jeg har brug for at du agerer moralsk kompas for mig. Jeg har modtaget en mail hvor jeg bliver spurgt om jeg nogensinde kom af sted til Grønland.
Svaret burde jo være et klart “Nej” da jeg ikke er flyttet til Grønland.
Men når det nu er fremmede der uopfordret spørger om noget på internettet, så er det vel ikke helt at lyve, hvis man fortæller dem en god historie, er det?
Specielt ikke hvis den gode historie indeholder isbjørne?
Konkret har jeg fået en mail som starter således (og ja, jeg er ganske bevidst om at jeg selv kan være ved at blive bundet en lidt for god historie på ærmet):
Hi Soren,
I just found your blog and was wondering if you ever moved to Greenland?
I am a producer on an American TV show and we are interested in finding someone who has moved there so please get in touch if you did!
Thanks,
Jeg antager at det er denne blogpost tilbage fra den første dag i april måned sidste år der henvises til.
Så kære internet, skal jeg svare ærligt som det er, eller skal jeg gribe denne chance for at udfolde mit fantastiske talent for creative writing, vel vidende at det måske ikke er det (helt) rigtige at gøre?
Hermed indkaldes til generalforsamling i Foreningen af danske Ubuntubrugere.
Generalforsamlingen bliver afholdt søndag d. 15. april 2012 kl. 16. Det kommer til at foregå i IRC kanalen #ubuntu-dk-moede på Freenode netværket.
Der vil være følgende dagsorden for generalforsamlingen
Valg af dirigent
Valg af referent
Valg af stemmetællere
Formandens beretning
Regnskabsaflæggelse
Behandling af indkomne forslag
Godkendelse af budget
Valg af bestyrelse
Valg af formand
Valg af kasser
Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter
Valg af revisor (ikke bestyrelsesmedlem)
Valg af LoCo kontakt
Eventuelt
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen, altså lørdag d. 7. april.
Opstilling til tillidsposter skal ske senest 7 dage før generalforsamlingen, altså søndag d. 8. april.
Jeg vil opfordre alle der kunne have lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet til at stille op, ligesom alle med interesse i foreningen og Ubuntu i Danmark opfordres til at møde op og deltage i
generalforsamlingen.
I honestly haven’t used my PGP much lately, and I must admit that it took me a bit by surprise when my key expired December last year.
So I finally got around to creating a new one today.
Jeg taler selvfølgelig om organiseringen af det danske Open Source miljø.
Nu ser det ud til at der sker noget konkret. SSLUG, DKUUG, KLID og PROSA arrangerer et debatmøde i København på mandag d. 9. januar kl. 17. (Tilmelding og info: http://kortlink.dk/ab46.)
Som udgangspunkt ikke et møde med højtflyvende ideologiske overvejelser, men med en helt konkret problemstilling/arbejdsopgave: Én fælles kalender for open source-aktiviteter i Danmark?
Som tidligere nævnt er jeg i dette skoleår i pædagogikum.
I starten af december var jeg i den forbindelse af sted på Workshop 4 med arbejdstitlen It i undervisning og læring. Workshoppen havde følgende overordnede formål:
Formålet med workshoppen er at give kandidaterne en forståelse for, hvordan it kan understøtte
undervisning og læring, samt hvilke didaktiske udfordringer den nye teknologi medfører?
Generelt en vigtig problemstilling i dagens gymnasieskole!
I løbet af 2012 skal jeg deltage i yderligere to workshops (og nogle andre kurser) og den første workshop handler om skolernes særkende og miljø. (Altså, hvad er forskellen på de forskellige ungdomsuddannelser og hvilke identiteter har de enkelte skoler.)
En del af hjemmeopgaven til denne workshop lyder:
Du skal (i 5 kopier) medbringe et uddrag af din skoles hjemmeside – samt tilsvarende hjemmesider fra et par andre skoler i din egen skoleform.
Der skal altså udprintes fem kopier af en hjemmeside. Til en workshop hvor alle deltagere medbringer bærbare computere. Hvor den foregående workshop handlede om hvordan vi bedst inddrager og benytter IT i undervisningen.
… godt pædagogisk nytår herfra.
I april 2012 udkommer Ubuntu 12.04 LTS, med kælenavnet Precise Pangolin.
Da det er en LTS (Long Term Support) udgave af Ubuntu vil vi gerne markere udgivelsen lidt mere end vi gør med de almindelige halvårlige udgivelser.
Hvis vi skal nå at få stablet et (eller flere) større arrangement(er) på benene er det ikke for tidligt at komme i gang med forberedelsesarbejdet.
Hvad vil vi?
Brainstorm. Hvordan har vi lyst til at markere Ubuntu 12.04 udgivelsen?
Hvad kan vi?
Hvilke ressourcer har vi og hvad kan vi realistisk nå at få stablet på benene?
Hvad gør vi?
Hvem gør hvad efter mødet? Uddelegering af konkrete opgaver.
