Twitter og andet pjat

Som det kan ses nedenfor er jeg nu på Twitter


(soerenbc)

I bedste lemming stil gør jeg selvfølgelig som alle de andre, følger strømmen osv. Om min profil bliver opdateret dagligt, månedligt eller højest en gang om året vil tiden vise. Men nu er jeg på!

Jeg har også fået erhvervet mig en HTC magic mobiltelefon, der kommer med Android styresystemet. Jeg har fået at vide at jeg opfører mig lidt som en 5-årig dreng, der lige har fået nyt legetøj (og det gør jeg sikkert også), men jeg håber at jeg bliver rigtig glad for telefonen. Indtil videre virker den nem og intuitiv at gå til, og specielt adgang til min gmail og google calendar alle steder tror jeg, at jeg kommer til at blive rigtig glad for.

That was easy and painless…

I just upgraded this blog to WordPress 2.8. As a reader, you properly won’t even notice, but as a publisher it seems I will now have smoother access to themes and widgets. See this video for all the goodness.

https://videopress.com/v/Pu3T4X8l

The upgrade was more easy than ever. I just clicked twice in the web interface, and it was done.

2.8

How easy is that?!? Great work from WordPress!

Det er ikke go’ stil…

For snart et par uger siden fik jeg en mail fra Plan, der fortalte at jeg kunne komme på et Oslo-cruise til halv pris og samtidig støtte børn i Kenya. For hvert cruise plan faddere købte ville DFDS donere 100 kr. til et af Plans skoleprojekter.

Det lød jo fint nok. Ind på DFDS hjemmeside og her ser jeg at man kan komme af sted fra 249 pr. person (ved 2 personer).

screen-1

Fair nok. Men når man så klikker sig videre bliver det klart at der kommer et administillæg på 50 kr. oveni prisen.

Det syntes jeg ikke er i orden. Hvis jeg ser en vare annonceret til en given pris, så forventer jeg at det er prisen. Jeg forventer ikke at der kommer ekstraudgifter udover den annoncerede pris.

screen-21
Klik på billedet ovenfor for flere detaljer

Sådan noget skidt! … og måske også lidt pinligt for Plan?

Republik Nu!

Min dejlige kæreste og jeg har lavet følgende video, stærkt inspireret af Jørgen Clevin.


YouTube link

Budskabet Republik Nu! genfindes efterhånden mange steder på nettet. Se f.eks. Mortens blogindlæg og denne facebook gruppe.

Det er på søndag der er afstemning, både om tronfølgeloven og valg til Europaparlamentet…

Jalousi er en grim ting

Just installed ubuntu on gf’s laptop… Now I’m jealous!

Fra etj i forgårs

Hvis Ubuntu kan gøre en inkarneret Mac bruger jaloux, så er vi ved at være der!

Beskeden fra hans kæreste (som vist har kørt med Windows XP tidligere) var i øvrigt

Program/OS working amazingly

Det er altid rart at høre fra glade ‘kunder’.

IT-valgmøde på mandag i København

Hvis du er i tvivl om hvor du skal sætte dit X til Europa-parlamentsvalget om tre uger, d. 7. juni, så er det jo oplagt at undersøge de forskellige partiers holdning til forskellige politik områder. Hvis IT-politik er vigtigt for dig og du er i København mandag aften så har du nu mulighed for at undersøge partiernes holdning til netop IT-politik…
Eller i hvert fald de partier som møder op. Om nogle af partierne mener at IT-politik er for lille et politikområde(!) eller om de godt ved at deres politik ikke kan bruges til at vinde stemmer kan jeg kun gætte om, men det er da pinligt at det, så vidt jeg kan se, kun er lidt over halvdelen af de partier, der stiller op til valget, som har haft mod til at sende en kandidat til mødet. Men det er jo deres beslutning… anyway:

Mandag d. 18. maj 2009 kl. 19 afholder IT-Politisk Forening, BSD-DK, DKUUG, KLID og SSLUG valgmøde med fokus på IT-politik. Det foregår på IT-Universitetet, Aud. 2, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S.

