Lectio skema

Update (tilføjet august 2021): I skrivende stund ser det ud til at skema.click er den eneste fungerende løsning. De andre løsninger som nævnes nedenfor fungerer pt. ikke. Jeg skal forsøge at opdatere denne blog-post når/hvis der kommer ændringer.

Oprindelige blog-post:

Hvis du ikke er enten lærer eller elev på en skole der bruger Lectio, så er denne blog-post nok ikke så relevant for dig.

Hvis du er lærer eller elev på en skole som bruger Lectio savner du måske muligheden for at kunne eksportere dit skema fra Lectios webinterface til f.eks. din Google Kalender eller lignende.

Det har tidligere været muligt, men efter at Lectio (pga. GDPR) beskyttede alle deres sider, bl.a. skemaer, bag login virkede de værktøjer der var lavet ikke længere.

Der lader dog til at være mindst to tre værktøjer der virker – men de kræver ~~begge~~ en lille smule teknisk snilde og/eller tillid til fremmede på internettet.

LecToCal

https://github.com/Hanse00/LecToCal

Jeg har ikke selv prøvet dette værktøj, men det lader til at have været brugt rigtig meget. Det understøtter dog pt. ikke login til Lectio, som beskrevet i denne bug: https://github.com/Hanse00/LecToCal/issues/24

Men det er der råd for, se fix her: https://github.com/chubby1968/LecToCal

skema.click

https://github.com/soeren-b-c/lectio-skema-til-.ics-kalender

Jeg har ikke selv skrevet noget af koden til dette værktøj, men fordi jeg er glad bruger er jeg endt med at administrere kodens hjem på GitHub. Også her kræves en del teknisk snilde, men hvis du har brug for hjælp så giver jeg gerne en hånd. Du skal dog helst som udgangspunkt enten selv have en computer tændt 24 timer i døgnet, eller kende nogen der har. Hvis du ikke selv vil have en computer tændt døgnet rundt skal du være villig til at udlevere dine Lectio login-info til andre. Det kan der være mange problemer ved!

Hvis du er på god fod med administrationen på din skole kan du måske få dem til at oprette en dummy Lectio-konto, som du kan bruge til at logge ind og hente skemaer. Så slipper du for at udlevere dit personlige kodeord til andre.

Jeg står gerne til rådighed med hjælp, råd, vejledning og en plads på min computer hvis du har brug for det. Skriv en mail eller i kommentarerne nedenfor.

lectio.endnu.dk

Edit: redigeret og tilføjet nedenstående september 2019

På https://lectio.endnu.dk/ tilbyder de også at gøre dit Lectio skema tilgængeligt i din personlige kalender.

Jeg har heller ikke brugt denne service selv, men det lyder til at virke.

Bemærk dog at

De har brug for dit Lectio kodeord. Det er det samme kodeord som du bruger til at føre fravær og indskrive årskarakterer. Hvis der skulle komme problemer med at andre end dig har rettet i fravær eller karakterer og du selv har givet dit kodeord væk ser det ikke så godt ud..!
De skriver at der på sigt vil komme et ønske om en lille betaling for brug af servicen.

Hvis du alligevel er villig til at give dit Lectio brugernavn og adgangskode væk til fremmede på nettet, så hjælper jeg dig gerne gratis med at få dit Lectio-skema i din personlige kalender. Send en e-mail, så finder vi du af det.

Hvad koster et link?

Fra tid til anden – måske et par gange hvert 3. år – modtager jeg en mail fra et firma der gerne vil “skrive en artikel” til min (den du læser nu). Efter lidt dialog bliver det klart at de har en (eller flere?) klient(er) som gerne vil have “organiske” links.

Det er bl.a. krav fra deres side at det ikke fremgår af artiklen at den er sponsoreret, at links skal være “dofollow” og at artiklen skal blive permanent på bloggen (eller over en årrække).

Jeg er endnu ikke faldet i (eller er jeg?), men da det skete igen for et par uger siden blev jeg alligevel nysgerrig over hvad de var villige til at betale.

Lang historie kort, efter lidt dialog frem og tilbage blev jeg tilbudt 2200 kr. for en artikel som skulle blive på siden i minimum 2 år. Altså 1100 kr. pr. år, eller ca. 3 kr. pr. dag. Jeg fortsatte ikke dialogen lang nok tid til at se hvordan teksten i sådan en artikel kunne ende med at se ud.