Vi skal altså tale om hvilken form vi vil have for vores markering af 12.04 udgivelsen. Skal det være cd uddeling? Skal der være oplæg om Ubuntu? Skal det være på nybegynder-niveau, eller skal det være for de mere garvede brugere? Vi har jo igennem tiden prøvet lidt af det hele…
Når vi (forhåbentlig) når til enighed om hvad vi kunne tænke os at lave, så skal vi have afklaret hvad der er realistisk at få gennemført. Vi arbejder alle frivilligt, og det giver ikke mening at forsøge at lave et arrangement, som kræver at 2-3 personer arbejder fuldtid fra nu til april, hvis vi ikke er nok til at lægge det arbejde som kræves.
Til sidst skal vi have planlagt det videre forløb, og her mener jeg det er vigtigt at vi får sat navne på hvem der gør hvad. Erfaringen viser at hvis det bare bliver besluttet at noget skal gøres, så bliver det ikke gjort, fordi alle antager at det er der nok nogen andre der tager sig af…
Hvis du ikke har mulighed for at komme med til mødet mandag, så skal du være velkommen til at give din mening tilkende – enten på vores mail-liste eller på forumet (eller i kommentarerne nedenfor).
Just a quick note to other would-be Diaspora-pod-runners out there (since I couldn’t seem to find any info about this anywhere):
It is my experience that a pod needs 750 mb of ram as a minimum.
This is just my personal experience of what keeps my pod from crashing. It is very likely that I’m just a bad pod maintainer, and that you can in fact run a pod on much less.
Also note that of course the number of users, and their usage patterns will be reflected in the hardware requirements.
If this blog-post makes no sense to you what so ever, here is a cute animal:
Spiir er en webservice til at skabe overblik over privatøkonomien. Ved at kategoriserer alle bevægelser fra ens webbank kan man vurdere om der er nogenlunde sammenhæng mellem størrelsen af indtægter og udgifter og få overblik over hvad ens penge bliver brugt til.
Det virker ganske fint – og webinterfacet er lækkert.
Tidligere har man manuelt skulle eksportere alle sine overførsler fra sin webbank, og så importere dem i Spiir, men Lån og Spar Bank (som jeg er kunde hos) og Spiir har i sidste uge indgået et samarbejde, så man som kunde kan få overført data automatisk. Det er altså som kunde i Lån og Spar ikke nødvendigt at eksportere og derefter importere data – det sker (næsten) automatisk. Det er i den forbindelse jeg første gang har hørt om Spiir, da Lån og Spar har reklameret for tjenesten på forsiden af deres webbank.
Det er altid rart at få mere info og overblik over sin privatøkonomi. Personligt blev jeg måske ikke overrasket, men så i hvert fald bevidst om mit forbrug, da det blev meget tydeligt af Spiirs oversigt at 50% af mit forbrug (fraregnet udgifter til bolig) har gået til bar og restaurationsbesøg (gennemsnitligt over det sidste år).
Det kan man så tolke som man vil – om det betyder at jeg har et forholdsvis stort forbrug af mad og drikkevare ude i byen, eller om jeg bruger meget få penge på andre ting (tøj, møbler, husholdning) er vist åbent for fortolkning.
Svagheder og mangler…
Det er stadig tydeligt at samarbejdet mellem Lån og Spar og Spiir er relativt nyt. Fra d. 29. november til d. 2. december blev der f.eks. ikke opdateret data mellem de to services. Det er selvfølgelig det langsigtede gennemsnitlige overblik som er det mest interessante ved Spiir (i hvert fald for mig). Men det er da stadig sjovt at kunne sætte sine seneste indtægter og udgifter ind i en sammenhæng, og der er det surt når data ikke (som planlagt) opdateres dagligt. Men det er forhåbentlig opstartsproblemer, som der kommer styr på.
Yderligere er Spiirs kategorier meget faste. Det giver selvfølgelig god mening – både så man kan sammenligne forbrugsmønstre, men også praktisk for Spiir, således at når jeg har lært systemet hvilken kategori en ny udgift hører til, så skal den næste bruger ikke nødvendigvis gøre det samme.
Men hvis man (som jeg) har nogle lidt mærkelige overførsler[1] at holde regnskab med, så mangler der noget fleksibilitet. Det behov håber jeg deres Tags kan opfylde snarest. Det er nemlig muligt at tildele Tags til forskellige poster, men indtil videre er det ikke muligt at visualisere disse på samme måde som kategorierne. Visualiseringen af udgifter og indtægter er netop Spiirs styrke, og indtil Tags kan visualiseres har de relativt begrænsede anvendelsesmuligheder.
Der er andre småting som kan drille lidt – og hvor man godt kan mærke at det stadig er et relativt nyt produkt. F.eks. får man den samme advarsel smidt i hovedet hver eneste gang man ignorerer en ny post.
(Jeg har f.eks. valgt at ignorere både min ekstra løn-indtægt i sommer og den udgift jeg havde til at betale mit SU lån. Jeg betragter begge poster som enkeltstående begivenheder, og har derfor ikke lyst til at de skal medgå i diverse gennemsnitsberegninger.)
