Kære [DSB]
Godt nok opfører jeg mig måske nogle gange som en tøs, men kvindeløbet er nok alligevel lidt for feminint til mig… men tak for tilbudet.
Mvh.
[Navn]
Kære [DSB]
Godt nok opfører jeg mig måske nogle gange som en tøs, men kvindeløbet er nok alligevel lidt for feminint til mig… men tak for tilbudet.
Mvh.
[Navn]
Jeg har været så heldig at blive udtaget til at deltage i beta testen af Blizzards StarCraft II. Jeg var (og er) stor fan af det oprindelige StarCraft spil – og Broodwar udvidelsen – og glæder mig meget til Starcraft 2 udkommer, over ti år efter det oprindelige spil.

Jeg har ikke fået spillet beta’en voldsomt meget, men tænkte jeg ville fortælle om det indtryk jeg har fået indtil videre.
De nye (og ændrede) enheder er selvfølgelig det første man bemærker. Der er en del nye enheder og en del gamle kendinge er blevet underkastet den helt store make-over. I modsætning til det oprindelige StarCraft spil er der nu mange flere enheder, som har begrænsninger på om de kan skyde mod luft eller jord enheder. Det lyder måske som en stor begrænsning, men det betyder også at man bliver tvunget til spille mere varieret og vælge the right tool for the job, i stedet for bare at bygge en eller to typer enheder til hudløshed.
En fuld gruppe Protoss Carriers (med den nye Mothership enhed som support) rækker dog stadig langt. Men det er relativt sent i spillet man får adgang til dem og i mellemtiden kan mange ting nå at ske…
Terrænet (i kombination med nogle af de nye enheder) er den anden ændring man bemærker. Nogle enheder kan klatre over niveau forskelle – f.eks. har Terran en Reaper enhed, som med en jet pack, kan flyve over niveau forskellige i landskabet. Tilsvarende har Protoss en Colossus enhed, som på sine lange ben kan klatre ubesværet op og ned af klipper.

Det er altså ikke længere nok at lukke af for alle ‘indgange’. Ikke kun fly, men en del andre enheder kan selv vælge hvilken vej de vil benytte for at forsøge at få adgang til din base. Nogen baner har også forskellige tårne som kan aktiveres af en ground-enhed. Tårnet viser så hvad der sker på et betydeligt større område af kortet, end normale enheder kan se.
Selvom spiloplevelsen er meget finpudset mangler der stadig nogle detaljer (det er jo stadig beta). Lige så vigtigt så bruger Blizzard beta’en til at balancere de tre racer. Så selvom det vist er sikkert at sige at de grundlæggende enheder og deres egenskaber er på plads, så bliver der stadig justeret på styrker og svagheder for at opnå et så afbalanceret spil som muligt. Single-player delen er heller ikke tilgængelig endnu for mig, så den kan jeg ikke siger noget fornuftigt om. Men jeg forventer da at Blizzard lever op til forventningerne og laver en udfordrende og underholdende single-player del, med en fængende historie.

Det er endnu heller ikke muligt at køre StarCraft 2 beta’en under Wine på Linux, selvom der bliver arbejdet på det. Men de fleste spil fra Blizzard plejer at komme til at køre nogenlunde under wine, så mon ikke også det kommer til at lykkes med StarCraft 2? I mellemtiden så er jeg krøbet til korset og har hevet en gammel Windows maskine frem fra gemmerne. Den kunne godt bruge lidt mere ram, for at køre spillet rigtig flydende, men det må jeg lige kigge på i næste uge.
Vi ses på slagmarken (hvis du er med i beta’en – ellers må det vente til spillet bliver endelig udgivet).
The Danish Ubuntu LoCo team had a community booth at the 2010 Open Source Days in Copenhagen last weekend.

The picture shows us (and the Exherbo guys next to us) setting up early Friday morning. Later in the day a Zebrapig banner joined the Ubuntu banner. All the community booths were located on the first floor, upstairs from the firms and organisations who had a paid booth. I didn’t take that many pictures, and the ones I did take didn’t turn out that great, but Flickr seems to have a nice collection if you are curious.
The new theme for Ubuntu Lucid had just been released the day before, so Friday, when we weren’t talking to people about Ubuntu, we spend a bit of time arguing for and against the new colour scheme.
We managed to hand out all our remaining Ubuntu 9.10 CD’s and Jesper gave a talk about ubuntu-dk.
