had to support the development of all the (open source) software I use, it would ruin me, because I use so many open source programs. If there was a central place I could pay, and have my money distributed, that would work for me.

I myself belong in the first category, mainly through merchandise purchases.
But I must admit that I do share some of the thoughts of the people in the last category. If I want to donate my money to pay for developer hours and I don’t want the hassle of shopping around, to locate and distribute money to all the many projects deserving support, where do I go?

So I would like to bring Peters question to the wider audience of Planet Ubuntu. (If you found this blog post through some other means, feel free to share your thoughts as well).

Would you pay for Open Source Software?

If yes, what would/do you pay for?
A specific product, monthly subscriptions, merchandise or something else?

If no, why not?
Is free the most important aspect of Free Software?
Are there to many places to throw your money, so you choose not to at all?

Would you be interested in donating to some sort of foundation, whose sole purpose it was to pay Open Source developers to work full time on what ever project they were working on?
Photo by: Philip Taylor

The never ending story…

Peter Toft har talt om det.
Siden har KanalTux (og Peter Lyberth) berørt emnet i deres 2. og 3. Hangoutcast.

The never ending story

… og tilbage i 2009 var der også debat og ideer.

Jeg taler selvfølgelig om organiseringen af det danske Open Source miljø.

Nu ser det ud til at der sker noget konkret. SSLUG, DKUUG, KLID og PROSA arrangerer et debatmøde i København på mandag d. 9. januar kl. 17. (Tilmelding og info: http://kortlink.dk/ab46.)
Som udgangspunkt ikke et møde med højtflyvende ideologiske overvejelser, men med en helt konkret problemstilling/arbejdsopgave:
Én fælles kalender for open source-aktiviteter i Danmark?

Jeg glæder mig!

Kod i ferien

IT- og telestyrelsen inviterer universitetsstuderende til Kod i ferien. Konceptet ligner meget Google Summer of Code, men med et dansk fokus.

Udover Open Source er der dog også fokus på at kunne bidrage til projekter som benyttes af danske offentlige myndigheder. Det virker rigtig fornuftigt at have fokus på hvordan Open Source kan hjælpe vores fælles offentlige system.

Jeg syntes det virker som et rigtig spændende initiativ, så hvis du er universitetsstuderende og har lyst til at skrive noget Open Source kode for et projekt, som benyttes af dele af det offentlige, så send dem en ansøgning!
Der er ansøgningsfrist d. 17. juni.

I’m Famous!

Ok, det kan godt være at jeg ikke er heeelt kendt nok til at kunne læne mig tilbage og leve af champagne og udelukkende bruge min tid på at gå til smarte præmiere, som jeg bliver inviteret til – blot fordi jeg er kendt.

Men efter jeg (sammen med Anders) blev interviewet af KanalTux til OpenSource Days tror jeg ikke det er farligt at konkludere, at jeg er et stort skridt videre på vejen til det søde champagne liv.

Bedøm selv

[S01E02c] Ubuntu Danmark from Kanal TUX on Vimeo.

Jeg syntes interviewet gik helt fint, og KanalTux folkene stillede nogle fornuftige spørgsmål.

Jeg ville dog have ønsket, at jeg havde husket en enkelt lille ting til spørgsmålet om hvorfor jeg startede med Ubuntu og hvorfor jeg bruger Ubuntu.

Linux for human beings
Ideen om at Linux skal være mennesker syntes jeg er et super udgangspunkt for arbejdet med en distribution. Det betyder selvfølgelig ikke at andre distributioner (og styresystemer for den sags skyld) er til ikke-mennesker…
Men specielt for en del år siden var der en meget hård tone i store dele af Open Source bevægelsen (og i tekniske miljøer generelt). Yderligere var en del Linux distributioner designet med en ide om at brugere og udviklere var en og samme gruppe. Det gav god mening for udviklerne – de fik et styresystem med de redskaber og værktøjer, som de selv ønskede. Men almindelige mennesker (i mangel af et bedre ord for folk, som ikke nødvendigvis har programmør-evner eller meget teknisk erfaring) blev ladt lidt i stikken.
Som det blev nævnt i interviewet så har en person uden stor erfaring med de forskellige software programmer hverken brug for eller forudsætninger for at tage stilling til hvilket program, der skal bruges som web-browser, hvilket skrivebordsmiljø der skal anvendes osv.
Almindelige mennesker har brug for at disse valg er truffet på forhånd (med muligheden for selv at vælge, hvis man har specifikke ønsker) og har brug for at alting virker, uden at man behøver at rode med terminalen eller kerne-patches. Tilbage i 2005 var det klart min opfattelse at Ubuntu var den distribution, som havde størst fokus på at muliggøre brug af Linux for almindelige mennesker.
Det var noget i den retning jeg skulle have svart. Men det er jo nok i det store billede en detalje.