Gulerodskage II

Jeg har tidligere henvist til denne opskrift på gulerodskage, men her følger en mere let-læselig (syntes jeg) udgave af opskriften.

Ingredienser

Sukker, 375 g
Solsikkeolie, 3 dl
æg, 4
Mel, 300 g
Kanel, 1 spiseske
Fint salt, 1 teske
Natron, 2 teske
Gulerødder (revne), 350 g
Flødeost naturel, 125 g
Smør (blødt), 50 g
Vanillesukker, ~ 2-3 drys
Flormelis, 250 g
Citronsaft fra ca. kvart citron.

Opskrift

Kagen

Pisk sukker og olie sammen
Slå æg ud og pisk i
Tilføj mel, kanel, salt og natron, og rør godt sammen
Skræl og riv gulerødderne, og rør dem sammen med dejen
Smør et fad med lidt smør, og hæld dejen i
Tænd ovenen på 175 °C, sæt fadet i ovenen og bag ca. 60 minutter.
Når det er tid til at tage kagen ud, stik med kniv i kagen. Hvis der hænger dej på kniven er kagen ikke færdig.
Tag fad ud og lad kagen køle af på en rist.

Frosting

(Husk at tage smør ud af køleskab lidt tid før du skal bruge det, så det ikke er for hårdt at piske)
Pisk flødeost og smør sammen. Tilsæt vanillesukker og flormelis og pisk
Pres citronsaft i frostingen
Pisk pisk pisk, indtil frostingen er helt ensartet (eller du ikke kan piske mere)
Smør frosting over kagen (når kagen er kølet af!)

Velbekomme!

Finurlige børne-ting…

Gurli Gris er en lille lyserød gris, som man bl.a kan møde på DR’s hjemmeside og YouTube. Mest til de små selvfølgelig.

Men der er også små detaljer, som nok mest er til de voksne.

Prøv lige at dette afsnit hvor frøken Kanin, Gurli og alle hendes venner møder dronningen.

https://youtu.be/8Z1E6CicnHM

Specielt fra 3 minutter: Gurli Gris 4 – 27 Dronningen YouTube

I første omgang tænke jeg om det var en sløset / mystisk oversættelse i den danske version, men så se lige den originale engelske version

https://youtu.be/GILWfK90vh8

Her også specielt efter 3 minutter:

Peppa Pig Season 4 Episode 27 ✿ The Queen✿ YouTube

Hvem var det nu der var lærer og måske ikke den engelske dronnings favorit-person i verden…?

Åbent brev til Odense kommune / pladsanvisningen

Kære Odense kommune / pladsanvisningen.

Jeg har d. 17. august fået en lille dreng (og det er jeg rigtig glad for, han er helt vildt sød!)

I den forbindelse har jeg skrevet ham op til daginstitutionspladser gennem jeres hjemmeside.
Efterfølgende fik jeg en mail tilbage hvor der stod:

“Når din ansøgning er godkendt, modtager du en kvittering i din digitaleposkasse. Du kan herefter logge ind med den søgendes Nem ID, og følge dit barns status. Du modtager ikke en ny kvittering, hvis du efterfølgende foretager en ændring.”

Så langt, så godt.

Nu er der bare sket det at jeg IKKE har gået nogen kvittering i min digitale postkasse.
Det har min kone (som også er barnets mor) til gengæld.

Skaden er jo ikke større end at vi selvfølgelig finder ud af det – vi bor jo sammen, og taler skam med hinanden relativt ofte :)
Men hvis vi som samfund har en ambition om ligestilling mellem kønnene og mellem forældre, så er det noget rod at det pr. automatik er moderen der modtager alt information fra det offentlige angående barnet.
Det gør det meget svært som fader at tage opgaver i forbindelse med barnet på sig, når man alligevel f.eks. skal have fat i mors nem-id for at følge dem til dørs.
Det er også noget rod fordi I direkte i den mail jeg fik tilsendt skrev “modtager du en kvittering” (min fremhævelse).

Jeg syntes selvfølgelig det er fint at den anden forældre også får info tilsendt, men når det er mig der henvender mig, så bør jeg som udgangspunkt også være den der får svar tilbage.

I har måske større og vigtigere ting at tage jer til, og det er også helt fint, men jeg havde i hvert fald et behov for at gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige i denne måde at håndtere pladsanvisningen på.

