Pædagogikum (næsten) slut

Skoleåret er ved at være slut og mit pædagogikum ligeså.

Jeg har haft det sidste besøg (og fået en, syntes jeg selv, rigtig fin udtalelse) og jeg har fået skrevet og afleveret min teo-pæd opgave.
Nu venter jeg blot på at censorerne får læst, voteret og bedømt den, så jeg kan holde ferie velvidende at jeg (forhåbentligt) har fået godkendt opgaven, og dermed bestået hele pædagogikum.

Jeg har dog ikke haft en udpræget positiv oplevelse af det teoretiske pædagogikumforløb, og for at få luft for nogle af mine frustrationer har jeg skrevet nedenstående debatindlæg til Gymnasieskolen om IT (eller mangel på samme) i pædagogikumuddannelsen.

Efter et års teoretisk pædagogikum sidder jeg tilbage med spørgsmålet:
”Har IFPR på SDU forstået it?”
Det teoretiske pædagogikum består af 2 internatkurser (i starten og slutningen af forløbet), 6 workshopper (hver med et overordnet emne), kurset Fagenens samspil og fagdidaktiske kurser.
Workshop 4 var dedikeret it, og det var den workshop, jeg havde størst udbytte af. Det teoretiske fyldte relativt lidt, og størstedelen af workshoppen gik med, at vi kandidater delte vores erfaringer med forskellige it-værktøjer.
Men hvor var it i resten af forløbet?
Jeg vil nævne 4 eksempler, hvor it tydeligvis ikke var prioriteret:

  1. På workshop 5 skulle vi arbejde med vores egen skoles profil. Som en del af hjemmeopgaven til denne workshop skulle vi ”i 5 kopier medbringe et uddrag af [vores] skoles hjemmeside – samt tilsvarende hjemmesider fra et par andre skoler”.
    Altså udprint, i 5 kopier, udvalgte hjemmesider, og medbring dem til en workshop, hvor alle deltagere medbringer bærbare computere …
  2. Vi kandidater skulle ofte arbejde i grupper, og adskillige gange blev vi bedt om at producere en planche, som opsummerede vores arbejde.
    Jeg oplevede aldrig, at vi i grupperne blev bedt om at producere en PowerPoint, Prezi eller podcast.
  3. Som del af uddannelsen indgår en del tekster. Størstedelen af disse blev gjort tilgængelige digitalt. Men i hvilket format?
    Rigtig mange tekster var tydeligt scannet, med den klassiske ”sorte kant” til følge. Lige klar til print.
    Men ikke i et format, som nemt kunne udnytte funktionerne i e-bogs-læsere.
    Fra et digitalt synspunkt var det blot store billeder – uden mulighed for at gengive læsevenligt på en skærm eller søge i teksten.
  4. På et par workshopper blev der vist film, hvor forskere inden for pædagogik forklarede teorier og problemstillinger.
    Disse film blev ikke gjort tilgængelige på nettet. For mig at se ville det være oplagt at publicere filmene under en Creative Commons-licens.
    Men selv hvis man ikke ønskede det, betyder en publicering på nettet ikke, at man opgiver sin ophavsret til et værk.
    Hvad IFPR prøvede at undgå ved ikke at publicere filmene, skal jeg ikke kunne udtale mig om, men det viser i mine øjne en manglende forståelse for nettets muligheder.

Hver for sig er disse fire eksempler ikke kritiske, men overordnet sidder jeg tilbage med et indtryk af et teoretisk pædagogikum gennemført uden forståelse for den ”nye” teknologis anvendelsesmuligheder.

Indlæget kan også læses på Gymnasieskolens hjemmeside.

Photo by: Niv Singer.

Happy World Blood Donor Day! #WBDD

Today, June 14, is World Blood Donor Day, and this years theme is Every blood donor is a hero.

I like the idea of being able to stand tall and say proudly that every three months I help save lives, even though I don’t wear a cape or similar hero-outfit.


http://www.youtube.com/watch?v=Af0gk_kiGac&hd=1

I find that giving blood takes less that 30 minutes and is generally no hassle at all. My next donation is this coming Monday, and I’m already looking forward to the free juice and biscuits.

If you are not already a blood donor, please consider signing up.

Humble Indie Bundle V

For et par dage siden købte jeg The Humble Indie Bundle V.