As always, it was nice to meet up with the other people from the LoCo team. Although we do a lot of work together, it is often via e-mail or irc chat. Putting names to faces is always a pleasure. The beers both Friday and Saturday night were also a pleasure – beer and good company seldom lets you down.

We even managed to do some planning for the coming Ubuntu Global Jam.
Anders is set on doing an entire day of translating Sunday 28 at his place. And the plan is to do some more general bugwork on Friday and Saturday. Location is still to be decided, but properly Jesper or I will open our homes to the masses of Ubuntu volunteers. Stay tuned for more info about the Global Jam in Copenhagen / Denmark.
Programmet for Tivoli Fredagsrock 2010 er nu tilgængeligt. Det er jo altid rart i den kolde vintertid, at blive mindet om, at det nok skal blive sæson for sommer, sol og udendørs koncerter på et tidspunkt igen – selvom man mildest talt ikke kan mærke det i øjeblikket.
Jeg forstår ikke hvorfor, men Tivoli har ikke publiceeret programmet i et format, som er let at importere i elektroniske kalendere – det der kommer tættest på er deres events på Facebook.
Men hvis du syntes det er rart at have Fredagsrock programmet importeret i kalenderen på din computer, mobil eller hvor du nu har en elektronisk kalender, så er muligheden her:
Direkte link til: html, iCal, xml.
Disclaimer:
Hvis der kommer ændringer i programmet er det selvfølgelig Tivolis Fredagsrock side der gælder og ikke denne kalender.
Først lukkede de for børnepornoen, men jeg brokkede mig ikke, for jeg så ikke børneporno.
Så lukkede de for Piraterne, men jeg brokkede mig ikke,[1] for der skulle ikke meget teknisk snilde til at omgå en dns blokkering.
Så kom de efter pokerspillerne, men jeg brokkede mig ikke, for jeg spillede ikke poker på nettet.
Da jeg opdagede at de havde fjernet friheden fra nettet var det alligevel for sent at gøre noget.
– meget frit efter Martin Niemöller
Specielt efter de berømte tegninger fra 2005 tror mange at vi har ytringsfrihed uden begrænsninger her i landet. Det har vi ikke. Det er stadig strafbart at råbe “Ildebrand!” i et tæt pakket teater eller i en biograf (medmindre det faktisk brænder), man kan stadig dømmes for injurier, hvis man siger eller skriver noget særligt nedsættende om andre personer og det skrevne ord kan stadig begrænses, hvis det drejer sig om rigets sikkerhed eller vores forhold til fremmede magter. (Se f.eks. sagen om Jægerbogen.)
Fællesnævneren her er at der skal en domstol indover vurderingen og der skal køre en retssag, hvor det vurderes om man har overtrådt landets love eller ej.
Sådan er det bare ikke med de begrænsninger, der langsomt vinder frem på nettet. Børnepornofilteret bliver administreret af politiet og Red Barnet. Ingen repræsentant fra domstolene er så vidt jeg ved med til at godkende hvilke sider der skal blokeres.
Blokeringen af The Pirate Bay, All Of Mp3 og lignende er sket efter en dom i fogedretten. Men det er svært at se hvor jeg som internet bruger, eller hvor en repræsentant for de blokerede udenlandske internetsider, skal henvende sig for at optage en juridisk kamp for at stoppe denne blokering.
Endelig er det vist stadig uklart hvordan blokeringen af ulovlige udenlandske spillesider skal udføres – både teknisk og juridisk. Men mit gæt er at det bliver en afdeling af statsmagten der alene bestemmer hvad der skal til for at en side kvalificerer til at blive blokeret, konkret står for denne vurdering, og måske mere vigtigt, står for at blokere en side. Uden kontrol fra domstolene.
Det er for mig egentlig uendeligt ligegyldigt om man kan spille poker på nettet på udenlandske poker sider eller ej, men der er ved at danne sig et mønster, hvor blokering af internettet er det naturlige redskab som tages i brug. Og hvorfor ikke? Teknologien findes allerede og er på plads… det er en dejlig let løsning.