PS. Brugerinterfacet når man faktisk skal vælge daginstitutioner kunne også bruge en kærlig hånd. Hvis man ikke lige har den kommunale logik og skoledistrikterne som paratviden virker det mildest talt lidt rodet.

Mvh.
Søren
Glad far og borger i kommunen :)

Sæt Studieretningsprojektet fri

… efter det er blevet skrevet.

I stx gymnasiet skrives i øjeblikket i midten af 3.g en større skriftlig opgaven, nemlig Studieretningsprojektet (SRP).
Opgaven skrives i et studieretgnings-fag på A-niveau og (som udgangspunkt) et andet fag på mindst B-niveau.

SRP kan betragtes som et gymnasieforløbs faglige højdepunkt, hvor eleven vælger et fagligt emne udover det der er blevet gennemgået i undervisningen.
Ville det ikke være fantastisk hvis alle disse opgaver fra hver gymnasieårgang var tilgængelige på nettet?

Jeg tror der ville være mange fordele ved at gøre det til en del af kravet til opgaven, at den offentliggøres på nettet (f.eks. det enkelte gymnasiums hjemmeside) under en Creative Commons licens.

Den enkelte elev ville efter endt gymnasie-forløb allerede være publiceret, hvilket må betragtes som forberedende til (i hvert fald en del af) tankegangen i universitets-verdenen.
Det kan også være at det ville være med til at bevidstliggøre eleverne om at vi har en offentlig profil på nettet (hvad enten vi vil det eller ej), og Google finder med lethed både druk-billeder fra studenterfesten, og seriøse tekster.
Endelig kunne man håbe på at en del af disse projekter ville være af så høj faglig kvalitet, at det omkringliggende samfund faktisk kunne have udbytte af arbejdet.

Hvornår holdt matematik op med at være alment dannende?

I en artikel på Gymnasieskolen, omhandlende mulige konsekvenser af regeringens gymnasieudspil, udtaler Matematiklærerforeningens formand Morten Olesen:

”Der er en række fag, hvor det ikke umiddelbart er nødvendigt, at man har matematik på B-niveau. Uden jeg skal gøre mig klog på det, kan jeg ikke se, hvorfor en pædagog skal lære differentialregning,”

Senere i samme artikel kan man se Dansklærerforeningens formand Birgitte Darger udtale:

”Udspillet er alt for ensidigt med et naturvidenskabeligt fokus på nytteforståelse og det studieforberedende. Vi savner visioner for de almendannende fag som for eksempel dansk,”

Nu er det snart ved at være et par år siden jeg har været igennem Pædagogikum, men jeg husker ikke at nogen fag var særligt udvalgte til at repræsentere det alment dannede aspekt i gymnasiet…

Politisk stillingtagen, frem for juridiske formuleringer

Forestil dig at regeringen med opbakning fra stort set hele folketinget ændrede fartgrænserne på alle veje til 80 km/t.

Motorvej? 80 km / t.
Stille villavej? 80 km / t
Vej med mange børn på cykel og gåben, tæt på skole og børnehave? 80 km / t.

Forestil dig så at produktiviteten i samfundet falder (som følge af længere transport-tid på motorvejene) og at der sker en stigning af antallet af på kørsler med personskader til følge (fordi 80 km/t ikke giver reaktionstid til at undvige fodgængere, der krydser kørebanen).

Hvilke spørgsmål bør vi så søge svar på hos de ansvarlige politikere?
Bør der stilles spørgsmålstegn ved om det juridiske håndværk i udarbejdelse af lovgivningen har været i orden? Bør der fokuseres på om skiltningen af de nye fartgrænser lever op til kravene for vejskilte?
Eller bør der søges en politisk stillingstagen til konsekvenserne af lovgivningen?

Det er selvfølgelig det sidste der er det spændende. Vi antager at juristerne i trafikministeriet kan deres håndværk og ikke har lavet juridiske fodfejl.
Politik bør handle om meninger, holdninger og visioner, og vi bør fra vore folkevalgte politikere kunne forvente stillingtagen til hvad der sker i samfundet – specielt stillingtagen til konsekvenserne af lovgivning de selv har udarbejdet eller støttet.

Overvågning

Så hvorfor er der ingen der spørger de ansvarlige politikere om de mener at det er fornuftigt at registrere og gemme stort set alt digitalt data som passerer gennem Danmark? Hvordan passer det sammen med vores frihedsrettigheder, som f.eks. privatlivets fred?
Er det kendetegnet for at et demokratisk samfund at vi indsamler alt data-trafik og glædeligt deler det med fremmede magter, udenfor vores egen demokratiske kontrol?