Man kan selv bestemme hvor meget man vil betale for fire små spil (og betaler man mere end gennemsnittet får man i øjeblikket fire ekstra spil med).

Alle spil i pakken kan spilles både på Linux, Mac og Windows.

Pengene fra salget går til Electronic Frontier Foundation (EFF) og Child’s Play (og spiludviklerne og Humble Bundle Inc.).

Det har specielt været en fornøjelse at spille Limbo (som er udviklet af det danske firma Playdead). Spillet er mildest talt lidt dystert (se screenshot nedenfor), men gameplay’et er virkeligt godt og gav mig associationer til puzzle spil som f.eks. The Lost Vikings.

Bundl’en er til salg 3½ dag endnu til og med torsdag d. 14. juni, og udover direkte download-links får man også mulighed for at installere gennem Steam og/eller Ubuntu Software Center.

Fredagsrock kalender 2012

Tivoli har endnu ikke lært hvordan man publicerer en koncertkalender i et fornuftigt format til integration i diverse elektroniske kalendere.
De har en fin hjemmeside og Facebook-integration, men en simpel ical fil har jeg ikke kunne finde nogen steder.

Så jeg har sat mig på min flade og lavet en selv. Her følger en kalender over sommerens Fredagsrock koncerter.

(Selvfølgelig helt uofficiel, med forbehold for trykfejl, ændringer fra Tivolis side og aldeles uden ansvar.)

Direkte links til: ical .ics, html og xml

God fornøjelse.

Foto af Stig Nygaard

Kan du se systemet?

Som del af mit år i pædagogikum følger jeg kurset Fysiske Undervisningsforsøg. Kurset giver undervisningskompetence til den eksperimentelle fysikundervisning i gymnasiet.

På kurset er jeg stødt på en lille perle fra fysik-historien. Så jeg vil benytte muligheden til at give mine læsere mulighed for lidt hjernegymnastik…

Problemstillingen er simpel. Find systemet i følgende talserie:
\begin{tabular}{|c|c|c|c|}  \hline  656.3& 486.1& 434.1&  410.2\\  \hline  \end{tabular}

Ikke helt ligetil, vel?

Hvis man ved hvad de tal repræsentere og kender den fysiske teori er det ikke helt umuligt, men da teorien blev formuleret for over 125 år siden havde man i bund og grund kun ovenstående tal og nedenstående spektrum at gå efter…


Foto af Jan Homann

Jeg kan hjælpe lidt. Rækkefølgen er ikke tilfældig. Tænk på det som en talrække som starter ved tal nr. tre. Der er altså ikke noget tal nr. et eller to i rækken.
Talrækken ser altså således ud:

\begin{tabular}{|l|c|c|c|c|c|c|c|}  \hline  n&3&4&5&6&7&8& \ldots \\  \hline  &656.3& 486.1& 434.1&  410.2&?&?&\ldots\\  \hline  \end{tabular}

Kan du se systemet endnu…?

Ok, jeg kan vist ikke trække den længere.
Det handler om brint spektret, og systemet er som følger:
Hvis hvert af de fire tal bliver divideret med \frac{n^2}{n^2-4} får man 364.56.

Jeg havde ærligt talt ikke fundet på det selv… hvad med dig kære læser?

Men det system så Johann Balmer tilbage i 1885. De fire tal er bølgelængderne af spektrallinjerne i Balmer serien for brint atomet. Den empiriske formel blev senere udvidet af svenskeren Johannes Rydberg således:
\frac{1}{\lambda}=R\Big(\frac{1}{m^2}-\frac{1}{n^2}\Big)

Historien er fyldt med dygtige mennesker, men da jeg arbejdede disse tal igennem onsdag og torsdag blev jeg ærligt talt imponeret.
Med teorien om atomers opbygning kan man sagtens argumentere i det logiske ved Balmers (og Rydbergs) opdagelser, men at se systemet ud fra de fire tal nævnt tidligere, det er altså imponerende.

Som skrevet så er jeg stødt på disse tal under min deltagelse i kurset Fysiske Undervisningsforsøg, hvor jeg (bland meget andet) har målt på spektrallinjerne fra en H_2O lampe. Kurset er i øvrigt snart slut. Jeg afleverer efter plane eksamensrapporten på mandag og så er der mundtlig eksamen efter påske.

