Far vandt sølv!

Min far vandt sølv i standarddans (i C rækken for seniorer) ved World Outgames i går. Tillykke til ham!

Han og hans danspartner blev interviewet af Politiken bagefter sejeren:
http://politiken.tv/ibyen_dk/ibyen/article758895.ece

Jeg var i DGI-byen for at se ham danse. Det var både første gang jeg var i DGI-byen og første gang jeg så ham danse konkurrence. Heldigvis gik det fint og det er vist hans bedste placering nogensinde.

Fallulah

Ved tilfældighedernes spil fandt jeg mig selv på Rust i går nat.

Her spillede Fallulah. Jeg havde aldrig hørt hende (eller hørt om hende) før den aften, men jeg syntes det lød rigtig godt, sådan en fredag aften.

Nu er det så lørdag eftermiddag, jeg er efterhånden ved at få øjne og tænkte at jeg ville da lige google hende. Der er en håndfuld sange at finde på MySpace.

Men jeg fandt ikke så meget andet – nogle rosende anmeldelser, men ikke rigtig nogen info om udgivne albums eller lignende. Hun har åbenbart en enkelt kommende koncert (hvis du er i eller nær Aarhus d. 19. september, så skulle du overveje at tage ind og høre hende!) men ellers lader det til at der ikke er så meget andet at gøre end at vente på en single, et album eller flere koncerter…

Jeg er i hvert fald meget hurtigt blevet fan!

Pariserhjul ved Palads

Stor var min forundring da jeg på vej til træning så et pariserhjul under opbygning på pladsen foran Palads.

Jesper var dog hurtig til at levere en forklaring.

IMAG0042-big-small

Ifølge Ingenøren handler det om opsætningen af det største pariserhjul i hele Skandinavien. Når hjulet står færdigt vil det være ca. 50 meter højt og en tur kommer til at tage 13 min.

Nææh, en flyvermaskine!

Jeg var også en af de mange der blev lidt forundret da jagerfly fløj lavt over byen. De viser sig at være på foto opgave for politiet, der gerne vil have nye og tidssvarende foto af byen, til de store begivenheder, der kommer til at foregå i København i det næste halve år.

Om jagerfly er det mest optimale værktøj til den opgave skal jeg ikke gøre mig klog på (og det kan da være der er et aspekt af øvelse for piloterne), men når nu Cowi for få måneder siden har taget præcis de samme billeder, så virker det da mere ligetil at benytte dem…?

050618_-_F-16_-_01

Når nu billederne skal bruges til at holde ro og orden til bl.a. det kommende klimatopmøde, så er F-16 vel ikke det mest CO2 neutrale fly til opgaven?

Rick Astley og Tivolis Big Band

Rick Astley og Tivolis Big Band spillede på Plænen i Tivoli i går, som del af Copenhagen Jazz Festival.

Selvom Rick Astley er mest kendt for sine 80’er pop hits, så er han altså udstyret med en helt fantastisk stemme og han fik de klassiske numre til at lyde rigtig rigtig godt! Der var en mildt sagt munter stemning og adskillige bh’er fandt vej til scenen, som bl.a. Esben beretter.

Rick sluttede dog af med sin berømte “Never Gonna Give You Up” og det var tydeligt at publikum kunne lide det!

Efter ekstranummeret sagde den kære Rick: … stick this on YouTube, og man skal jo gøre som der bliver sagt.

Enjoy:

Jazz

Ka’ du li’ Jazz?

Det er selvfølgelig et retorisk spørgsmål. Hvis jeg skulle vente på at få et svar fra en eller flere læsere af denne blog, før jeg skrev videre på dette indlæg ville vi jo aldrig nå nogensteder. Jeg antager bare stilsigende at du har svaret Ja. Hvis du ikke ka’ li’ jazz, så skal du være velkommen til at surfe videre.

Glæder du dig til Copenhagen Jazz Festival 2009?

Selvfølgelig gør du det!

Er du glad for kalenderen på festivallens hjemmeside?

… ikke helt? Så har du det lige som mig. Jeg syntes den er svær at navigere rundt I. Ja, der er selvfølgelig ualmindeligt mange koncerter i løbet af festivallen, og det er svært at præsenterer overskueligt, men jeg syntes stadig godt de kunne have gjort det bedre.

Derfor har jeg smidt det hele ind i en Google Calendar:

Der er 868 begivenheder i kalenderen, og jeg håber jeg har fået importeret dem alle, men hvis der er sket smuttere, så skal jeg undskylde på forhånd. Det skal selvfølgelig også understreges at dette ikke er den officielle kalender. Hvis der kommer ændringer eller opdateringer, så kommer de helt sikkert først på festivallens officielle hjemmesides kalender. Jeg tager intet ansvar for hvis du misser en koncert pga. fejl i kalenderen.

Men jeg håber den kan bruges til at få et overblik eller til inspiration over hvad du vil se hvornår.

… og til slut

Ka’ du li’ Rick Astley?

Så foregår det fredag d. 3. juli kl. 22 på Plænen i Tivoli.

Copenhagen Marathon – ikke denne gang…

Jeg har vist desværre pådraget mig en skade i mit ene knæ, så det kommende Copenhagen marathon må jeg nok skyde en hvid pil efter. Øv øv!

Jeg gætter på at jeg er kommet til at overbelaste knæet. Da jeg var ude og løbe torsdag i sidste uge kunne jeg godt mærke at den ikke var helt god. Jeg forsøgte dog at tage en lille tur i går eftermiddag, men det blev hurtigt klart at jeg ikke rigtig kunne løbe på mit knæ. Så jeg endte med at gå hjem fra kastellet (som jeg ellers nyder at løbe ved). Jeg kan selvfølgelig håbe at mit knæ på magisk vis bliver helt godt igen lyn hurtigt, men med under to uger til starten lyder må jeg nok indse at det ikke bliver denne gang at jeg kommer til at løbe et marathon. Jeg havde ellers set frem til at kunne blære mig med denne bedrift. Men det må blive næste år.

Open Source Software conference

Thursday Michael, Niels and myself represented the Danish Ubuntu community at a conference about open source software in the public sector.
crew
From left to right: Me, Michael, Louis and Niels.

We shared a community booth with the nice people from the Danish OpenOffice.org and Mozilla communities.
community

The conference took place at the historic Børsen.
We handed out all our remaining 8.10 desktop cd’s, got to talk with a lot of people and I believe we managed to convince a few people that Ubuntu (and Linux) has come a long way the last couple of years. Unfortunately I wasn’t quick enough to get a picture when one of the speakers, Christian Lanng, booted his laptop while it was plugged into the projector and revealed that he is in fact running Ubuntu.

You can find resources (presentations etc.) from the conference and discussions of the conference at Digitalisér.dk (in Danish).