work – Søren C's blog

Lectio skema

Update (tilføjet august 2021): I skrivende stund ser det ud til at skema.click er den eneste fungerende løsning. De andre løsninger som nævnes nedenfor fungerer pt. ikke. Jeg skal forsøge at opdatere denne blog-post når/hvis der kommer ændringer.

Oprindelige blog-post:

Hvis du ikke er enten lærer eller elev på en skole der bruger Lectio, så er denne blog-post nok ikke så relevant for dig.

Hvis du er lærer eller elev på en skole som bruger Lectio savner du måske muligheden for at kunne eksportere dit skema fra Lectios webinterface til f.eks. din Google Kalender eller lignende.

Det har tidligere været muligt, men efter at Lectio (pga. GDPR) beskyttede alle deres sider, bl.a. skemaer, bag login virkede de værktøjer der var lavet ikke længere.

Der lader dog til at være mindst to tre værktøjer der virker – men de kræver ~~begge~~ en lille smule teknisk snilde og/eller tillid til fremmede på internettet.

LecToCal

https://github.com/Hanse00/LecToCal

Jeg har ikke selv prøvet dette værktøj, men det lader til at have været brugt rigtig meget. Det understøtter dog pt. ikke login til Lectio, som beskrevet i denne bug: https://github.com/Hanse00/LecToCal/issues/24

Men det er der råd for, se fix her: https://github.com/chubby1968/LecToCal

skema.click

https://github.com/soeren-b-c/lectio-skema-til-.ics-kalender

Jeg har ikke selv skrevet noget af koden til dette værktøj, men fordi jeg er glad bruger er jeg endt med at administrere kodens hjem på GitHub. Også her kræves en del teknisk snilde, men hvis du har brug for hjælp så giver jeg gerne en hånd. Du skal dog helst som udgangspunkt enten selv have en computer tændt 24 timer i døgnet, eller kende nogen der har. Hvis du ikke selv vil have en computer tændt døgnet rundt skal du være villig til at udlevere dine Lectio login-info til andre. Det kan der være mange problemer ved!

Hvis du er på god fod med administrationen på din skole kan du måske få dem til at oprette en dummy Lectio-konto, som du kan bruge til at logge ind og hente skemaer. Så slipper du for at udlevere dit personlige kodeord til andre.

Jeg står gerne til rådighed med hjælp, råd, vejledning og en plads på min computer hvis du har brug for det. Skriv en mail eller i kommentarerne nedenfor.

lectio.endnu.dk

Edit: redigeret og tilføjet nedenstående september 2019

På https://lectio.endnu.dk/ tilbyder de også at gøre dit Lectio skema tilgængeligt i din personlige kalender.

Jeg har heller ikke brugt denne service selv, men det lyder til at virke.

Bemærk dog at

De har brug for dit Lectio kodeord. Det er det samme kodeord som du bruger til at føre fravær og indskrive årskarakterer. Hvis der skulle komme problemer med at andre end dig har rettet i fravær eller karakterer og du selv har givet dit kodeord væk ser det ikke så godt ud..!
De skriver at der på sigt vil komme et ønske om en lille betaling for brug af servicen.

Hvis du alligevel er villig til at give dit Lectio brugernavn og adgangskode væk til fremmede på nettet, så hjælper jeg dig gerne gratis med at få dit Lectio-skema i din personlige kalender. Send en e-mail, så finder vi du af det.

Sæt Studieretningsprojektet fri

… efter det er blevet skrevet.

I stx gymnasiet skrives i øjeblikket i midten af 3.g en større skriftlig opgaven, nemlig Studieretningsprojektet (SRP).
Opgaven skrives i et studieretgnings-fag på A-niveau og (som udgangspunkt) et andet fag på mindst B-niveau.

SRP kan betragtes som et gymnasieforløbs faglige højdepunkt, hvor eleven vælger et fagligt emne udover det der er blevet gennemgået i undervisningen.
Ville det ikke være fantastisk hvis alle disse opgaver fra hver gymnasieårgang var tilgængelige på nettet?