Når FUF engang er vel overstået og mit tredages kursus i næste uge ligeså, mangler jeg således kun: en et-dages bonus workshop, det sidste besøg, som afslutter den praktiske del af pædagogikum og endelig den skriftlige TeoPæd opgave.

Bonusopgave til den fysik-interesserede læser. Identificer det grundstof som giver anledning til følgende spektrum:

Pædagogikum workshop fem

Som tidligere nævnt er jeg i dette skoleår i pædagogikum.

I starten af december var jeg i den forbindelse af sted på Workshop 4 med arbejdstitlen It i undervisning og læring. Workshoppen havde følgende overordnede formål:

Power Button

Formålet med workshoppen er at give kandidaterne en forståelse for, hvordan it kan understøtte
undervisning og læring, samt hvilke didaktiske udfordringer den nye teknologi medfører?

Generelt en vigtig problemstilling i dagens gymnasieskole!

I løbet af 2012 skal jeg deltage i yderligere to workshops (og nogle andre kurser) og den første workshop handler om skolernes særkende og miljø. (Altså, hvad er forskellen på de forskellige ungdomsuddannelser og hvilke identiteter har de enkelte skoler.)

En del af hjemmeopgaven til denne workshop lyder:

Du skal (i 5 kopier) medbringe et uddrag af din skoles hjemmeside – samt tilsvarende hjemmesider fra et par andre skoler i din egen skoleform.

Der skal altså udprintes fem kopier af en hjemmeside. Til en workshop hvor alle deltagere medbringer bærbare computere. Hvor den foregående workshop handlede om hvordan vi bedst inddrager og benytter IT i undervisningen.
… godt pædagogisk nytår herfra.

(Photo by ben dalton)

Spiir og Lån & Spar Bank

Spiir er en webservice til at skabe overblik over privatøkonomien. Ved at kategoriserer alle bevægelser fra ens webbank kan man vurdere om der er nogenlunde sammenhæng mellem størrelsen af indtægter og udgifter og få overblik over hvad ens penge bliver brugt til.

Det virker ganske fint – og webinterfacet er lækkert.

Deres hjemmeside og introvideo har mere info om konceptet.

Tidligere har man manuelt skulle eksportere alle sine overførsler fra sin webbank, og så importere dem i Spiir, men Lån og Spar Bank (som jeg er kunde hos) og Spiir har i sidste uge indgået et samarbejde, så man som kunde kan få overført data automatisk. Det er altså som kunde i Lån og Spar ikke nødvendigt at eksportere og derefter importere data – det sker (næsten) automatisk. Det er i den forbindelse jeg første gang har hørt om Spiir, da Lån og Spar har reklameret for tjenesten på forsiden af deres webbank.

Det er altid rart at få mere info og overblik over sin privatøkonomi. Personligt blev jeg måske ikke overrasket, men så i hvert fald bevidst om mit forbrug, da det blev meget tydeligt af Spiirs oversigt at 50% af mit forbrug (fraregnet udgifter til bolig) har gået til bar og restaurationsbesøg (gennemsnitligt over det sidste år).

Det kan man så tolke som man vil – om det betyder at jeg har et forholdsvis stort forbrug af mad og drikkevare ude i byen, eller om jeg bruger meget få penge på andre ting (tøj, møbler, husholdning) er vist åbent for fortolkning.

Svagheder og mangler…

Det er stadig tydeligt at samarbejdet mellem Lån og Spar og Spiir er relativt nyt. Fra d. 29. november til d. 2. december blev der f.eks. ikke opdateret data mellem de to services. Det er selvfølgelig det langsigtede gennemsnitlige overblik som er det mest interessante ved Spiir (i hvert fald for mig). Men det er da stadig sjovt at kunne sætte sine seneste indtægter og udgifter ind i en sammenhæng, og der er det surt når data ikke (som planlagt) opdateres dagligt. Men det er forhåbentlig opstartsproblemer, som der kommer styr på.

Yderligere er Spiirs kategorier meget faste. Det giver selvfølgelig god mening – både så man kan sammenligne forbrugsmønstre, men også praktisk for Spiir, således at når jeg har lært systemet hvilken kategori en ny udgift hører til, så skal den næste bruger ikke nødvendigvis gøre det samme.