Det er bare også farligt! Det er specielt farligt hvis det er uklart hvem der bestemmer hvilke sider der skal blokeres og hvis der ikke er nogen uafhængig kontrol med denne myndighed. Retssikkerheden og den berømte ytringsfrihed er i fare hvis adgang til tilfældige hjemmesider kan fjernes, bare fordi de tilbyder poker eller Pirat Musik (eller hvad det næste farlige nu bliver…)
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt at den danske oversættelse (ifølge Wikipedia) af Martin Niemöllers digt, er tilføjet jøder. Mit tyske er ikke godt, men så vidt jeg kan se her er det i den tyske udgave kommunister, socialdemokrater og fagforeningsfolk der bliver ført væk før forfatteren. I den engelske udgave er socialdemokraterne udskiftet med jøderne (og der er blevet byttet om på rækkefølgen). I den danske version er alle fire grupper nævnt. Ved nærmere eftersyn lader det til at være et åbent spørgsmål hvem Martin nævnte og i hvilken rækkefølge. Se mere her:
http://www.history.ucsb.edu/faculty/marcuse/niem.htm
[1] ok, det gjorde jeg måske.
Det er jo ikke fordi jeg bruger de årlige billeder jeg får tilsendt af mit Plan sponsorbarn til at spille bilkort med eller lignende. Det ville både være at bevæge sig ud i en moralsk gråzone, men også yderst besværligt, da der hverken står vægt eller topfart på billederne…
… men det irriterer eller undrer mig alligevel, at det årlige brev jeg har modtaget her i januar fuldstændig ligner det brev jeg modtog for et år siden. Samme billede af mit sponsorbarn, samme tekst og samme billeder af landsbyen og de fremskridt der er sket med Plans hjælp.
Jeg ved godt at Plans vigtigste arbejdsopgave er det humanitære arbejde og at administrativt arbejde og information til fadderne selvfølgelig kommer i 2. række. Jeg ved også godt at de penge jeg betaler ikke går direkte til mit sponsorbarn, men til Plans projekter i hans landsby / område. Men når Plan nu gør så meget ud af at fremhæve det enkelte barn og kontakten mellem sponsorbarn og fadder, så virker det sløset ikke lige at få sendt nogen med et digitalkamera ud i landsbyen og få taget nogle nye billeder og hurtigt få stykket noget tekst sammen om hvad der er sket af forbedringer det sidste år.
Alternativt kunne de helt undlade at udsende en årlig status opdatering, medmindre der faktisk er noget nyt. Men dette her syntes jeg faktisk ikke er helt heldigt…
Så er der en måned og en uge til jeg skal aflevere mit speciale!
Det skal ikke være nogen hemmelighed at den sidste måned har budt på mange speciale op- og nedture. Jeg har haft svært ved at vurdere hvor meget jeg egentlig manglede og den ene dag har jeg været forsigtig optimist, afløst af dage hvor jeg har set hele projektet som umuligt og har bandet og svovlet optimisten her langt langt væk, nede fra specialesumpens mørke dyb.
Det hele blev heller ikke bedre af at jeg over flere dage lagde mig syg med noget feber og forkølelse, hvilket betød at jeg kom længere bagud og blev mere pessimistisk… fordi jeg ikke fik lavet noget.
Jeg har stadig meget jeg skal nå her den sidste måneds tid, men jeg er ved at nå et punkt hvor jeg tror, at det jeg har nu er ved at være i en form, hvor det faktisk godt kunne afleveres – og det ville måske endda være muligt at bestå.
Men jeg har stadig 2-3 matematiske problemer, som jeg mangler de sidste detaljer i og så mangler jeg en del præciseringer, både af matematikken og det sproglige indhold. Jeg mangler stadig at gøre det mere klart hvorfor det jeg skriver om er fornuftigt og hvad ideen bag går ud på. (I den forbindelse mangler jeg måske også selv at blive helt sikker på det… det kan være det bliver lettere at sætte ord på hvis jeg selv forstår det!)
Så det er med forsigtig optimisme at jeg går ind i den sidste periode af specialeskrivningen. Wish me luck…
Kære SF, K, DF og S.
Var der ikke engang noget med at ytringsfriheden var så vigtig? Den kunne ikke gradbøjes og stod nærmest over alt andet… eller, sådan husker jeg det i hvert fald. Men nu vil I altså til at censurerer internettet (eller gøre det ulovligt at besøge visse sider på nettet).
Kineserne har gjort det længe, så det kan sagtens teknisk lade sig gøre. Det bliver i øvrigt dejligt at få Kina, Iran, Cuba og Burma tilføjet til listen over lande som vi normalt sammenligner os med. For de teknisk kyndige er det selvfølgelig muligt at komme udenom spærringerne, men for den brede befolkning vil det sandsynligvis virke efter hensigten – i den forstand at adgang til visse dele af internettet vil forsvinde fra danske computerskærme.