Jeg tror der ville være mange fordele ved at gøre det til en del af kravet til opgaven, at den offentliggøres på nettet (f.eks. det enkelte gymnasiums hjemmeside) under en Creative Commons licens.

Den enkelte elev ville efter endt gymnasie-forløb allerede være publiceret, hvilket må betragtes som forberedende til (i hvert fald en del af) tankegangen i universitets-verdenen.
Det kan også være at det ville være med til at bevidstliggøre eleverne om at vi har en offentlig profil på nettet (hvad enten vi vil det eller ej), og Google finder med lethed både druk-billeder fra studenterfesten, og seriøse tekster.
Endelig kunne man håbe på at en del af disse projekter ville være af så høj faglig kvalitet, at det omkringliggende samfund faktisk kunne have udbytte af arbejdet.

Hvornår holdt matematik op med at være alment dannende?

I en artikel på Gymnasieskolen, omhandlende mulige konsekvenser af regeringens gymnasieudspil, udtaler Matematiklærerforeningens formand Morten Olesen:

”Der er en række fag, hvor det ikke umiddelbart er nødvendigt, at man har matematik på B-niveau. Uden jeg skal gøre mig klog på det, kan jeg ikke se, hvorfor en pædagog skal lære differentialregning,”

Senere i samme artikel kan man se Dansklærerforeningens formand Birgitte Darger udtale:

”Udspillet er alt for ensidigt med et naturvidenskabeligt fokus på nytteforståelse og det studieforberedende. Vi savner visioner for de almendannende fag som for eksempel dansk,”

Nu er det snart ved at være et par år siden jeg har været igennem Pædagogikum, men jeg husker ikke at nogen fag var særligt udvalgte til at repræsentere det alment dannede aspekt i gymnasiet…

Chi-i-anden test på PocketCAS

Hvis man anvender PocketCAS på sin iPad til at udføre $\chi^2$ test løber man (måske) ind i problemer.

Efter en hurtig google-søgning ender man ofte på
https://sites.google.com/a/boag.nu/pocketcas-hjaelp/goodness-of-fit
eller
https://sites.google.com/a/boag.nu/pocketcas-hjaelp/uafhngighedstest,
som vist ikke virker med nyeste version af PocketCAS (jeg har i hvert fald ikke haft meget held med de to dokumenter).
Så jeg har tilladt mig at rette lidt i dem, og de ligger nu her til fri afbenyttelse.

Chi2-Goodness of fit-virker.pocketcas

Chi2-uafhængighedstest-virker.pocketcas

Kommentarer, rettelser osv. yderst velkomne!

Tak LibreOffice

LibreOffice version 4.2 er for nyligt blevet udgivet af The Document Foundation.

LibreOffice_external_logo_600px

LibreOffice konkurrerer bl.a. med Microsoft Office. LibreOffices succes kan måske bedst måles på hvordan Micrisoft reagerer og hvor meget de opfatter LibreOffice som en trussel mod deres markede.

Jeg arbejder på et gymnasium hvor Microsoft tilbyder alle eleverne en gratis udgave af Microsoft Office – og den ordning er vist udbredt på mange af landets gymnasier.

Studierabat på kontorpakker har længe været normen, men det er første gang jeg hører at Microsoft ligefrem giver deres kontorpakke væk gratis til studerende.
De må naturligt føle sig pressede af LibreOffice (og Google Docs).

Så tak til LibreOffice, for at tilbyde en gratis, fri og konkurrencedygtig kontorpakke til alle.