Jeg har haft enkelte overvejelser mht. mit privatliv og datasikkerhed (det er dog alligevel relativt følsomme oplysninger man overdrager til firmaet), men som udgangspunkt virker det som om Spiir tager deres kunders privatliv seriøst. (Det ville også være dumt andet, det vil være ødelæggende for deres forretning hvis man som kunde skulle være nervøs for at få sin privatøkonomi spredt rundt omkring når man benytter sig af Spiirs service.)
Hvis jeg tager min paranoide hat på i løbet af december kan det være jeg forfatter et indlæg om mine overvejelser i den forbindelse – men det kan også (mere sandsynligt?) være at december går med pebernødder og gløgg. Nu må vi se.
Generelt vil jeg anbefale Spiir (hvis man stoler på at de behandler ens data fornuftigt) – specielt til folk som måske har svært ved at overskue hvor deres penge forsvinder hen og gerne vil have lidt bedre overblik over om der er overskud eller underskud på regnskabet fra måned til måned.
[1] Jeg deler en lejlighed med 3 andre, dvs. der hver måned er 4 overførsler som går til husleje – de er selvfølgelig ikke en indtægt for mig, ligesom hele huslejen ikke er en personlig udgift for mig. Tilsvarende ser min udgift til f.eks. el meget stor ud når jeg betaler vores el-regning, fordi Spiir ikke kan se at jeg få (en del af) pengene overført fra de andre.
Efter at have set et afsnit af Kanal Tux hvor de beskæftiger sig med Ubuntu kom jeg til at sætte spørgsmålstegn ved mit eget engagement i Ubuntu og det frivillige arbejde jeg laver.
(Siden sommerferien har mit rigtige arbejde taget meget af min tid, så i øjeblikket er det meget begrænset hvor meget tid jeg faktisk bruger på Ubuntu.)
Noget af den konkrete kritik som Kanal Tux (og andre) retter mod Ubuntu og Canonical er kravet om overdragelse af rettigheder til alt kode bidraget til projekter som Canonical administrerer.
Helt konkret betyder det at hvis en programmør vil bidrage kode til f.eks. Unity så skal Canonical have rettighed til at videredistribuere denne kode under en ikke fri licens. Det betyder selvfølgelig ikke at Unity ikke er fri software. Men det betyder at Canonical i fremtiden har mulighed for at benytte koden på måder som ellers ikke er tilladt ifølge GPL’en.
Med Canonicals erklærede mål om at blive en stor spiller på bl.a. markedet for håndholdte enheder kunne man sagtens forestille sig at der engang i fremtiden kommer en ‘lukket’ Unity som skal køre på forskellige mobiltelefoner eller lignende. Det er selvfølgelig juridisk helt i orden og det er Canonical i deres gode ret til. Men det gør det måske mindre tillokkende for programmører at bidrage til projektet, hvis de ikke føler at de får adgang til alle forbedringer der bliver skrevet til den givne kode.
Problemstillingen leder tankerne hen på forskellene mellem GPL og BSD licenserne. Om man har lyst til at overdrage rettigheder til sin kode til andre uden yderligere betingelser afhænger lidt simpelt sagt af om man ønsker at ens kode skal køre så mange forskellige steder som muligt, eller om man ønsker at koden (og alle tilføjelser og ændringer der skrives til den) skal forblive frie og åbne.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvad der er bedst, men blot konstatere at hvis man kommer fra en kultur og et fællesskab hvor GPL-lignende licenser er meget udbredte, så kan et krav om overdragelse af rettigheder til kode let ses som et skridt bort fra det fællesskab og for nogen måske opfattes som en provokation.
Tilbage står jeg (som i øvrigt ikke skriver kode til noget som helst og altså ikke direkte står overfor problemer med hvilken licens jeg skal vælge, da jeg ikke har noget at licensere) med nogle overvejelser.
Grundlæggende mener jeg at Fri Software er en god ide og jeg vil gerne bidrage til udbredelsen af brug af Fri Software. Jeg skriver ikke kode, så direkte programmerings-bidrag til et specifikt program / projekt er ikke en mulighed.
Jeg kan dog (og har i snart en del år med skiftende intensitet) sprede ordet, lavet organisatorisk arbejde, arbejdet med fejlrapporter og lignende.
Hvilket projekt eller program giver det så mest mening at arbejde for / med?
For mig har svaret været klart: Det projekt som jeg finder mest modent og som der er størst mulighed for at hr. og fru. Danmark vil finde brugbart. Den gennemsnitlige software-bruger er ikke interesseret i filosofiske overvejelser om licenser eller rettigheder til at ændre i programmets kode. Denne bruger vil have noget der virker og ser smart ud.
Det er min vurdering (og har været det de sidste par år) at Ubuntu er det projekt som bedst opfylder dette krav. Så Ubuntu er (stadig) det fri software projekt jeg (primært) dedikerer min tid til.
Det betyder selvfølgelig ikke at jeg føler mig bundet til Ubuntu for tid og evighed. Jeg er bevidst om at the name of the game for mig er Fri Software og hvis Canonical (og ledelsesstrukturerne i Ubuntu) bevæger sig for langt væk fra dette ideal så vil jeg nok finde andre steder at være aktiv. Ideologisk ville Debian nok være det mest oplagte valg.