(Med en høj nok straf for at omgå censuren kan man sikkert også skræmme den sidste del af befolkningen til at makke ret.)
Det er selvfølgelig klart at et sådan filter ville have forhindret det seneste attentatforsøg mod Kurt Westergaard. Uden nærlæsning af guides og manualer på nettet er der ingen tvivl om at øksemanden aldrig ville have været i stand til at svinge en økse. Dette angreb på Kurt Westergaard og på vores demokrati kunne altså have været undgået, bare ved at fjerne al information på nettet med relation til terror og bomber… og økser.
og hvilke hjemmesider skal i så fald være forbudte? Og selv om vi forbyder det, så har nogle jo brug for at gå ind på de her hjemmesider, for eksempel journalister, der skal bruge det til baggrundsviden – Martin Henriksen, DF, medlem af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Så nu vi er i gang skal vi også lige have statsautoriserede journalister. Praktisk. Så slipper vi også for at journalisterne skriver noget vi ikke kan lide – eller vi kan i hvert fald tager deres autorisation fra dem, hvis de gør. Ja, vi er virkelig på vej i den rigtige retning her…
Se i øvrigt Oles liste over links, der kunne tænkes at blive ulovlige at besøge. Greenpeace er bla. på listen. Men det er selvfølgelig også på tide at nogen skrider ind overfor terroristerne i Greenpeace…
Traditionen tro vil jeg holde en nytårstale for Ubuntu Danmark.
Året 2009 har været et spændende år for ubuntu-dk.
Ubuntu Live! 9.04 – Aalborg
Som flere gange før startede vi i april med at fejre udgivelsen af Ubuntu 9.04. Denne gang i Aalborg. Det foregik på Aalborg universitet. Efter forskellige oplæg blev dagen afsluttet med hygge, øl og pizza.
Podcast
2009 blev også året hvor ubuntu-dk’s første podcast så dagens lys. Der havde længe været snak og planer om at få stablet et podcast på benene og endelig i september lykkedes det så. Det første afsnit blev udgivet d. 15. september, og siden da har podcastgruppen udgivet 3 afsnit (og 2 special afsnit fra Open Source Days 2009). Specielt efter podcast gruppens egen ‘on air’ evaluering af podcasten i det seneste afsnit tror jeg godt vi kan forvente at podcatet følger med ind i 2010.

Billede: Podcastgruppen var også tilstede til Open Source Days – Community Day 2009, hvor ubuntu-dk havde en bod.
Internationalt bidrag
Hovedfokus for Ubuntu Danmark har tidligere været udgivelsesfester hvert halve år og dansksproget support. I løbet af efteråret begyndte vi dog de første spæde skridt mod også at bidrage til det overordnede Ubuntu projekt.
I oktober deltog vi (dog en uge forsinket, men stadig…) i Ubuntu Global Jam og i starten af november blev den første Ubuntu Community Dag afholdt i Århus. Der er blevet afholdt to Community Dage indtil videre, men det er et koncept som jeg tror har et meget større potentiale end hvad vi har set indtil nu – og et koncept som vi forhåbentlig snart får kopieret til København (og andre større byer).
Community Dag er en aften hvor man mødes og laver præcis det man har lyst til. Så hvis man har lyst til at arbejde med nogen af de fejl der bliver indrapporteret mod Ubuntu, så gør man det. Hvis man har lyst til at arbejde med marketing, så gør man det. Hvis man syntes oversættelse er spændende, så arbejder man med det… og hvis der er noget helt 5. man har lyst til, så er det bare det man gør.
Ubuntu Live! 9.10 – Århus
Til udgivelsen af Ubuntu 9.10 prøvede vi noget nyt. For første gang begav vi os ud blandt ‘almindelige mennesker’ og snakkede med dem om Ubuntu og viste frem hvad systemet kan. Samtidig uddelte vi CD’er og flyers. Det er helt sikkert en form for arrangement, som vi skal gentage. De mennesker vi snakkede med var meget lydhøre og vi kom helt sikkert i kontakt med nogle mennesker, som aldrig af sig selv var dukket op til vores tidligere Ubuntu Live! arrangementer.
Selvom det ikke direkte kommer til at betyde noget for Ubuntu i første omgang, så bliver det meget spændende at følge hvordan OpenOffice kommer til at klare sig i det kommende år. Der er efterhånden en del kommuner, der er gået over til at bruge OpenOffice helt eller delvist. Det er en enormt vigtig kamp for fri software, og i den forbindelse bliver det også spændende hvad politikerne på Christiansborg når frem til mht. det kommende offentlige dokumentformat. Den beslutning burde egentlig være truffet for længe siden, men af uransagelige årsager har Helge Sander valgt at trække beslutningen i langdrag (han håber vel i sidste ende på en anden beslutning end den som et flertal på borgen ønsker).