Hvorimod alle de, som bare sidder og plaprer løs, er i høj kurs

Marie_Key

– Efterhånden skal der ingenting til, for at folk bliver betragtet som særlinge.
Indadvendthed og blufærdighed er totalt sygeliggjort.
Hvorimod alle de, som bare sidder og plaprer løs, er i høj kurs. Og de kan ingenting! De kan bare plapre. Der er et voldsomt pres for, at alle skal være sociale hele tiden.
Men vi har jo brug for alle de små nørder, som bare gerne vil lære noget. Ellers taber vi til Kina. Men i stedet for at lade dem sidde og regne, så presser vi på for at få dem ud i skoven og klatre i træer eller til Norge og stå på ski.
Men de skal ikke stå på ski. De skal regne! Vores bruttonationalprodukt afhænger af dem, siger hun med et glimt i øjet.

– Marie Key i DSB’s Ud og Se Februar 2013

Foto af Kim Matthai Leland

Tusind billeder af Taj Mahal

Jeg har været i Indien…

… og skal forsøge ikke at gøre for meget ud af mine alt for mange lav-opløsnings billeder af et af verdens sikkert i forvejen mest fotograferede mausoleer.

This slideshow requires JavaScript.

Turen kan vel næppe betegnes som en business trip, men den var dog halvt betalt af min arbejdsplads og således også langt fra ren turist tur.

Konkret var vi 20 lærere af sted fra Gefion Gymnasium med følgende tre fokus-punkter for turen:

Forberedelse til studieture Jeg havde (ligesom mange af mine kollegaer) ikke været i Indien før, og endnu færre havde haft klasser med til denne del af verden. Da vi sender alle vores klasser på studietur i 2.g var turen bl.a. ment som inspiration til mulige kommende ture til denne del af Indien.
Inspiration til undervisning Undervisning gribes meget forskelligt an forskellige steder i verden, og det er altid spændende at se hvordan andre gør ting. Det indiske skole- og uddannelsessystem er meget forskelligt fra det danske på mange punkter, men formår på trods af de voldsomme udfordringer alligevel at producere et voldsomt antal universitets-kandidater hvert år.
Muligt samarbejde Vi har allerede partner-skoler forskellige steder i verden (bl.a. England og Kina), men håbet var at knytte kontakt til en Indisk skole, med henblik på både elev- og lærer-udveksling.

For (næsten) dag-til-dag rejsebreve fra turen, skrevet af de 20 deltagere (på skift), se: http://www2.gefion-gym.dk/indien/.

Her følger mine egne blandede tanker…

Indien er markant anderledes end Danmark. Befolkningen er enorm. Der er mennesker, lyde og indtryk alle steder.

Vi besøgte forskellige uddannelses-institutioner og også frivillige organisationer, som hjalp de dårligst stillede med undervisning.
Alle steder, fra de velstillede elever der gik på privatskole, til de små elever der sad i et blik-skur i slummen, var min oplevelse, at eleverne var motiverede og deltog seriøst i undervisningen (som nogle steder var på fagligt niveau langt over hvad danske jævnaldrende elever beskæftiger sig med).

På billedet ovenfor underviser en medarbejder fra Project Why børn fra slummen i matematik. På gaden. I solen.
De er ved at løse følgende opgave (som jeg husker den):
Et kvadrat med sidelængde 42 indeholder 9 cirkler, alle med radius 7. Der er intet overlap mellem cirklerne, og der er således tre rækker, med tre cirkler i hver. Hvor stort et areal er ikke dækket af cirkler. Regnes uden lommeregner, og med $\pi=\frac{22}{7}$ .

Vi besøgte også verdens største sol-ur (hvor vi desværre ikke kunne komme tæt nok på skyggen, til faktisk at se den bevæge sig), hvor solens skygge skulle bevæges sig med en hastighed på omkring $\frac{1 \textrm{mm}}{\textrm{sek}}$ .

Da vi nåede til Delhi besøgte vi bl.a. forgængeren til Taj Mahal, bygget et par generationer tidligere end den verdensberømte bygning, men med meget tilsvarende arkitektur og omkringliggende park og bygninger. Bare lidt mindre og ikke helt så prangende som Taj Mahal. Men stadig imponerende!