Hvorfor slipper de ansvarlige politikere afsted med at lire en juridisk vurdering af lovligheden af det der foregår af, i stedet for at blive aftvunget en politisk stillingtagen til konsekvenserne af masseovervågningen?

Om under et år skal der være valg til folketinget. Jeg kan frygte at selvom privatliv på nettet, Snowdens afsløringer, osv. fylder en del hos vælgerne, så kommer det ikke til at blive et valg-tema af den simple grund at der er enighed på tværs af rød/blå stue.

Når en eller anden Reimer Bo klon skal styre partilederdebatterne kommer emnerne sandsynligvis til at være skat, uddannelse, udlændinge, eller lignende, for her kan der let laves “godt TV”, hvor forskellene mellem partierne og fløjene trækkes skarpt op. Politiske spørgsmål hvor partiernes (mangel på) svar er de samme, er ikke godt underholdende TV, så journalisterne vælger sjældent disse vinkler.
Det bliver altså vores opgave som vælgere at få sat overvågning på nettet på dagsordenen. Der kommer ikke nogen og gør det for os…

Odense

Nogen gange skal man passe på hvad man skriver…

Tilbage i foråret 2009 beskrev jeg mine planer om at flytte til Odense for at begynde at læse på SDU.

Her fem år senere er det alligevel lykkedes for SDU at trække mig til Odense, da min kæreste studerer på SDU.
Oven i købet er jeg også blevet husejer her i Odense.

Jeg har langt igen for at føle mig på hjemmebane i byen, men glæder mig da allerede til at nyde godt af de mange kulinariske oplevelser der gemmer sig i byen. Det er bl.a. mit indtryk at byen har rigtig meget at byde på indenfor fussions-køkken!

Datafællesskabet data.coop

For tre uger side, tirsdag d. 24. juni, afholdtes stiftende generalforsamling i data.coop.

Foreningens formål er ifølge vedtægterne:

11190294034_a001a000e5_z

Foreningen data.coop ønsker at stille digital infrastruktur til rådighed for sine medlemmer, på en måde hvor foreningens kerneprincipper — privatlivsbeskyttelse, kryptering, decentralisering og zero-knowledge for foreningen som tjenesteudbyder — er i fokus. Ydermere vil foreningen advokere for sine kerneprincipper, hjælpe folk til at at agere på nettet på forsvarlig vis, samt samarbejde med andre datafællesskaber/hjælpe andre i gang med lign. foreninger.

Motivationen for stiftelse af foreningens formuleres nok bedst af Mikkel her: https://www.detfalskested.dk/2014/06/18/indkaldelse-til-stiftende-generalforsamling-for-datafaellesskab/

Efter en længere process på den stiftende generalforsamling med småændringer til et sæt standardvedtægter blev disse endelig godkendt, og der blev valgt en bestyrelse (og yours truly fik tilranet sig en plads).

Bestyrelsen:

Mikkel Munch Mortensen @decibyte
Christian Panton @christianpanton
Víðir Valberg Guðmundsson @vvalbergg
Søren Caspersen @soerenbc
Henrik Kramshøj @kramse

Suppleanter:

Henrik Chulu @chulu
Troels Møller @tr0e1s

…hvad så nu?

Lige nu er der vist gået sommer(ferie) i den.

Men på et tidspunkt skal der selvfølgelig gang i det praktiske datafællesskab. Første trin er vist en fornuftig e-mail løsning. Hvad der derefter komme af data-hosting, Dropbox alternativ eller lignende må tiden vise.
Hvilke konkret tekniske løsninger der skal benyttes, hvor data skal hostes osv. vil jeg slet ikke forholde mig til, men det er min oplevelse at der er blevet tænkt en del over dette af folk med mere teknisk indsigt end jeg.

Bestyrelsen skal nok også afholde et møde, forholde sig til eventuel økonomi og lignende.

Der bør nok også oprettes en hjemmeside, med mere udførlig kontakt-info, mail-lister osv. Det arbejde er vist også så småt sat i gang.

Hvis du har lyst til at være med er det letteste nok at holde øje med hjemmesiden data.coop, hvor der sikkert dukker yderligere info op i den nærmeste fremtid. Alternativt kan du forsøge at at kontakte (medlemmer af) bestyrelsen.

Image by: Bob Mical