På længere sigt bliver det dog rigtig spændende for Ubuntu om OpenOffice får en stor udbredelse. Hvis først kommuner (og andre) opdager at OpenOffice klarer deres behov for en kontor pakke og at Firefox (eller Chrome) kan klar deres browser behov, så står det jo ligefor at skifte det underliggende styresystem ud med Ubuntu, eller et andet frit operativsystem.
Udover prisen og stabiliteten vil det sikkert også være meget tillokkende for kommunale systemadministratorer at vide præcist hvornår næste udgav af systemet bliver frigivet, og hvor længe der er support på det system man har nu. Der står man i en lidt anden situation, hvis man er Microsoft kunde. Er der f.eks. nogen der ved hvornår næste udgave af Windows udkommer? Nej, vel.
Der er det lidt lettere med Ubuntu – ny udgave hvert halve år, og en LTS udgave hvert 2. år. Ikke så meget pjat, og ingen tvivl om hvordan man opdaterer til den nyeste udgave, eller hvor længe der er support.

Ubuntu 10.04 – Lucid Lynx
2010 byder også på en ny LTS udgave af Ubuntu. En udgave som specielt er relevant for firmaer, der overvejer at skifte. Med 3 års support på desktopen og 5 år på serversiden er det et system man kan installere og bruge langt ind i fremtiden, uden at skulle bekymrer sig om at opgradere til en nyere udgave.
Netop derfor vil Ubuntu Live! 10.04 også rette sig mod erhvervslivet og det offentlige. Jeg glæder mig rigtig meget til at vi (sammen med OSL) kan invitere indenfor til et rigtig spændende Ubuntu Live! 10.04 et sted i Odense til foråret.
Hjemmeside og oversættelser
Vi nåede desværre ikke at få den nye hjemmeside, som vi havde håbet på i 2009. Det når vi forhåbentlig i 2010. Vi skal også blive bedre til at sluse dem som gerne vil arbejde med oversættelse af Ubuntu (og fri software generelt) over til Dansk gruppen. For det er i sidste ende dem der har erfaringer med det arbejde og de har styr på fornuftige arbejdsgange. Selvom det måske kan være lidt overvældende for nye oversættere.
Oversættelser er vigtige. Specielt hvis vi skal fremstå som et realistisk alternativ, bliver vi nødt til at kunne præsenterer et system som taler dansk – hele vejen igennem. Det er et oplagt sted at lægge noget arbejde til de Community Dage, der forhåbentlig kommer en masse af i det kommende år.
Vil du være med?
Så der er nok at gå i gang med i 2010 og der kommer til at ske en masse i ubuntu-dk (og garanteret også i det store internationale Ubuntu miljø). Hvis du har lyst til at være med så er vores mail liste, forum eller irc kanal (#ubuntu-dk @ freenode) et rigtig godt sted at starte. Kig forbi, fortæl hvad du har lyst til at lave og så skal vi nok finde ud af det i fællesskab.
Godt nytår!
I går gik jeg langs Sortedamssøen, mellem Dronning Louises Bro og Fredensbro. Søen er dækket af is i øjeblikket, men der er noget ved isen undrer mig…

Ovenstående billede er taget fra ca. midt på søbreden på Nørrebro siden mod City siden. Det er det gamle Kommunehospital der ses i venstre side af billedet.
Det slog mig at isen var betydeligt tyndere i to spor på tværs af søen, og i et spor fra Nørrebro siden og op mod Dronning Louises Bro. Det kan være lidt svært at se det andet spor på billedet ovenfor, men det er der.
Nedenstående billede er taget fra Nørrebro enden af Dronning Louises Bro.
Jeg tror man kan udelukke at nogen har kørt en kane eller noget lignende over søen – men hvor kommer dette spor så fra? Går der nogle fjernvarmerør eller noget tilsvarende under søen?
Hvis der gør, burde de så ikke isoleres bedre, hvis det kan påvirke isdannelse på overfladen?
Men som du, kære læser, måske kan mærke, så sidder jeg og gætter. Jeg ved ikke hvad der har lavet disse spor i isen. Men det kan være der er nogen derude der gør og kan stille min nysgerrighed?
anyone… ?