Blandede billeder

Kan du se systemet?

Som del af mit år i pædagogikum følger jeg kurset Fysiske Undervisningsforsøg. Kurset giver undervisningskompetence til den eksperimentelle fysikundervisning i gymnasiet.

På kurset er jeg stødt på en lille perle fra fysik-historien. Så jeg vil benytte muligheden til at give mine læsere mulighed for lidt hjernegymnastik…

Problemstillingen er simpel. Find systemet i følgende talserie:
$\begin{tabular}{|c|c|c|c|} \hline 656.3& 486.1& 434.1& 410.2\\ \hline \end{tabular}$

Ikke helt ligetil, vel?

Hvis man ved hvad de tal repræsentere og kender den fysiske teori er det ikke helt umuligt, men da teorien blev formuleret for over 125 år siden havde man i bund og grund kun ovenstående tal og nedenstående spektrum at gå efter…

Foto af Jan Homann

Jeg kan hjælpe lidt. Rækkefølgen er ikke tilfældig. Tænk på det som en talrække som starter ved tal nr. tre. Der er altså ikke noget tal nr. et eller to i rækken.
Talrækken ser altså således ud:

$\begin{tabular}{|l|c|c|c|c|c|c|c|} \hline n&3&4&5&6&7&8& \ldots \\ \hline &656.3& 486.1& 434.1& 410.2&?&?&\ldots\\ \hline \end{tabular}$

Kan du se systemet endnu…?

Ok, jeg kan vist ikke trække den længere.
Det handler om brint spektret, og systemet er som følger:
Hvis hvert af de fire tal bliver divideret med $\frac{n^2}{n^2-4}$ får man 364.56.

Jeg havde ærligt talt ikke fundet på det selv… hvad med dig kære læser?

Men det system så Johann Balmer tilbage i 1885. De fire tal er bølgelængderne af spektrallinjerne i Balmer serien for brint atomet. Den empiriske formel blev senere udvidet af svenskeren Johannes Rydberg således:
$\frac{1}{\lambda}=R\Big(\frac{1}{m^2}-\frac{1}{n^2}\Big)$

Historien er fyldt med dygtige mennesker, men da jeg arbejdede disse tal igennem onsdag og torsdag blev jeg ærligt talt imponeret.
Med teorien om atomers opbygning kan man sagtens argumentere i det logiske ved Balmers (og Rydbergs) opdagelser, men at se systemet ud fra de fire tal nævnt tidligere, det er altså imponerende.

Som skrevet så er jeg stødt på disse tal under min deltagelse i kurset Fysiske Undervisningsforsøg, hvor jeg (bland meget andet) har målt på spektrallinjerne fra en $H_2O$ lampe. Kurset er i øvrigt snart slut. Jeg afleverer efter plane eksamensrapporten på mandag og så er der mundtlig eksamen efter påske.

Når FUF engang er vel overstået og mit tredages kursus i næste uge ligeså, mangler jeg således kun: en et-dages bonus workshop, det sidste besøg, som afslutter den praktiske del af pædagogikum og endelig den skriftlige TeoPæd opgave.

Bonusopgave til den fysik-interesserede læser. Identificer det grundstof som giver anledning til følgende spektrum:

Pædagogikum workshop fem

Som tidligere nævnt er jeg i dette skoleår i pædagogikum.

I starten af december var jeg i den forbindelse af sted på Workshop 4 med arbejdstitlen It i undervisning og læring. Workshoppen havde følgende overordnede formål:

Power Button

Formålet med workshoppen er at give kandidaterne en forståelse for, hvordan it kan understøtte
undervisning og læring, samt hvilke didaktiske udfordringer den nye teknologi medfører?

Generelt en vigtig problemstilling i dagens gymnasieskole!