Hvis du har lyst til at se hele KanalTux indslaget fra Open Source Days (som også havde interviews med Kris Thomsen om Fedora og Leif Lodahl om LibreOffice), så klik her eller her.

Bitcoin

I recently stumbled upon Bitcoin, which is a digital currency enabling (among other things) anonymous money transfers without any central control.

Given your point of view that can either be a very good or a very bad ting.
Often an economy outside control or regulation of regular society is associated with criminal activities. But as was shown when the big credit card companies and PayPal (and others) turned off Wikileaks ability to receive funding (even though no court had ruled Wikileaks illegal), a currency with these attributes seems to have some justification.
Anyway, since the technology exists, my opinion for or against is really irrelevant. It is out there, and can’t really be shut down (without shutting down mostly the entire internet, or installing government spy-ware on each and ever computer in use today).

For details about the technical implementation or the economical aspects of Bitcoin I will refer you to the Bitcoin faq, but so far what I’m really missing is places to actually pay with Bitcoin.
The few places that do accept Bitcoin just aren’t enough, so for now the technical aspects are what fascinates me, but if the project takes off, shopping with Bitcoin in the future doesn’t seem to unrealistic.
If anyone out there know of any great sites that use Bitcoin today (besides the ones listed on the Bitcoin homepage) or have great ideas for some places where Bitcoin could be useful, feel free to share.

Edit, november 2017: Removed key, as I no longer have the private-key, and changed links from bitcoin<dot>org to bitcoin.com

Intellectual Monopolies and other stories from FSCONS

I spent the weekend in Gothenburg, Sweden, attending the FSCONS conference.


Image by: Mathias Klang.

First things first, the most important thing I brought home with me from Sweden is that we should start changing the way we talk about ‘Intellectual Property‘, and start calling it what it really is – Intellectual Monopoly.

Glyn Moody held a keynote entitled Ethics of Intellectual Monopolies (slides here). His point was (among other things) that we should start calling what is currently known as Intellectual Property (IP) what it really is, namely Intellectual Monopoly. Because copy-right and patents are just that – a monopoly granted by society to an author or inventor.
And we all know monopolies are bad! This will help people understand more clearly that these monopolies are harmful to society and need to be abolished (or at the very least weakened). To those who claim that the current rules and laws can’t be changed and are somehow set in stone, Glyn had a very good point, namely that they can be changed. They have been changed before through history, and of course they can be changed again.
The first copyright was limited to 14 years – compare that with the lifetime copyright of today. Through time there has been an increase of the time copyright was held. Nothing ensures that we could not start decreasing the time that an author is granted copyright.

If you want to do some more reading on this topic, Glyn recommended this book:
Against Intellectual Monopoly

Besides a lot of interesting talks I also met up with Andreas and Anders for a miniature Ubuntu-nordic meet-up to share stories and ideas. One thing the Swedish team is doing, that I hope we can start doing in the Danish team as well, is putting the translated Ubuntu documentation online in Swedish.
It is the same informations as can be accessed through the help menu in any Ubuntu system, but when you are looking for support, having such documents online can be a great resource. The documentation is online in English at the help.ubuntu.com website, and the Swedish team has put the translated Swedish documentation online at help.ubuntu-se.org. The translation work has already been done, so putting the Danish documentation online shouldn’t be that big of a problem.

In general I very much enjoyed the FSCONS venue and the people there. It made me happy to see a lot of Ubuntu installs on the different laptops and netbooks as well.

It was no coincidence that most rooms and walls in the building had little computer-related names printed on to them. Normally the building houses the IT faculty. In one room the names of old video-games decorated the walls, other rooms had famous computer people, special keyboard key names or similar printed… and look whose name I found next to a toilet on the ground floor: