Censur af The Pirate Bay

Så er IFPI og FDV (og antipiratgruppen?) i gang igen!

DMT2 (der vist er en mindre udbyder ejet af Tele2) er blevet pålagt at lukke for adgangen til The Pirate Bay. Hvor længe der går før andre udbydere mere eller mindre frivilligt følger efter er ikke til at vide. Det er heller ikke til at vide hvordan den tekniske afbrydelse af adgangen vil foregå – det kan jo være at folk med lidt teknisk snilde kan snige sig uden om.

Dette åbner selvfølgelig op for det oplagte spørgsmål: “Hvad bliver det næste?
Skal hjemmesider for firmaer der (ganske lovligt, i andre lande) fremstiller kopi-varer af f.eks. legetøj, designer møbler og tøj lukkes? Er det virkelig rettens opgave at bestemme hvad der er rigtigt og forkert på nettet?

Det åbner også op for en problemstilling om hvor stor en andel af en side der skal have lovligt indhold før det retfærdigøre et mindre lovligt indhold. Eller som Sebastian Gjerding fra Piratgruppen udtrykker det i Comon:

»Det svarer til at forbyde Google. For hvis man søger på “Amy Winehouse” og “torrent” på Google, så er det første resultat en torrent« siger Sebastian Gjerding.

Politistat?

Brutal politiaktion på Strøget: »Nu skal der jages«

De anholdte beretter efter deres løsladelse, at den 14-årige pige har fået tæsk på gulvet af politibilen og at en betjent med overlæg har knaldet hendes hoved ind i en stolpe.

Ja ja, jeg ved det godt… kildekritik osv. Det kan være det hele er opspind fra nogle møgforkælede unge der burde være hjemme og læse deres lektier. Men hvis de har ret i deres anklager, så har vi et alvorligt problem med en politistyrke der anvender unødig vold mod allerede pacificerede anholdte.

Seks nye visitationsområder i København

Københavns Politi – Seks nye visitationsområder i København

I december 2007 har der fundet en optrapning sted af antal episoder, hvor der i forbindelse med voldelige sammenstød har været benyttet skydevåben, ligesom der i flere tilfælde er truffet personer der har være iført skudsikre veste og som medbragte våben.

Københavns Politi har derfor med hjemmel i Politilovens § 6, og udfra en analyse af de ovennævnte sager og hændelser, udpeget seks visitationsområder, der er gældende for perioden fra torsdag den 13. december 2007 til mandag den 14. januar 2008.

Så I store dele af København, bl.a. City hvor jeg bor, må politiet nu stoppe og visitere enhver de skulle have lyst til.

Terrorliste uden terrorister?

Alle syv tiltalte frifundet i t-shirtsag – dr.dk/Nyheder/Indland

PFLP og FARC er på (bl.a.) EU’s liste over terror organisationer. Det skal ikke benægtes at de to organisationer udfører ugerninger, men byretten finder at ugerningerne ikke er at betragte som terror.
Så vi har en liste over terror organisationer hvor nogle af organistionerne ikke udfører terror. Det er da et problem! Hvodan kommer man så på EU’s liste over terror organisationer? Det er jo nok her problemet ligger – for det er ikke en velovervejet objektiv gennemgang af hver organisation der får den på (eller af) listen. Der er tale om lyssky byttehandler mellem forskellige lande for netop at få deres største modstandere på disse terror lister.

For i bund og grund er det meget svært at afgøre hvem der faktisk er terrorister. Hvem der for nogen er terrorist er for andre frihedskæmpere – udtrykkene terror og terrorisme er blevet udvandede og benyttes i mange sammenhænge til at retfærdigøre handlinger vi ellers ville stoppe op og stille spørgsmålstegn ved. Men så snart der bliver smækket et “Terrorist” stempel på et eller andet er der ingen der stiller spørgsmål… for man støtter jo ikke terroristerne, vel?

Men i denne omgang må EU’s terrorliste og Lene Espersen altså se sig slået. Det kan forhåbentligt give os en debat om hvad vi egentlig opfatter som terror og terrorisme.

Og husk nu: “If you don’t read my blog, the terrorists have already won!”

Zeitgeist, the Movie

Ahh, internet. Er der nogen anden kilde til underholdning, tidsspild og konspirations teorier?

Jeg har lige brugt det meste af min aften (som jeg vist egentlig skulle have brugt på at forberede det sidste af undervisningen til i morgen) på at se Zeitgeist, the Movie (torrent)

Filmen kommer vidt omkring. Så nu sidder jeg bare og venter på at ‘de’ skal dukke op så jeg kan få implanteret min chip…

Demonstration mod kvindeundertrykkelse!

Jeg er næsten lige kommet hjem fra Hellerup, hvor jeg var til demonstration foran den Saudi Arabiske ambassade.

Demonstrationen var arrangeret af Enhedslisten i Gladsaxe m.fl. og rettede en skarp kritik af kvindeundertrykkelsen i Saudi Arabien, der for nyligt er blevet tydeligt udstillet, da en 19 årig kvinde blev idømt slag og fængselsstraf efter hun var blevet voldtaget af 7 mænd. Hun blev altså straffet for at blive voldtaget!

Blandt talerne var Asmaa Abdol-Hamid (wikipedia) og Johanne Schmidt-Nielsen (wikipedia) der bl.a. efterlyste de folk som kalder sig feminister og taler om menneskerettigheder og mod kvindeundertrykkelse så længe det er ‘gratis’, men som lukker munden (eller går meget stille med deres protest) når det er en af ‘vennerne’ der begår overgrebene – i dette tilfælde et diktatur som tilfældigvis også er en af de største olie eksportører og en af USA’s nærmeste allierede i mellemøsten.

The Donnas – Bitchin’

I went to Stengade 30 Monday night to see The Donnas live. I have been enjoying their music for quite some time, so when I saw they were coming to Copenhagen I got my ticket and went to see them.
They played a mix of both tunes from their new album (titled Bitchin’) and a few older numbers. They did fire up the party, the lead singer knew how to get the crowd going and all in all it was a great concert!

We also had an election here in Denmark yesterday. At the end of the day the present government seems to keep its support in parliament. I’m not happy with that, but I did see it coming, so I didn’t get my hopes up. Which is good, no one, especially me, likes to have their hopes crushed.