Men hvis man (som jeg) har nogle lidt mærkelige overførsler[1] at holde regnskab med, så mangler der noget fleksibilitet. Det behov håber jeg deres Tags kan opfylde snarest. Det er nemlig muligt at tildele Tags til forskellige poster, men indtil videre er det ikke muligt at visualisere disse på samme måde som kategorierne. Visualiseringen af udgifter og indtægter er netop Spiirs styrke, og indtil Tags kan visualiseres har de relativt begrænsede anvendelsesmuligheder.

Der er andre småting som kan drille lidt – og hvor man godt kan mærke at det stadig er et relativt nyt produkt. F.eks. får man den samme advarsel smidt i hovedet hver eneste gang man ignorerer en ny post.
(Jeg har f.eks. valgt at ignorere både min ekstra løn-indtægt i sommer og den udgift jeg havde til at betale mit SU lån. Jeg betragter begge poster som enkeltstående begivenheder, og har derfor ikke lyst til at de skal medgå i diverse gennemsnitsberegninger.)

Jeg har haft enkelte overvejelser mht. mit privatliv og datasikkerhed (det er dog alligevel relativt følsomme oplysninger man overdrager til firmaet), men som udgangspunkt virker det som om Spiir tager deres kunders privatliv seriøst. (Det ville også være dumt andet, det vil være ødelæggende for deres forretning hvis man som kunde skulle være nervøs for at få sin privatøkonomi spredt rundt omkring når man benytter sig af Spiirs service.)
Hvis jeg tager min paranoide hat på i løbet af december kan det være jeg forfatter et indlæg om mine overvejelser i den forbindelse – men det kan også (mere sandsynligt?) være at december går med pebernødder og gløgg. Nu må vi se.

Generelt vil jeg anbefale Spiir (hvis man stoler på at de behandler ens data fornuftigt) – specielt til folk som måske har svært ved at overskue hvor deres penge forsvinder hen og gerne vil have lidt bedre overblik over om der er overskud eller underskud på regnskabet fra måned til måned.

[1] Jeg deler en lejlighed med 3 andre, dvs. der hver måned er 4 overførsler som går til husleje – de er selvfølgelig ikke en indtægt for mig, ligesom hele huslejen ikke er en personlig udgift for mig. Tilsvarende ser min udgift til f.eks. el meget stor ud når jeg betaler vores el-regning, fordi Spiir ikke kan se at jeg få (en del af) pengene overført fra de andre.

Har du en Laptop til overs til Ordskælv!?

I Ordskælv! 2012 skaber unge, som har oplevet at miste en mor, far, søster eller bror, en kunstbog. De tager udgangspunkt i deres egne oplevelser og skriver personlige essays, der illustreres af kunstnere.

– fra http://ordskaelv.org/2011/08/09/nyt-ordskælv/.

De unge mangler åbenbart bærbare computere at skrive deres essays på… I skrivende stund mangler de vist 23. Jeg har selv en gammel laptop, som jeg efter ferien vil forsøge at gøre klar til de unge essayister.

Luise (fra Hygge Factory / Ordskælv! 2012) skriver om kravene til computerne:

Computerne skal primært bruges til at skrive med, så der må gerne være word eller andet skriveprogram indstalleret, og de skal også kunne gå på nettet. Mht batterilevetid, så er det ikke så vigtigt, så længe, de kan fungere med oplader.

Jeg har tænkt mig at smide Ubuntu 11.10 på den laptop jeg finder frem, og syntes faktisk det giver god mening at sådan et projekt kan støttes med Fri Software.
Hvis du har en eller flere gamle laptops du vil af med i denne forbindelse, så kan Luise fra Ordskælv! kontaktes på: luise@ordskaelv.org (Hun er dog på ferie indtil d. 26. oktober.)
Jeg vil også gerne stå for videredistribution (og evt. installation af et frit OS), men er også selv på ferie resten af ugen.

Fri Software eller Fri Kultur i aften?

Hvis du er i København og ikke ved hvad du skal lave i aften, så har jeg to gode tilbud til dig, hvis du interesserer dig for Fri Software* og/eller Fri Kultur. Det sværeste bliver måske at vælge…

(For mig er valget desværre allerede truffet, da jeg skal til middag på mit arbejde.)

Ubuntu Release Party


Billede fra Ubuntu 10.10 udgivelsesfest på Klaptræet.