I løbet af 2012 skal jeg deltage i yderligere to workshops (og nogle andre kurser) og den første workshop handler om skolernes særkende og miljø. (Altså, hvad er forskellen på de forskellige ungdomsuddannelser og hvilke identiteter har de enkelte skoler.)

En del af hjemmeopgaven til denne workshop lyder:

Du skal (i 5 kopier) medbringe et uddrag af din skoles hjemmeside – samt tilsvarende hjemmesider fra et par andre skoler i din egen skoleform.

Der skal altså udprintes fem kopier af en hjemmeside. Til en workshop hvor alle deltagere medbringer bærbare computere. Hvor den foregående workshop handlede om hvordan vi bedst inddrager og benytter IT i undervisningen.
… godt pædagogisk nytår herfra.

(Photo by ben dalton)

Pædagogikum

Jeg blev ansat på Gefion Gymnasium for over et år siden og det er i den forbindelse et krav for min fortsatte ansættelse at jeg gennemfører Pædagogikum.

Altså er jeg i dette skoleår startet på pædagogikum og skal senere i dag på mit første kursus. Uha hvor jeg glæder mig!

Pædagogikum kommer altså til at fylde en del i mit liv det kommende år og man kan nok ikke udelukke at jeg vil skrive en del af mine tanker om forløbet ned her på bloggen. Hvis pædagogikum specielt har din interesse (og du finder de andre ting jeg går og laver knapt så interessante) så kan du finde alle indlæg om mit pædagogikum her.
Jeg ved også af erfaring at det som vil fylde mest her på bloggen vil være de ting som går mig på, irriterer mig eller som jeg finder fjollede, unødvendige eller ligefrem uproduktive.
Det kunne f.eks. være noget gruppearbejde som jeg finder er spild af tid eller pædagogiske teoretikere som fra mit udgangspunkt lader til at snakke og snakke, uden at sige noget.
Så vær advaret – hvis du kun læser mine indlæg her på bloggen vil du sikkert få et negativt indtryk af mit pædagogikumforløb. Det er langt fra sikkert at det jeg vil dele her beskriver hele forløbet. F.eks. er jeg overbevist om at jeg vil få en masse ud af de fag-specifikke kurser og den tid jeg skal følge erfarne kollegaer rundt og følge deres undervisning (og de skal overvære mig undervise). Men det forventer jeg vil få væsentligt mindre plads her på bloggen.

Til mit første kursus forventes det at jeg læser en del tekster. Fra en af disse har jeg fundet nedenstående (efter et afsnit som forsøger at definere didaktik).

Ovenstående definition af didaktisk virksomhed medinddrager “praksis”. Herved inddrages såvel undervisningens indhold som andre forhold, der kan have indflydelse på læringsresultatet – herunder processen. Ordet “praksis” stammer fra græsk og refererer til handlen og gøren. Praksis-begrebet anvendes, hvor der er tale om menneskelig skabende eller reproducerende aktivitet. Derfor er praksis altid bundet til en samfundsmæssig og historisk virkelighed.

Når jeg læser dette – specielt den sidste del af afsnittet, så krummer mine tæer sig altså sammen… hvad er det helt præcist der står? Jeg forstår det ikke og jeg sidder tilbage med en følelse af at det er tekst og ord for tekstens og ordenes egen skyld. Men det kan selvfølgelig være jeg er blevet klogere når jeg vender hjem fra kursus…

I den anden ende af spektret er vi også blevet bedt om at orientere os i følgende pjece om Børn og mobiltelefoner:
http://www.teleindustrien.dk/Billeder/BørnMobil/111501.pdf
Jeg kan afsløre at den bl.a. handler om hvordan jeg som forældre skal vælge det rette abonnement til mit barns mobiltelefon. Det er selvfølgelig en stor og vigtig beslutning, men relevansen for mig som gymnasielære (uden børn) er måske begrænset.

… og så er jeg vist også i den rette positive frame of mind til at få maksimalt udbytte af mit første pædagogikum-kursus.