Mere info i SSLUG’s mail arkiv. Mødet er åbent for alle og der er gratis adgang.

Ny bestyrelse til ‘Foreningen af danske Ubuntubrugere’

I går afholdt ‘Foreningen af danske Ubuntubrugere’ generalforsamling og valgte bl.a. en ny bestyrelse. (Referatudkast her – endeligt referat kommer fredag). Der er enkelte gengangere fra den gamle bestyrelse, men også rigtig mange nye ansigter.

Jeg blev selv valgt som formand. Bestyrelsen består desuden af:

Kasserer:

  • Niels Kjøller Hansen

Bestyrelse:

  • Christoffer Nielsen
  • Jesper Jarlskov
  • Sakse Dalum

Suppleanter:

  • Christian Arvai
  • Christoffer Bucholz

Torben Larsen blev genvalgt som revisor. Endelig blev Jesper Jarlskov valgt som ny LoCo kontaktperson. Jeg håber meget at den nye bestyrelse kan virke som en samlende og stabil kraft i foreningen.

Som jeg ser det er foreningens to største projekter i øjeblikket Ubuntu Live! i Århus til oktober / november, når Ubuntu 9.10 (Karmic Koala) udkommer, og vores nye hjemmeside.
Som det ser ud nu er vores web tilstedeværelse meget koncentreret omkring vores forum, som fungerer rigtig godt. Men som ny bruger kan det være meget svært at finde alt det andet. Vores wiki’er, hjemmesider, planet osv. er meget rodede, og lider lidt under at være vokset frem efter behov, uden hensyn til en samlet brugeroplevelse.
Forhåbentlig får vi snart en ny hjemmeside (lavet i Drupal) som kan samle alle vores forskellige ressourcer et sted, og som vil være den naturlige indgangsportal, både for nye og erfarne brugere og medlemmer af vores community.

Hvis du har lyst til at hjælpe med arbejdet med den nye hjemmeside, så hop over på hjemmeside mail listen og præsenter dig selv.

Hvis du har lyst til at arbejde med Ubuntu Live! (og måske sørge for at vi kommer i gang i bedre tid end de to sidste gange) så foregår det ovre på Events mail listen. Jeg kunne også forestille mig at Ubuntu Live! bliver et punkt på vores næste IRC møde, som er onsdag d. 20. maj.

… og hvis du har nogle helt andre ideer som skal føres ud i livet, så kom og fortæl om det på vores mail liste eller smid din ide på som punkt til et IRC møde.

Kan man være politisk uden at være partipolitisk?

Foreningen af danske Ubuntubrugere havde på vores IRC møde i søndags et forslag om at vi som forening skulle underskrive underskriftsindsamlingen mod softwarepatenter i Europa på http://stopsoftwarepatents.eu/.

Mødet endte med at beslutte ikke at skrive under som forening, men at opfordre vores medlemmer til at skrive under (referat af mødet). Så hvis du er medlem af foreningen – eller sympatiserer – så er opfordringen hermed givet videre!

Men forslaget viser også at vi har en udfordring foran os. På den ene side skal vi gerne være poltisk neutrale og undgå at blive rodet ind i noget parti-politisk fnidder. Vi skal ikke skræmme nye brugere væk ved at fare voldsomt frem med politisk stillingtagen. På den anden side er der nogle vigtige emner til debat for tiden, som på den ene eller anden måde markant kan påvirke det vi arbejder med, nemlig software og brug af computere og internettet. Softwarepatenter er et emne. Overvågning, logning og blokering af hjemmesider er andre. Der er snart valg til Europaparlamentet og hvordan anbefaler man de rigtige kandidater uden at falde i den gamle fælde at få skudt i skoene at Linux (og Open Source) er ren kommunisme?

718933691_2b0100d6d4_o-1
(Billede fundet her.)

Hvor langt kan man som politisk neutral forening tillade sig at gå? Hvordan klarer andre foreninger derude balancegangen mellem parti-politisk neutralitet på den ene side og ønske om at påvirke vigtige beslutninger på den anden?