Hvis du er til Fri Software (mere specifikt Ubuntu), så er i dag dagen hvor Ubuntu 11.10 efter planen bliver udgivet, og det bliver fejret på Café Klaptræet i aften kl. 19. Det er en uformel sammenkomst, hvor du kan komme, drikke en juice/kaffe/øl, og snakke med andre Ubuntu entusiaster og brugere.
Det plejer at være ganske hyggeligt at mødes og høre gode bruger historier, udveksle erfaringer og måske høre lidt fra de modige beta-testere om hvad vi kan forvente i den nye Ubuntu.

Mere info kan findes på begivenhedens Facebook side.

CC Salon Copenhagen

Hvis den frie kultur og Karrierebar i Kødbyen trækker mere, så afholdes der CC Salon Copenhagen fra kl. 19.30. Her er der et mere formelt program, med 4 oplægsholdere.

Mere info:
http://www.creativecommons.dk/?p=540

CC Salon Copenhagen logo af Michelle Thorne

* Jeg ved godt at Ubuntu ikke er Fri Software i den strenge rms forstand, men overskriften blev mere elegant på denne måde.

Pædagogikum

Jeg blev ansat på Gefion Gymnasium for over et år siden og det er i den forbindelse et krav for min fortsatte ansættelse at jeg gennemfører Pædagogikum.

Altså er jeg i dette skoleår startet på pædagogikum og skal senere i dag på mit første kursus. Uha hvor jeg glæder mig!

Pædagogikum kommer altså til at fylde en del i mit liv det kommende år og man kan nok ikke udelukke at jeg vil skrive en del af mine tanker om forløbet ned her på bloggen. Hvis pædagogikum specielt har din interesse (og du finder de andre ting jeg går og laver knapt så interessante) så kan du finde alle indlæg om mit pædagogikum her.
Jeg ved også af erfaring at det som vil fylde mest her på bloggen vil være de ting som går mig på, irriterer mig eller som jeg finder fjollede, unødvendige eller ligefrem uproduktive.
Det kunne f.eks. være noget gruppearbejde som jeg finder er spild af tid eller pædagogiske teoretikere som fra mit udgangspunkt lader til at snakke og snakke, uden at sige noget.
Så vær advaret – hvis du kun læser mine indlæg her på bloggen vil du sikkert få et negativt indtryk af mit pædagogikumforløb. Det er langt fra sikkert at det jeg vil dele her beskriver hele forløbet. F.eks. er jeg overbevist om at jeg vil få en masse ud af de fag-specifikke kurser og den tid jeg skal følge erfarne kollegaer rundt og følge deres undervisning (og de skal overvære mig undervise). Men det forventer jeg vil få væsentligt mindre plads her på bloggen.

Til mit første kursus forventes det at jeg læser en del tekster. Fra en af disse har jeg fundet nedenstående (efter et afsnit som forsøger at definere didaktik).

Ovenstående definition af didaktisk virksomhed medinddrager “praksis”. Herved inddrages såvel undervisningens indhold som andre forhold, der kan have indflydelse på læringsresultatet – herunder processen. Ordet “praksis” stammer fra græsk og refererer til handlen og gøren. Praksis-begrebet anvendes, hvor der er tale om menneskelig skabende eller reproducerende aktivitet. Derfor er praksis altid bundet til en samfundsmæssig og historisk virkelighed.

Når jeg læser dette – specielt den sidste del af afsnittet, så krummer mine tæer sig altså sammen… hvad er det helt præcist der står? Jeg forstår det ikke og jeg sidder tilbage med en følelse af at det er tekst og ord for tekstens og ordenes egen skyld. Men det kan selvfølgelig være jeg er blevet klogere når jeg vender hjem fra kursus…

I den anden ende af spektret er vi også blevet bedt om at orientere os i følgende pjece om Børn og mobiltelefoner:
http://www.teleindustrien.dk/Billeder/BørnMobil/111501.pdf
Jeg kan afsløre at den bl.a. handler om hvordan jeg som forældre skal vælge det rette abonnement til mit barns mobiltelefon. Det er selvfølgelig en stor og vigtig beslutning, men relevansen for mig som gymnasielære (uden børn) er måske begrænset.

… og så er jeg vist også i den rette positive frame of mind til at få maksimalt udbytte af mit første pædagogikum-kursus.